Det går decideret frygteligt for Tottenham i øjeblikket.
Med sammenlagt ét point i de seneste syv ligakampe er London-klubben gledet ned på 15. pladsen i Premier League, hvor Ange Postecoglous mandskab lige nu risikerer at blive involveret i nedrykningskampen.
En voldsom nedtur for en klub, der under Antonio Conte endte som nummer fire i 2022, og som i Ange Postecoglous første sæson blev nummer fem. Mediet The Athletic har i en længere analyse forsøgt at finde svar på, om der er underliggende faktorer, der kan forklare Tottenhams aktuelle problemer.
Her peges på der flere faktorer på nedturen, såsom et beskåret lønbudget, tidligere magre transfervinduer, en ny filosofi med fokus på yngre spillere og så det faktum, at man ikke længere har et dødbringende makkerskab i form af Harry Kane, der er røget til Bayern München, og Son Heung-min, der ikke længere leverer på tidligere tiders niveau.
Derudover peges der også på et såkaldt ‘magt-vakuum’ internt i klubben, efter at sportsdirektør Fabio Paratici sagde farvel i 2023, mens Scott Munn og danske Johan Lange kom ind. Ifølge The Athletic står nuværende cheftræner Ange Postecoglou i en mere udsat rolle nu, fordi Lange og Munn sjældent udtaler sig offentligt, hvilket står i skarp kontrast til Paratici.
– Siden Johan kom til klubben i november 2023 har han gjort det klart, at Tottenham vil forsøge at hente yngre spillere, siger Jay Harris, der dækker Tottenham for The Athletic, til Tipsbladet, og henviser til spillere som Archie Gray, Lucas Bergvall, Yang Min-hyeok og Radu Dragusin, der er blevet hentet af Johan Lange.
“
Når klubben går igennem de udfordringer, de gør nu, der så man gerne, at nogle af de øverste chefer var en smule mere synlige.
Jay Harris, journalist på The Athletic
Ifølge Jay Harris er det tydeligt, at Johan Lange har fokus på at hente spillere, der ikke er de bedste nu, men som har et stort potentiale og kan være i Tottenham i mange år.
– Man kan se, at han prøver at ændre den måde, som Tottenham har ageret på. Fabio Paratici gjorde for eksempel tingene på en meget anderledes måde. Da José Mourinho og Antonio Conte var der, handlede det om at hente spillere, der var mellem 28 og 30 år og havde kæmpemæssige lønninger, som ville kunne hjælpe klubben med at vinde med det samme. Det er den kontekst, der er vigtig at få med, at de nu prøver at gøre noget andet.
– I forhold til den nuværende situation er vi først og fremmest nødt til at give Johan lidt ros, for på transfervinduets anden eller tredje dag hentede Spurs Antonin Kinsky, og han har præsteret rigtigt godt. Han er tydeligvis en målmand, der kommer til at kunne udfordre Vicario på længere sigt, i forhold til at være førstevalg. Så det var godt, siger Jay Harris.
Ifølge Jay Harris er Tottenhams helt store problem dog lige nu, at Ange Postecoglou har et voldsomt begrænset antal spillere til rådighed, på grund af den aktuelle skadeskrise.
– Jeg var på træningsanlægget i dag (onsdag, red.), og mange af de spillere, der deltog i træningen, er akademispillere. De har desperat brug for spillere, og det har Lange ikke været i stand til at levere, siger Jay Harris og fortsætter:
– Så jeg tror, at der er noget frustration over, at den tekniske direktør ikke har været i stand til at hjælpe Postecoglou så meget, men for nuværende tror jeg, at der er flere, der er frustrerede over bestyrelsesformanden Daniel Levy end over Lange. For det, som vi ikke ved, er, om Lange har svært ved at lave de her indkøb, eller om han ikke får pengene til rådighed til at at hente spillere for.
Tottenham tabte søndag til Leicester, der inden da havde tabt syv kampe i træk (Foto: Alamy).
‘Cheferne bør være mere synlige‘
Ifølge Jay Harris står Johan Langes tilgang i skærende kontrast til Fabio Paraticis tilgang.
