Farvel og måske på gensyn

Interviewet er ved at være slut, da Benny Johansen sender en triumf afsted. Nok har han afsluttet sin trænerkarriere og sin lærergerning, og nok vil han gerne have mere tid til at nyde andet af livet end fodbold, men helt undvære det, kan han ikke.

“Jeg siger, at jeg stopper, men det sker med overskud. Hvis der skulle komme et tilbud fra udlandet eller fra en Superligaklub, er jeg bestemt til at tale med,” kommer det friskt fra den 62-årige træner – som altså føler, at han har aftjent sin “værnepligt”, men er klar til et eventyr. Det skal dog ikke afholde os fra at kalde dette et sandt afskeds-interview.Vi befinder os i villaen i Fredensborg, hvorfra der med lidt god vilje er udsigt til Esrum Sø. Benny Johansen har fundet scrapbøgerne frem, og sammen kigger vi lidt på referater og hændelser fra hans snart 45 år i topfodbold. Tiden har gjort Benny Johansen en anelse gråhåret, men ellers synes han rent fysisk at være den samme. Træneren fra B1903 og FC København med smøgen i munden og den umiddelbart besindige tilgang til spillet og jobbet. En mand, der takker af og har opnået en hel masse, men alligevel fortryder en enkelt ting, og det var, at det aldrig blev til noget med landstrænerjobbet på Færøerne.”Det var lige efter Silkeborg, altså for omkring 10 år siden, og jeg talte også med AIK Stockholm samtidig med Færøerne, som jeg kunne have overtaget lige efter Allan Simonsen. Jeg har haft ene klubjobs, også i Qatar, men når jeg skuer tilbage, kunne det have interessant også at have prøvet et landstrænerjob,” siger Benny Johansen iført skjorteærmer og formiddagshumør.FC Københavns første mestertræner fra 1993 har netop afleveret den lokale klub som oprykker til Danmarksserien, hvor de nok kan få det svært, men også er iført medvind som følge af deres ungdom, mener træneren.Benny Johansen fik sin lufttur efter veludført dåd. Ganske passende at slutte med en oprykning, når det ikke lykkedes i de to forudgående jobs i 1. divisionsklubberne Ølstykke og Fremad Amager. Et veltimet punktum for en trænerkarriere, der groft set kan inddeles i tre tiårs-perioder. En start i serieklubber samt mindre jobs i B1903, derpå de gyldne dage med FC København foruden Qatar, Køge og Silkeborg samt endelig afslutningen i de lavere rækker.Der skal være mere tid til fru Henny, børn og børnebørn samt rejser, ikke nødvendigvis de helt store, men gerne tre-fire dage til en storby, selv om også Afrika og de vilde dyr lokker dansk- og biologi-læreren.”Tænk på alle de søndage, hvor jeg har været i gang med fodbolden, alle de søndage, hvor jeg kunne have gjort noget andet,” siger Benny Johansen uden dog helt at ligne en, der har fortrudt et langt liv i fodbolden.

B1903 er min klub

“Jeg har valgt at stoppe med begge dele, arbejde og fodbold, samtidig. Så bliver der ligesom slået en streg. Jeg vil fortsat have min gang nede i Fredensborg med noget talentarbejde, og jeg kan kommentere lidt fodbold for TV 2 Sport engang imellem, men jeg kan også få tid til at se mere til mine gamle venner og holdkammerater i B1903. Det har jeg forsømt de seneste par år, men det skal jeg have indhentet lidt af, for der føler jeg mig hjemme. B1903 er og bliver min klub.”

Siger manden, der mest af alt er kendt som FCK’er, men i B1903 af uransalige årsager blandt gamle holdkammerater har bevaret øgenavnet dyrlægen, hvilket alene relaterer til, at Johansen inden han læste til lærer tog livtag med lægestudiet.”Det sker da, at jeg bliver genkendt på gaden som ham den tidligere FCK-træner, og det er da hyggeligt. I virkeligheden var jeg kun tre år i FC København, men det var de første år af klubbens historie, og vi havde et godt fundament fra B1903, som havde fostret langt de fleste af spillerne. Da jeg dengang fik at vide, at vi kunne få økonomiske problemer, hvis ikke vi gik sammen med KB, var jeg realist nok til at indse, at det var vejen frem. Men B1903 er og bliver mit fundament. Det er min barndomsklub, hvor jeg har vundet mesterskaber som yngling og senior, spillet europæisk fodbold, og det er den klub, som jeg stadig er medlem af og som jeg stadig søger imod.”Benny Johansen var venstre innerwing [tankestreg] det vil sige offensiv midtbanespiller [tankestreg] på det ynglinge-DM-hold, der bliver dansk mester i 1967, samme år som førsteholdet rykker ud af 1. division. Men B1903 er snart tilbage og styrket med ynglingene.”Halvdelen af os kom på førsteholdet, og B1903 oplevede de næste to år sin bedste tid ved at blive dansk mester både i 1969 og 1970. Der var mange boldtalenter, og oveni kom så den kondition, som svenske Bosse Håkansson kom med. Under ham gik vi fra at træne to-tre gange til fire gange om ugen, og det blev afgørende.”Modsat holdkammerater som Svend Andreasen, Poul Erik Thygesen, Steen Rømer Larsen og Allan Michaelsen m.fl. kom Benny Johansen ikke til udlandet eller på landsholdet. Han opnåede en enkelt ungdomslandskamp, men oplevede i 1971 en sand stjernestund, da han scorede begge mål i treernes 2-1 sejr over Celtic.Skotterne var på det tidspunkt en europæisk storklub, der så sent som året før havde været i mesterholdsfinalen mod Feyenoord, og Benny Johansen husker returkampen på et fuldt besat Ibrox Park. Her fejede Celtic med spillere som Kenny Dalglish og Lou Macari al tvivl til side i 3-0 sejren.”Men indtil der manglede 10 minutter stod der kun 1-0, og Birger Jensen havde reddet et straffespark, så vi troede på det,” husker Benny Johansen, der blev mandsopdækket i Glasgow.I Københavns Idrætspark havde den 22-årige angriber brilleret ved at score både med foden og med hovedet, den første på en flot aflevering fra den teknisk betonede Frank Mathiesen, som senere blev FC Københavns første sportsdirektør.”Hvorfor jeg ikke kom på landsholdet? Fordi jeg var oppe imod konkurrenter som Allan Simonsen og Henning Jensen. Op til OL 1972 i München var jeg om foråret med i en enkelt træningskamp mod Fiorentina, men blev derpå siet fra. Jeg følte mig bedst tilpas som hængende angriber med kæmpen Ole Forsing foran mig. Det minder om mit eget FCK-hold med Michael Manniche forrest og tvillingerne Martin og Michael Johansen lige bagved. De var så nogle andre typer. Min begrænsning som spiller lå nok i min manglende teknik,” vurderer Benny Johansen i dag.

Den smarte indskiftning mod Bayern München

Men hvordan har han det så mange år efter egentlig med FC København?

