Falk og den fynske fremtid

Det var mandag den 14. marts 2011 omkring klokken 20.18.

Med ryggen til mål modtog 19-årige Rasmus Falk bolden fra Hans Henrik Andreasen, lavede en smart vending for næsen af Lyngbys fremadstormende Marc Møller og sendte så bolden af sted mod mål, hvor den via Jacob Bresemanns fod havnede i netmaskerne bag en sagesløs Rune Pedersen.Seancen varede cirka fem sekunder, og det var rigeligt til at få det fynske folk på lægterne til at eksplodere i en jubel, langt større end hvad en 1-0-scoring mod Lyngby egentlig berettiger. Men det var også en scoring, der betød meget mere end det. For det var Rasmus Falks første Superligakamp på hjemmebane, det var første gang en fynsk teenager scorede for OB i Superligaen i ni år, og man fornemmede på tribunerne, at det kunne være begyndelsen på noget stort. Rasmus Falk stod siden for endnu en OB-scoring, der dog blev takseret som et selvmål, og da han krydrede kampen med en tunnel på en Lyngby-spiller samt masser af gå-på-mod og fine detaljer, blev han fortjent kåret til Man of the Match af hjemmepublikummet, selvom han kun havde brugt en lille halv time på banen til at bryde lydmuren på tribunerne.”Det var en fantastisk hjemmebanedebut. Det var en helt vild følelse. Det var min første hjemmekamp, og jeg kan huske, at jeg fik gåsehud, da jeg løb på banen og mærkede, at fansene tog godt imod mig. Det var jo en perfekt start.””Henrik (træner Clausen, red.) havde bare sagt, at jeg skulle ind og arbejde hårdt og holde fast i bolden. Han sagde i hvert fald ikke noget om, at jeg skulle afgøre kampen, så det var helt vildt. Det er nok højdepunktet indtil videre,” siger Rasmus Falk i dag om kampen, der bragte ny optimisme omkring OB efter en sløj start på forårsæsonen, der senere endte med endnu et sæt sølvmedaljer til fynboerne.Gennem nåleøjet til symbolstatusLyngby-kampen i marts blev også et boost til OB’s nye strategi om at satse på flere af klubbens egne fynske talenter i stedet for at fylde førsteholdet med nordmænd, svenskere og afrikanere. Og med sit fine forårsindhop er Rasmus Falk nærmest blevet et symbol på fremtidens strategi.”Det har jeg det fint med. Jeg elsker klubben og Fyn, og jeg håber, at jeg i fremtiden kan være med til at løfte OB, og klubben kan løfte mig. Jeg har ikke noget imod forventningerne, og jeg håber, at jeg kommer til at spille rigtig mange kampe for klubben,” siger Rasmus Falk, der med syv starter og spilletid i fem øvrige kampe i det forgangne forår er slået igennem i OB, der ellers er berygtet for det mikroskopiske nøglehul mellem talentafdelingen og Superligaholdet.”Jeg har hele tiden holdt fast i, at hvis man er god nok, så kommer man til at spille, uanset hvor gammel man er. Som ung spiller skal man være tålmodig til en vis grænse, og jeg har da tænkt over det undervejs, men med de trænere, vi har nu, er jeg ikke i tvivl om, at de tror på mig,” siger Rasmus Falk før sin anden sæson som fuldtidsprof og fast medlem af førsteholdstruppen i Ådalen.Pasta, kødsovs og gennembrudDen første sæson blandt de voksne var en begivenhedsrig én af slagsen med både op- og nedture. “Det startede egentlig skidt med en knæskade og en operation. Det var frygteligt at være ude, og det var de værste måneder i min karriere. Det var frygteligt at gå glip af opstarten, for det betød samtidigt, at det så sort ud i forhold til spilletid. Jeg kom heldigvis relativt hurtigt tilbage efter to måneder, og jeg trænede godt, men spillede jo ikke det store. Det var en lærerig tid, for jeg skulle vænne mig til at være senior,” siger Rasmus Falk om sidste efterår, hvor spilletiden begrænsede sig til et par minutters indhop i december måneds afsluttende og betydningsløse Europa League-kamp ude mod Stuttgart. “Jeg kunne godt mærke, at jeg var bagerst i køen. Vi havde en bred trup på det tidspunkt, og det var svært at arbejde sig foran og vise, at jeg skulle spille. Når man lige har valgt at satse alt på fodbold, vil man gerne have, at det skal gå hurtigt, men man skal også huske at være tålmodig. Jeg skulle vænne mig til ikke at være blandt de 18 første, og det føltes lidt som et slag i hovedet, at jeg ikke spillede,” fortæller Rasmus Falk.Der var dog ikke kun fodboldmæssige omvæltninger at tage stilling til for Rasmus Falk for cirka et år siden. Omkring samtidigt med oprykningen til seniorbold, flyttede han fra forældrene i Middelfart, så også uden for banen stod han foran en udfordrende læringsperiode.”Det var lidt skidt i starten med hensyn til maden. Jeg ville gerne leve rigtigt og spise sundt, men det blev de samme retter hele tiden: Pasta og kødsovs var ligesom, hvad jeg kunne lave.””Men det modnede mig meget som menneske at flytte hjemmefra, og det gjorde mig mere klar til at blive seniorspiller. Det har også hjulpet mig fodboldmæssigt, at jeg har skulle klare mig selv, når jeg ikke har været den bedste på holdet. Da jeg boede hjemme, blev alting serveret, men nu har jeg lært at tage mere ansvar,” siger Rasmus Falk.Og i foråret kunne Rasmus Falk så høste de første frugter af efterårets anstrengelser. Dels blev der blevet renset ud i OB-truppen, så vejen til spilletid blev kortere, og dels udviklede Falk sig tempomæssigt og ikke mindst fysisk, så han til den kommende sæson kandiderer til en stamplads på OB’s hold. Men det har krævet hårdt arbejde at nå hertil.”Da jeg var skadet, lærte jeg, at det ikke altid er sjovt at være fodboldspiller. Det var en rigtig dårlig periode, hvor jeg fik brug for min egen selvdisciplin, og det er måske det, jeg lærte mest af. Man er nødt til at gøre det rigtige, selvom det ikke er sjovt. Man skal fortælle sig selv, at det er det værd, når man bruger de mange timer i motionscenteret,” siger Rasmus Falk.Hjælp fra far ¿ og badmintonI den lange vej mod den foreløbige top, har Rasmus Falk dog kunne hente vigtig støtte hos familien. Hans far, Erik Jensen, var i de unge år i Middelfart træner for Rasmus Falks hold ¿ i øvrigt sammen med Christian Eriksens far ¿ men også i de senere år har der været råd at hente hos farmand. “Han støtter mig meget, og jeg har brugt ham til at hjælpe mig. Det er dejligt at evaluere en kamp med ham, for når han ser en fodboldkamp, kigger han meget på mig, og det kan jeg bruge. Det handler for eksempel om, hvor jeg kan løbe hen for at blive farlig,” siger Rasmus Falk. Men hvor den verdensberømte ven og holdkammerat fra ungdomsårene, Christian Eriksen, offentligt har fortalt om fodboldtræning i haven, store diskussioner og positivt pace og pres fra sin far, har Rasmus Falk mere styret sit fodboldliv selv.”Det er aldrig min far, der har sagt, at jeg skulle spille fodbold. Han kunne godt spørge, om vi skulle gå ud og spille fodbold, men jeg har selv styret det. Jeg er aldrig blevet presset til at spille fodbold. På ingen måde. Men jeg skulle nu heller ikke tvinges for at spille fodbold, tværtimod ville min mor nok ønske, at jeg havde brugt mere tid på skolen,” siger Rasmus Falk.Og det med at styre tingene selv og have en individuel tilgang til fodbolden, har Rasmus Falk faktisk fra en anden sportsgren. I mange år spillede han således badminton på eliteniveau.”Badminton er meget mere individuelt i forhold til fodbold. I badminton kunne jeg kun give mig selv skylden, hvis det gik dårligt, og det har jeg nok taget med mig. Nogle gange er jeg lidt hård ved mig selv, men det synes jeg kun er godt, for det gør, at jeg kan rykke mig ekstra. Det er en god egenskab,” siger Falk, der som badmintonspiller var i Danmarks-eliten og vandt mesterskaber ¿ og han har sågar vundet kampe over danske Viktor Axelsen, som i dag betragtes som et af verdens største badmintontalenter.Men Rasmus Falk valgte altså fodbolden.”På et tidspunkt skulle jeg vælge mellem fodbold og badminton, fordi der ikke var tid til begge dele. Jeg var afklaret med, at det ikke hang sammen, og det var naturligt, at det blev fodbold. Det var mest på grund af vennerne. Badminton er en meget individuel sportsgren, mens der er mere kammeratskab på et fodboldhold,” siger Rasmus Falk.På prøve hos Chelsea, Heerenveen og HamburgBeslutningen om at satse på fodbold, er de glade for i OB i dag. Men selvom Rasmus Falk kort efter sidste sæson underskrev en kontraktforlængelse med fynboerne frem til 2015, så kunne den 19-årige ungersvend have været på et udlandseventyr allerede nu.I ungdomsårene var han således til prøvetræning i flere store europæiske klubber, heriblandt Chelsea, der inviterede Rasmus Falk og Christian Eriksen på besøg to gange.”Chelsea var en kæmpe oplevelse. Dengang var jeg helt overrasket over, at klubben kiggede på unge spillere i den alder. ‘Hvorfor skulle Chelsea bruge os til noget?’ Men det var mest for oplevelsens skyld, for vi var meget unge.””På det tidspunkt var vi 14-15 år, og så sad vi og spiste frokost med med Mourinho og Shevchenko. De andre spillere var af sted med deres landshold, så det var sjovt at sidde i en stor spisesal med dem. Det hele var bare meget større end herhjemme,” husker Rasmus Falk, der også fik hilst på Chelseas daværende danske talentchef.”Frank Arnesen var rigtig flink. Vi skulle spille en træningskamp mod West Ham, og inden kampen sagde han til mig, at vi skulle være forberedt på, at det ikke var helt som derhjemme med hensyn til tacklinger, og at der var stor forskel på at spille U15 i Danmark og U16 i England. Det havde han ret i.””Efter to minutters spil gik jeg gik op i en hovedstødsduel, og da jeg heller ikke var så stor dengang, blev jeg bare revet ned. Det var ligesom min start på kampen, og jeg blev lidt forskrækket. Men ellers gik det fint, og vi vandt 3-2,” siger Rasmus Falk.Hvor besøget på Cobham umiddelbart var mest for oplevelsens skyld, har der været mere konkret interesse fra det europæiske kontinent. Tyske Hamburger SV og hollandske Heerenveen har tidligere haft Rasmus Falk til prøvetræning.”Heerenveen ville gerne gøre mere ud af det, men jeg ved ikke helt, hvad der skete, for jeg hørte ikke så meget om det. Det gjorde nu ikke så meget, for jeg havde ikke lyst til at tage af sted. For det første var det for tidligt, og for det andet synes jeg ikke, at det er en større klub end OB. Jeg var så i Hamburg i to dage, og det gik rigtig godt. Jeg fik også positive tilbagemeldinger, men der skete så ikke mere end det,” siger Rasmus Falk.Jagten på stamplads, succes og FCKDerfor er offensivspilleren altså stadig at finde i OB, og med forlængelsen er han formentlig på Fyn nogle år fremad. Det er der flere grunde til.”Jeg vil gerne nå så meget som muligt i en relativt kort fodboldkarriere, men for mig er det dog vigtigst at have det godt, både på og uden for banen. Det betyder meget, og det er også grunden til, at jeg har forlænget min kontrakt med fire år.””Jeg kunne have skiftet til udlandet allerede nu, men det ville ikke gøre mig mere lykkelig. Det hele skal hænge sammen for at jeg skal have succes udenfor og på banen,” siger Rasmus Falk.Og jagten på succes er i øjeblikket lig med jagten på en startplads, når OB tager hul på Superligaen hjemme mod FC Nordsjælland i midten af juli. “Jeg skal fortsætte de gode takter fra sidste sæson. Det går den rigtige vej, og her taler jeg ikke kun om den første kamp mod Lyngby. Jeg har spillet mange andre gode kampe, blandt andet mod FCK, hvor vi vandt 3-0. Det bliver rigtig spændende næste sæson,” siger Rasmus Falk med udsigt til en sæson, hvor OB igen-igen skal forsøge at bide skeer med et FCK-hold, der har været så suveræne i så lang tid.”Det bliver ikke det samme denne sæson. Det må det ikke blive. FCK førte med mange point i sidste sæson, og vi holdt op med at kigge på dem til sidst. Jeg håber og tror, at vi kan udfordre dem bedre i år. Når vi topper, er vi ikke langt fra, men vi skal være mere stabile,” siger Rasmus Falk, hvis eget mål altså er fast spilletid. Han har dog ikke ambitioner om et bestemt antal kampe eller scoringer.”Jeg sætter mig ikke mål på den måde. Mit mål er, at jeg stadig skal være fast mand, og på længere sigt vil jeg gerne være en af profilerne på OB’s hold. Ellers er det mere holdmæssigt, at jeg gerne vil vinde et Danmarksmesterskab med OB og komme langt i Europa,” siger den fynske Falk om den fremtid, han nu skal til at skabe. SIDEHISTORIE Barcelona, Ronaldinho ¿ og FulhamKlubben har aldrig vundet noget af betydning, højeste placering i Premier League er en x. plads, og de største meritter er en finale i FA Cuppen i 1975 og en ditto i Europa League for et år siden. Alligevel nærer Rasmus Falk følelser for den engelske fodboldklub Fulham.”For et par år siden var vi nogle drenge, der spillede på OB’s U17-hold, som sad og så en engelsk kamp, hvor Fulham spillede. Af en eller anden grund, besluttede vi at lave en fanklub sådan lidt for sjov, og det har holdt ved lige siden. Vi følger stadig holdet, og når vi en sjælden gang har mulighed for det, så samles vi og ser en kamp med Fulham,” siger Rasmus Falk, der sågar købte en Fulham-trøje i sin tid. Han fik Jimmy Bullards navn og nummer trykt på, men uheldigvis for Falk, blev Bullard solgt til Hull en uge efter!Dog har Rasmus Falk også et godt øje til F.C. Barcelona ¿ på grund af spillestilen og en af klubbens tidligere stjerner.”Min favoritspiller har altid været Ronaldinho. Det er mest på grund af, at da han var bedst, var han altid glad og smilende, når han spillede. Han ville altid have bolden, og det tror jeg, at mange kunne lære noget af. Det er fedt.” (md)FAKTA Rasmus Falk JensenFødt: 15. januar 1992Højde/vægt: 177 cm/65 kg ifølge ob.dkPosition: AngriberRygnummer: 9Tidligere klubber: MiddelfartNuværende klub: OB (13 Superligakampe/1 mål)Landshold:32 kampe/8 mål, fordelt på U/16, U/17, U/18 og U/19.