DBU klar til at investere trecifret millionbeløb

Jesper Møller tager fire år mere som DBU-formand. Her forholder han sig til flere debatemner i dansk fodbold.



Skabelsen af et fremtidigt nationalt træningscenter, et nyt stadion i Aarhus og en udvidelse af Parken i København,

Det er tre af hovedårsagerne til, at formand for Dansk Boldspil-Union (DBU), Jesper Møller, søndag stillede op til genvalg til en ny fireårig periode i spidsen for dansk fodbold.

Søndag blev han valgt uden modkandidater til DBU's repræsentantskabsmøde i Silkeborg.

Efter genvalget åbnede den 58-årige advokat fra Aalborg op om, hvorfor han tager en ny tørn – også selv om der indimellem er nogle lidt mere udfordrende sager.

Spørgsmål: Du har siddet på posten i otte år. Hvorfor ønsker du fire år mere?

– Det skal jeg også spekulere over hele tiden. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er fra Aalborg og holder med AaB. Så man skal hele tiden finde en motivation til at arbejde på nationalt plan.

– Men især vores infrastruktur-vision driver mig. Det er noget, at jeg fagligt har arbejdet med.

– Et stadion i øst med plads til 50.000 tilskuere, et med plads til 25.000 tilskuere i vest og så et nationalt træningscenter. Det er en kæmpe vision, som også koster ret mange penge. Men det er afgørende for dansk fodbold om ti år, siger Jesper Møller.

Selv om Odense har været nævnt som en mulig placering for et nationalt træningscenter, så er intet besluttet endnu.

Samtidig slår formanden fast, at Danmark om ti år skal have et topmoderne nationalt stadion.

DBU er klar til at investere et trecifret millionbeløb i fodboldens infrastruktur, lyder det.

I ugerne op til DBU's repræsentantskabsmøde har Ekstra Bladet beskrevet en sag fra 2016, hvor DBU betalte en regning på omkring 20.000 kroner for, at DBU-ansatte overværede Champions League-finalen.

Sagen er blevet anmeldt til politiet, men på grund af forældelse har anmelderen ifølge avisen sendt sagen videre til statsadvokaten.

DBU fortæller, at der er begået en administrativ fejl, som der sidenhen er rettet op på.

Søndag var der ingen spørgsmål fra salen i Silkeborg, og Jesper Møller betragter sagen som lukket. Han mener ikke, at der er behov for en uvildig undersøgelse.

– Vi mener ikke, at der er behov for at undersøge noget. Det har vi ment i et år. Der er ikke noget nyt faktuelt i den sag.

– Vi har haft en forvaltningsmæssig kritisk revision på, så den er lukket for os, siger Jesper Møller.

Formanden fortæller, at han har talt med mange personer i dansk fodbold lørdag og søndag om billetsagen, der har floreret blandt deltagerne på DBU kongressen og årsmødet.

– Jeg vil ikke referere fra samtalerne, men det er noget, fodboldfolk reagerer på. De bryder sig ikke om at få anonyme henvendelser. Vi kan godt være uenige i dansk fodbold og er vant til at sige tingene rent ud, skal jeg hilse at sige.

– Men hvis nogen er kritiske, så kunne de have sagt det på repræsentantskabsmødet. Så for os er sagen lukket, siger han.

Der er også politikere, der har udtrykt ønske om at komme til bunds i sagen, men den del tager formanden med ro.

– Jeg tænker, at hvis politikerne har baseret deres holdningstilkendegivelse på faktuelt urigtige omstændigheder, så er det klart, at de når frem til det resultat. Men jeg går ud fra, at hvis politikerne vil os noget, så retter de henvendelse til os, siger Jesper Møller.

DBU-formanden har tidligere haft en ambition om, at 450.000 danskere skal spille fodbold. Under coronapandemien er medlemstallet i de danske fodboldklubber dog faldet til 310.000.

Spørgsmål: Når du dit mål om 450.000 medlemmer?

– Det tror jeg ikke – det sker ikke i min tid, men vi kommer godt derop af. Jeg har set prognoserne for de medlemstal, som Danmarks Idrætsforbund snart melder ud. Jeg må ikke fortælle, hvad det ender med, men det ser positivt ud.

– Corona-situationen slog os tilbage. Vi tabte vel 10 procent og gik fra 330.000 til 310.000 medlemmer.