“Jeg kommer ikke så meget i Parken, men jeg var da derinde til Barcelona-kampen, og det var rigtig flot. Jeg hæfter mig ved, at fire af mine spillere i dag har jobs i klubben, nemlig Carsten V. Jensen, Michael “Mio” Nielsen, Lars Højer og Diego Tur. Mit FCK er Flemming Østergaards FC København. Jeg synes, at han var og er indbegrebet af FC København, dygtig til at skabe klubben og markedsføre den. Jeg mødte ham allerede omkring 1993, da han var en af de første sponsorer i FC København og fik et godt indtryk af ham. Han sprang fra som sponsor, men vendte heldigvis tilbage.”Selv går Benny Johansen over i historien som FC Københavns første mestertræner, men inden denne klub blev en realitet i sommeren 1992 ved at lægge B1903 og KB sammen, havde han skabt grundlaget for kommende storhed i hovedstaden ved at være manden bag B1903’s eliminering af Bayern München i UEFA Cup’en i efteråret 1991.”Det havde de ikke regnet med dernede. Jeg kan huske, at der kørte en klubmand rundt med os – altså min assistent Keld Kristensen og jeg – for at finde et mindre hotel til os. Det var inden den første kamp i København, og de mente vist, at det var vores niveau, men vi fandt nu et pænt stort et inde i München. Senere var det tydeligt, at de var overrasket over, at en klub med sådan et stadion kunne eliminere selveste Bayern München. Det var jo på Gentofte Stadion, at vi vandt med 6-2, og jeg husker tydeligt, at de mobile tribuner blev stående og at vi få dage efter for rigtigt mange tilskuere spillede 1-1 mod Brøndby. Det kan man godt kalde den første klassiker mod dem, og da vi året efter vinder 1-0 over dem, siger jeg til vores spillere, at nu er der bragt balance i magtforholdene.”Årsagen?”Det var ligesom at det hele passede sammen. Vi havde en god blanding af individualister og holdspillere, og det er meget vigtigt. Der var enere som Martin og Michael Johansen, men også holdspillere som Pierre Larsen osv. Der var også folk til det hårde arbejde, og der var en del unge spillere, hvilket er godt, for de er lettere at forme, akkurat som jeg lige har gjort her i Fredensborg, hvor der var tre lidt ældre spillere, men ellers flest i 19-20 års alderen. Der havde vi i FC København unge løbestærke og lærevillige spillere i Brian Kaus og Lars Højer osv.”Resultatet?”Kampen mod Bayern? Vi vinder 6-2 hjemme og taber 1-0 dernede. En afgørende situation kan være den i pausen af den første kamp, hvor der står 1-1, og vi overvejer at skifte forsvareren Brian Kaus ind, men alligevel vælger Michael Johansen. Det blev nok udslagsgivende. Vi havde sporet et par svagheder i deres forsvar, og det udnyttede vi. Selv forsvarere som Kenneth Wegner og Ivan Nielsen fik scoret i den kamp, hvor vi går fra vores vante 3-5-3 over til en slags 3-4-3 med Torben Piechnik som forstyrrer på den defensive midtbane.”I næsten to år går Benny Johansens hold i overgangsfasen fra B1903 til FC København omtrent fra den ene sejr til anden anden. Det begynder i maj 1991, fortsætter med sølv året efter og kulminerer med DM-titlen i 1993, i debutsæsonen for konstruktionen FC København. Men udgangspunktet var kritisk, særdeles kritisk endda. For B1903 var på nippet til slet ikke at komme med i den nye Superliga.

Også mester i Qatar

Forhistorien er den, at Benny Johansen i 1988 var vendt tilbage til B1903, først i spidsen for ynglingene, der endte med at vinde DM-sølv efter OB, og dernæst som assistent for klubbens finske træner Martti Kuusela, men han blev kun et år. Fra starten af 1990 fik Benny Johansen chancen som chef – og hentede sølvmedaljer.

Men af en eller anden grund var det Jørgen Hvidemose, der stod med fløjten i munden på den første træningsdag i 1990. Hvidemose havde gjort det godt i ikke mindst Lyngby, men fik aldrig fat i B1903 i det korte, men hektiske forår, der skulle gøre det ud for en hel sæson og udskille en enkelt af 10 klubber fra den nye Superliga og sende nr. næstsidst ud i playoff. Midtvejs lå B1903 sidst og endnu uden sejr, og Benny Johansen blev kaldt tilbage. Han havde slet ikke lyst til at takke nej:”Det var jo mit hold, det var mine drenge, nej, det havde jeg slet ingen betænkeligheder ved, men det var da lidt mærkeligt,” forklarer Benny Johansen, som reddede sig ved at hente 16 point (efter den gamle skala) i de sidste ni kampe. Han stopper i FCK efter sæsonen 1993-1994, da hans assistent Keld Krisensen får chancen, men ikke udnytter den. Benny Johansen havde ønsket en to-årig aftale, men parterne kunne ikke blive enige, men i sensommeren 1994 tager han over efter Keld Kristensen. Fra sommeren 1995 er det slut. Træneren ønsker nye udfordringer og får dem i Qatar, hvis fremmede kultur er en stor oplevelse.”De var heldigvis meget vestprægede, og trods shariaen måtte Henny godt køre bil alene. Hvis man opførte sig almindeligt, var der ingen problemer,” husker Benny Johansen, hvis klub, Al Rayyan Sport Club i hans første sæson blev nr. to i grundspillet, men mester efter sejr i slutspillet.”Det var egentlig ikke så svært. Fodboldmæssigt var de meget præget af brasilianerne,” fortæller han.

Ud med Strudal

Benny Johansen har ry for at være en træner med et “menneskeligt ansigt.” Altid velovervejet, sjældent højtråbende og aldrig i konflikt med andre, hverken kolleger eller spillere, men helt sandt er det selvfølgelig ikke.

“Jeg har bare min egen måde at gøre det på. I FCK havde jeg problemer med Mark Strudal, som bl.a. krævede en fast plads, og der var et par ting mere. Men jeg sagde lige ud til ham, at det ikke ville virke, og fik givet beskeden videre til Frank Mathiesen. Og så var der ikke mere i det. Noget andet er så, at jeg taler fint med Mark i dag,” uddyber manden, der aldrig brød sig om mudderkastning.”Jeg har et vist temperament, og jeg var også en, der råbte en hel masse til spillerne under en kamp, men den slags er ærligt talt mest for selv at afreagere, for ofte hører spillerne ingenting. Hvis jeg råbte noget konstruktivt var det mest til forsvarerne og ikke til angriberne,” fortæller Benny Johansen. “Jeg tror på, at spillerne selv kan håndtere situationen, at de har tro på egne evner, og at man kan opnå meget gennem samtale,” opsummerer han sin metode. Og så skal man som som træner nøjes med at give gode råd til sine egne.”Jeg har en enkelt gang skældt lidt ud på en anden træner. Det var dengang Morten Olsen mente, at Poul Erik Andreasen og AaB havde spillet taktisk og forsigtigt mod Brøndby. Da måtte jeg lige fortælle Morten, at jeg syntes, han skulle koncentrere sig om Brøndby,” griner Benny Johansen, som heller ikke af den grund fik en uven i den senere landstræner.

Farvel til smøger og topklubber

En af de store skuffelser i karrieren oplever Benny Johansen i Silkeborg. Sportsligt kulminerer han efter to år med DM-bronze og pokalsejr i 2001, men mere end et halvt hold forsvinder, og efteråret byder på 13 kampe uden sejr – inklusive europæisk fodbold mod Real Zaragoza – uden at der gælder undskyldninger.

“Peter Kjær og Henrik “Tømrer” Pedersen var væk, Morten Bruun var stoppet, Thomas Røll taget til FC København og flere andre var forsvundet, og det tager tid at bytte et nyt hold op. En lang proces, men jeg synes, der er tillid fra ledelsen, for i samme måned, jeg bliver afsat, er der samtale om forlængelse. Jeg ville gerne være blevet, og jeg troede på, at vi kunne vende det. Fyringen i sig selv var ikke det værste, det var sværere at glemme, at en Kent Madsen så siger, at vi ikke var omstillingsparate. Skulle vi uddele skideballer, det er ikke min stil, og hvad vil det hjælpe i den situation, hvor jeg lige får hentet to nye spillere ind, men aldrig får afprøvet dem,” fortæller Benny Johansen ikke uden en anelse bitterhed.Efter ham kommer Morten Bruun tilbage som træner og afværger nedrykning, men den følger så året efter. “Jeg ville gerne være blevet i Silkeborg, også selv om der var lidt langt hjem til familien på Sjælland. Det afgørende var, at jeg – og min assistent Bjarne Hansen – stadig følte os tilpas og havde tiltro til, at vi havde kunnet klare det.”På det tidspunkt er Benny Johansen stadig en rygende træner, men cigaretterne er faktisk lagt væk et år inden, han under et DBU-trænerkursus i England i 2005 får en lille blodprop. Han behandles med ballonudvidelse, men tilfældet beskrives nogle steder som om der er tale om dobbelt bypass – og det, der er værre.”Topklubberne tror, at det er meget alvorligere, og da jeg aldrig har arbejdet med agent, bliver det svært for mig at komme til en anden klub i Superligaen. Jeg er typen, der mener, at jeg har bevist, hvad jeg kan, og at folk må tage mig for det. Jeg var efter episoden i England igen snart klar til at arbejde, og det endte med, at jeg kom til Fremad Amager.”Benny Johansen var først træner og senere sportsdirektør i Amager-klubben, hvor han stopper, lige inden Todi Jónsson overtog klubben. Han havde ikke brug for veteranen, men det havde Fredensborg. “Fodbolden har udviklet sig utroligt meget i min tid. Tempo og fysik er øget, antallet af trænere og personer omkring holdet osv, men jeg har forsøgt at følge med tiden. Ligesom spillerne. Der er i dag langt flere allroundtyper, altså af dem, der kan dække flere pladser. Fodbolden er i fortsat bevægelse, og jeg brænder fortsat for den.”