Video : Tipsbladet
Generelle

Fulham kæmper med at få topscorer klar til Brentford-brag

Aleksandar Mitrovic er fortsat tvivlsom til tirsdagens playoff-finale mod Brentford.

Aleksandar Mitrovic blev topscorer i den regulære Championship-sæson med 26 mål, men Fulham klarede playoff-semfinalerne mod Cardiff uden den serbiske angriber.

Mitrovic har døjet med en haseskade, og det er heller ikke sikkert, at han bliver klar til braget mod Brentford tirsdag aften.

Læs også:Brentford-kaptajn vil gøre som Sheffield United

Her spiller de to London-klubber den afgørende kamp om oprykning til Premier League, når Wembley danner ramme om et opgør, hvor mere end en milliard kroner er på spil.

25-årige Mitrovic har trænet med resten af Fulham-truppen henover weekenden, og klubben kæmper nu for at kunne klarmelde den brølstærke spids til mødet med danskerkluben. Det skriver London Evening Standard.

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020

Omvendt har Thomas Frank samtlige spillere til rådighed til oprykningskampen.

Hos Brentford er det store spørgsmål derfor, om det bliver Josh Dasilva eller Emiliano Marcondes, som skal spille ved siden af Christian Nørgaard og Mathias Jensen på den centrale midtbane.

Playoff-finalen fløjtes op tirsdag klokken 20.45.

Læs også:Thomas Frank afviste bud fra dansk klub: Gik efter chancen i Brentford

Læs også:Marcondes er klar til kampen om 1,4 milliarder: Fulham frygter os

Læs også:Brentford-anfører hylder Nørgaard: Folk forstår ikke, hvor god han er