– Da jeg nævnte 450.000 skyldtes det, at der var 225.000 på mande- og drenge-siden. Så tænkte jeg, hvorfor skulle vi ikke kunne nå op på det samme på kvinde- og pigesiden, siger Jesper Møller.

Flere andre forbund som Norge og Sverige har indført ligeløn på landsholdene, men det er endnu ikke tilfældet i dansk fodbold.

Spørgsmål: Går du ind for ligeløn på landsholdene?

– Vi skal have flere kvinder til at spille, og de skal have det samme beløb for den samme præstation.

– Nu kender jeg modellerne i Norge og Sverige, og her får spillerne det samme beløb for at møde op til samlinger og spille kampe, men der er særskilte aftaler for slutrunder.

– Vi skal hjælpe kvinderne i gang. Vi er i et godt procesforløb med udviklingen af kvindefodbolden, og nu får vi i DBU for første gang penge for at deltage ved kvinde-EM – omkring fem millioner kroner. Og der kommer placeringsbonusser.

– Så nu må Peter Møller (fodbolddirektør i DBU, red.) og Jakob Jensen (administrerende direktør i DBU, red.) i gang med at tale med William Kvist (fra Spillerforeningen, red.) og herrelandsholdsspillerne om, hvordan aftalen skal strikkes sammen, siger Jesper Møller.

Spørgsmål: Så du ser gerne, at beløbene bliver de samme?

– Det kan ikke blive helt det samme, hvis der er tale om et EM eller VM, fordi pengene i sidste ende ikke er de samme for at deltage. Men helt grundlæggende vil jeg gerne have det samme som i Norge og Sverige.

– Det er naturligt. I Danmark har vi et princip om ligeværdighed. Det er helt naturligt for mig. Vi ser ikke på, om det er en mand eller kvinde, siger Jesper Møller.

For nylig kom det også frem, at DBU har investeret en mindre del af klubbens formue i værdipapirer fra Qatar. I flere år har DBU ført en kritisk dialog over for Qatar, der senere på året arrangerer VM. Værdipapirerne er nu afhændet.

Spørgsmål: Hvordan reagerede du, da det gik op for dig, at DBU havde investeret penge i Qatar?

– Jeg har haft den holdning i mange år, at vi skal lægge regnskaber frem. Og så synes jeg, at tiden var kommet til at lægge oplysninger frem helt ned i detaljerne. Så skal man være meget stålsat, hvis man ikke tror, at der dukker noget op. Det er meningen med åbenhed. Det er sundt at lægge tingene frem, siger han.

De senere år har udenlandske investorer opkøbt danske klubber, hvilket har givet problemer flere steder. Aktuelt er Fremad Amager, der fik amerikansk ejer i december, truet af konkurs.

Der har også været kritik af, at de nye ejere bringer for mange udenlandske talenter ind med henblik på videresalg. Det kan have konsekvenser for brugen af danske talenter.

På søndagens årsmøde Silkeborg kom Divisionsforeningens formand, Thomas Christensen, dog med en melding om, at der fra slutningen af marts vil blive indført nye krav til fremtidige klubejere.

Spørgsmål: Hvad mener du om de investorer, der er kommet ind i dansk klubfodbold?

– Jeg har været bekymret længe. Jeg er ikke så bekymret efter den her weekend.

– Det er dejligt med investeringer i dansk klubfodbold, men vi skal have styr på, hvem det er, der køber sig ind. Vi har i DBU en arbejdsgruppe til at se på det, og nogle af de redskaber vil Divisionsforeningen allerede indføre nu.

– Vi kigger ikke på pas, og udenlandske ejerskaber er velkomne, men det skal bare ske på en hæderlig måde. Det er vigtigt at beskytte den danske model, siger Jesper Møller.

/ritzau/





‘Det er forfærdeligt!’



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool



FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Brøndby IF – Randers FC



LIGE NU

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt


Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


FCK-stjerner forventes færdige for sæsonen

Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby

Sønderjyske jagter perfekt uge i ligaens bundræs

Udlejet FCM-angriber storspiller

Pønser på at hente Marcus Rashford


Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Thomas Frank hylder ustoppelig duo

FC Midtjylland henter 18-årig midtbanespiller

Dansk succestræner på vej væk

Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’



Det bobler med mål i Champagne-land

Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

AaB – Sønderjyske

Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Manchester City slider sig til sejr

Bo Henriksen amok: ‘Fucking utrolige!’

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark