Generelle

FIFA løj over for DBU

FIFA fortalte ikke DBU sandheden, efter to kinesere bag et spejl blev snuppet i et forsøg på at filme det danske kvindelandsholds taktikmøde under VM sidste år.

DBU fik efter FIFAs undersøgelse af affæren på hotellet i Wuhan den 11. september 2007 et officielt svar om, at "det ikke havde noget med fodbold at gøre." Men journalisten Declan Hill, der har skrevet bogen Det aftalte spil fik i februar i år en helt anden forklaring fra FIFAs præsident Sepp Blatter.

- Sepp Blatter har til mig fortalt, at der var tale om taktisk spionage foretaget af en kinesisk tv-station. Hvis det er sandt, har det da så sandelig noget med fodbold at gøre. Så FIFA har direkte løjet over for DBU, siger Declan Hill, der har Blatters udsagn på bånd.

Foreholdt oplysningen vil DBUs generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, dog ikke gå videre med sagen.

Du kan læse mere om spionaffæren i Kina og et interview med Declan Hill i fredagens udgave af Tipsbladet Indsigt eller i vores e-avis HER.

Se afsløringen her: