Video : Tipsbladet
Generelle

FC Roskilde finder ny cheftræner i moderklubben

FC Roskilde har torsdag aften fundet afløseren for Martin Jungsgaard.

Martin Jungsgaard stoppede i FC Roskilde ovenpå nedrykningen til 2. division, og det sendte klubben på jagt efter en ny cheftræner.

Denne jagt sluttede så torsdag aften, for her kunne klubben på sin hjemmeside oplyse, at Morten Uddberg bliver ny mand i spidsen for FC Roskildes bedste fodboldhold.

Læs også:Cheftræneren stopper i FC Roskilde

Morten Uddberg har senest været træner for førsteholdet i FC Roskildes moderklub, RB 1906, som han førte op i Danmarksserien.

- Det er en spændende opgave nu at skulle træne førsteholdet i Roskilde - og samtidig en stor opgave. Jeg ser frem til at arbejde med elitens talentfulde spillere, en elite hvor der er utrolig mange unge gode spillere. Jeg glæder mig til at få mere indblik i det hele. Der skal hårdt arbejde til, men jeg glæder mig, fortæller Uddberg om ansættelsen.

Læs også:Viborg jagter oprykning til Superligaen: Alt andet vil være uambitiøst

For ejer Carsten Salomonsson har det særligt været vigtigt, at FC Roskildes nye cheftræner har fokus på udvikling af unge spillere og kender klubben i forvejen.

- Jeg er utrolig glad for, at Uddberg har sagt ja til udfordringen. Jeg har store forventninger til ham og projektet. Han kommer med stort kendskab til udviklingen af unge spillere - det har været rigtig vigtigt for os at finde en, der kunne gå ind og udvikle fra start. Uddberg har erfaring, han kender klubben indefra, hvilket gør vi kan få ro på fra dag ét.

Tidligere har Morten Uddberg også været cheftræner for både U15-, U17- og U19-mandskabet i FC Roskilde. Derudover har han været U17-træner i HB Køge.

Læs også:FC Helsingør henter duo hos NordicBet Liga-nedrykker

Læs også:Officielt: Empoli udlejer Mráz til polsk klub

Læs også:Avis: Fredericia tester tidligere Horsens-spiller og tre andre