Video : Tipsbladet
Generelle

FIFA-formand: Fodbolden bør først genoptages i september

Hvis det står til FIFA-formand Michel D'Hooghe, bliver fodbolden ikke genoptaget de kommende fire måneder.

Mens fodboldfans over hele verden står og tripper og venter på, at der bliver givet grønt lys til at spille fodbold, kommer Michel D'Hooghe, der er læge og formand for FIFA's medicinske udvalg, nu med en dyster melding.

Hvis det var op til ham, ville fodbolden ikke blive genoptaget før tidligst 1. september.

Læs også:FIFA-formand vil indføre gult kort for at spytte

- Verden er ikke klar til fodbold. Det kan ændre sig hurtigt, og det håber jeg, at det gør, men det her er den mest dramatiske situation, vi har levet i siden 2. verdenskrig. Det må vi ikke underkende, siger Michel D'Hooghe til Sky Sports og tilføjer:

- Fodbold er kun muligt, når fysisk kontakt atter er tilladt. Fodbold er en kontaktsport, og at undgå kontakt er noget af det første, alle siger, man lige nu skal undgå. Det her er ikke et spørgsmål om penge, men om liv og død.

Læs også:Den franske liga er forbi

Selv om Michel D'Hooghe bestrider en toppost i det internationale fodboldforbund, er det vigtigt at understrege, at hans ord ikke er lov, så selv om han mener, at fodbolden først bør genoptages om godt fire måneder, behøver det europæiske fodboldforbund, UEFA, og andre ikke at rette sig efter det. Hvad de næppe heller har tænkt sig.

UEFA har ved mange lejligheder fastslået, at de nationale ligaer skal sætte alle sejl ind på at spille sæsonen færdig. Flere ligaer har dog allerede opgivet - senest i Frankrig, hvor Ligue 1 er blevet aflyst og først genoptages til en ny sæson i august.

Også Holland og Argentina har opgivet at gennemføre. 

Læs også:OB åbner for salg af sæsonkort til næste sæson

Læs også:Ståle: Har jeg lært én ting, er det, at man ikke skal undervurdere N'Doye

Læs også:UEFA sætter deadline: 25. maj skal ligaer have genstartsplan på plads