Video : Tipsbladet
Generelle

Ferdinand om CL-finale i 2011: Ferguson tog fejl med taktikken

Den tidligere United-midterforsvarer mener, at det taktiske setup var helt galt mod Barcelona i 2011.

Manchester United og FC Barcelona mødte hinanden to gange på tre år i Champions League-finalen - i 2009 og 2011. Begge gange løb Barcelona med det ærefulde trofæ. Nu fortæller Rio Ferdinand, at han allerede før kampen i 2011 var særdeles uenig med det taktiske oplæg som Ferguson havde forberedt. 

- Jeg var uenig (med taktikken, red.) Jeg gav min mening til kende, men på samme tid har man tillid til en mand som Sir Alex Ferguson, sagde Ferdinand til BT Sport.  

Skulle have haft tre centrale midtbanespillere
Ifølge Ferdinand tog man ikke nok højde for den styrke som Barcelona besad på midtbanen, hvilket afspejlede sig i den valgte formation. 

- At presse dem er anderledes, det vil altid være svært. De havde klaret os i Rom (CL-finalen to år før, red.), og de havde nok tre - Messi, Xavi og Busquets - nok tre af de seks bedste fodboldspillere i verden på det tidspunkt. Så tre af verden bedste fodboldspillere, og de spillede mod to spillere (Giggs og Carrick, red.). 

Ferguson ville angribe Barcelona højt på banen. Men det var ikke en god idé, siger Ferdinand. 

- Planen var at møde dem højt. Møde dem, presse dem højt, vinde bolden tidligt og så gå efter struben. Det gjorde vi da også, skal det siges, med det mål vi scorede, men for det meste havde vi ikke bolden i midtbaneområdet. Nemanja Vidic og jeg plejede at tale om de her slags ting, og jeg troede bare vi ville komme i mindretal på midtbanen.