Fyringen af Jess Thorup blot to kampe inde i den belgiske sæson har været heftigt debatteret og bliver det stadig.
Den tidligere FC Midtjylland-træner førte Gent til andenpladsen til Jupiler Pro League i sidste sæson, og bestyrelsesformand Ivan De Witte følte da også, at holdet bevægede sig i den rigtige retning.
Læs også:Peter Løvenkrands tæt på cheftræner-job - corona skaber problemer
- I sidste sæson spillede vi fantastiske kampe med Jess. Vi ønskede, at vi med en række forstærkninger skulle kunne klare os trods karantæner og skader. Hvis for eksempel Vadis (Odjidja-Ofoe, red.) eller (Sven, red.) Kums var fraværende, havde vi et problem på midtbanen. Derfor hentede vi (Niklas, red.) Dorsch. Jeg troede, at vi kunne slutte højt med Thorup, fortæller han til Het Laatste Nieuws.
Men Gent sluttede sidste sæson af med to nederlag i træk, og heller ikke den nye sæson fik Thorup og Gent indledt, som man kunne have ønsket sig.
Læs også:Revser Jess Thorup: Den værste Gent-træner i de seneste år
- I de sidste to kampe mod Cercle Brügge og Charleroi i sidste sæson viste holdet enorme defensive problemer. I generalprøven til denne sæson mod Waregem kom vi bagud med 1-0 i det første minut og 2-0 efter otte minutter. Årsagen var defensiven, og det var det samme mod Sint-Truiden og Kortrijk.
- Så kommer man til et punkt, hvor man spørger sig selv: "Hvad skal vi gøre?" Svaret er ikke ligetil. Uanset hvilken beslutning man træffer, løber man en risiko. Så er det mit ansvar som formand at træffe beslutningen. Jeg havde fået indtryk af, at tingene ikke længere fungerede på banen - især defensivt.
Jess Thorup er blevet afløst af László Bölöni.
Læs også:Viborg-back inden Esbjerg: De har vist tænder på transfermarkedet
Læs også:Efter sviner: Gent-profil forsvarer Jess Thorup
Læs også:Dansk klubikon utilfreds med Anderlecht-exit: Fik nyheden over telefonen