FIFA-præsident har fået nok af vilde beløber: Vil lave nye transferregler
Foto: Getty Images
Generelle

FIFA-præsident har fået nok af vilde beløber: Vil lave nye transferregler

Transfermarket er løbet løbsk, og derfor skal der nye regler til, lyder det fra FIFA-præsident Infantino.

Mindre end et år efter transferrekorden blev smadret af PSG, da de hentede Neymar i Barcelona for 1,65 milliarder, vil FIFA-præsident Gianna Infantino have indført begrænsninger, der kan redde værdierne i fodboldverdenen. 

Det fortæller Infantino i et interview med den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport.

Her skal de nye regler blandt andet være med til at begrænse agenternes honorarer og markedets store forbrug. De ændringer, som han gerne vil se, forventes at blive introduceret i slutningen af året.

- Jeg kan ikke lide, hvad jeg ser for tiden. I 2017 nåede de globale transfers 38 milliarder kroner, mens agenthonorarerne nåede op på tre milliarder, mens kun 365 millioner blev investeret i akademierne. Hvordan er det muligt, mens forretningen vokser så meget, at pengene til ungdomssystemerne bliver mindre, lyder det fra Infantino.

Som en del af hans planer handler det om, at sommerens transfervindue skal forkortes, og at man først efter transfervinduet starter ligaerne rundt omkring. Derudover mener han, at antallet for transfers i vinter-vinduet skal mindskes.

I vinterens transfervindue så man i denne omgang både spillere som Coutinho og Alexander Sørloth skifte klub for beløb, der for hver deres vedkommende slog rekorder for den liga, de blev solgt fra.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.