– I både Juventus og Tottenham stod Paratici altid helt forrest i mange henseender. Man så ham, når spillere blev præsenteret. Man så ham på stadion til kampe. Han var en meget iøjnefaldende karakter. Og jeg tror, at Lange opererer på en helt anden måde. Mit indtryk er, at Lange er typen, der foretrækker at holde sig for sig selv. Han foretrækker at udføre sit arbejde i baggrunden. Han går ikke efter at komme i overskrifterne. Det bedste eksempel var i sommer, da Tottenham hentede Wilson Odobert i Burnley, og den første gang, at nogen som helst hørte om det, var en time før den blev officiel.
– Så Lange er meget mere stilfærdig. I februar sidste år gav han et interview til klubbens medieafdeling, hvor han talte om sine første måneder i klubben og deres handler i januar med Dragusin og Timo Werner. Så han siger noget, men det er bare sådan, at når klubben går igennem de udfordringer, de gør nu, der så man gerne, at nogle af de øverste chefer var en smule mere synlige og tydelige.
– Måske hører vi fra ham om et par uger, når vinduet er lukket. Paratici og Lange er forskellige, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men det kan bare tage lidt tid at vænne sig til en anden arbejdstilgang, lyder det afslutningsvist fra Jay Harris.
Tottenhams næste kamp er på søndag ude mod Brentford.
På blokken i Brøndby: ‘Kan blive publikumsfavorit’
Transferplanen: Tre mand fylder alt i AGF
Sådan gik det, da FCM spillede sig videre i Europa
Neymar bekræfter klubskifte
Transferplanen: Kommer der et stort bud på ham?
Sådan stiller FCM op til Europa-brag
Manchester United og Chelsea på plads i Herning
Brøndby siger farvel til rekordholder
God lir – FCK-helt fyret på direkte tv
Eksklusivt interview: Mike Tullbergs vilde uge
Afsløring: Serie A-klub går efter Victor Nelsson
‘Ingen chance i denne verden, FCK!’
Stress! Her lukker transfervinduerne i udlandet
Opfordrer FCK: Hent denne Brentford-spiller
Gigantisk nedtur: Er dansker i skudlinjen?
Afsløring: Tidl. Dortmund-keeper på FCK’s radar
Afsløring: Brøndby-profil tilbudt ny kontrakt
Tidligere FCK-boss ansat i dansk klub
Præsenterer dansker med Inter-fortid
Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2025
Afsløring: Mistrati vender retur til dansk fodbold
Disse 8 Superliga-profiler kan blive solgt
‘En ung fyr, der har gang i noget vildt!’
Disse tre steder vil Brøndby forstærke sig
Afsløring: Bo Henriksen forlænger med Mainz 05
Stjerne kan få FCM-comeback – to er ude
Færdig i Superligaen: ‘Det var et kæmpe plus’
Afsløring: Sønderjyske byder på Ulrik Fredriksen
Begejstring i danskerklub: ‘Hvad er chancen?’
Vanvittig aften: FCM har ‘spion’ klar
‘Alle alarmklokker burde ringe nu!’
Laudrup overrasket: Kan ikke være tilfredse!
Sådan gør din klub i vinterpausen
Sergio Ramos tæt på overraskende skifte
Han afløser Mike Tullberg i Dortmund
Isaksens Lazio tager en puster i Europa League
Forvirret? Her er Champions League-status
Manchester City afværger katastrofen
Tullberg fører Dortmund til sejr – Priske får tæsk
Joker om Mourinho: Kun hvis han bliver smuglet
Bænket af superstjerne: ‘Han er bedre end mig’
FC Midtjylland – Fenerbahce
Brøndby kobles til tysker: Klubben vil ikke sælge
Sådan forløb Champions League
Tæt på Brøndby-exit: ‘Helt uden betydning’
Færdig i Superliga-klub: ‘Fik aldrig chancen’
Accepterer bud på Superliga-profil
Fik flot løn i Tyrkiet: ‘Er vild med dansk klub’
Stormfuld uge: ‘Vi tror, at de ændrede alt’
FCM jagter ny stjerne: Her er status
Markant lønnedgang
Afsløring: Sønderjyske glipper for Thorkelsson
‘Jeg vil slutte af med, at vi vinder hele lortet’
– Fantastisk mulighed for ham i Brøndby
Buksa om tyrkiske transfer-rygter: For meget