Generelle

Fifa støtter idéen om et vinter VM

Fifa-præsident Sepp Blatter har givet sin opbakning til idéen om, at VM i 2022 i Qatar kan afholdes i januar eller februar. 

Qatar vandt noget overraskende værtskabet for VM i 2022 ved
afstemningen i Zürich tidligere denne måned. Der er dog i kølvandet opstået en
del bekymring over levedygtigheden af et traditionelt sommerverdensmesterskab.

Klimaet i ørkenen er så ekstrem, at det sandsynligvis vil
blive optil 50 grader varmt, og Fifa overvejer derfor nu at afholde VM om
vinteren.

- Jeg
støtter absolut at spille om vinteren her i Mellemøsten, fortalte
Fifa-præsident Blatter på et pressemøde i anledningen af VM for klubhold i Abu
Dhabi.

- Det er vigtigt at spille i et passende klima. Jeg tænker
på fodboldspillerne, ikke kun fansene men spillerne.

Generelsekretær Jerome Valcke mener desuden, at flytningen
af VM til januar eller februar vil være muligt. Dog indrømmer han, at der skal
revision af hele fodboldårets tidsplan til, hvis det skal kunne lade sig gøre.

- Man kan ikke bare beslutte, at flytte turneringen. Sådan
er det ikke.

- Det betyder, at vi bliver nødt til at ændre fuldstændig,
hvornår ligaerne skal spille, primært i Europa.