I de fem store fodboldlande – England, Tyskland, Italien, Spanien og Frankrig – har forsvarene oppet sig i efteråret 2004. Det er ganske enkelt blevet vanskeligere at score, hvilket primært skyldes én ting: Selv de dårligste mandskaber i de forskellige ligaer er godt organiserede, og det er selv på hjemmebane ikke længere nogen skam for et storhold blot at køre en ciffermæssig beskeden 1-0-gevinst hjem. Og at man ligegrem med fordel kan satse på 1-0 er eksemplificet f.eks. af José Mourinhos Chelsea i Premier League.
Ingen steder scores der så få mål som i den franske Ligue 1, og det er værd at bemærke, at to ud af tre kampe i den bedste franske række slutter med maksimalt to scoringer. Oversætter man det til gambler-sprog, så svarer to gange af tre (eller to chancer af tre) til et odds på 1,50. Gennemsnitligt burde alle alle odds over 1,50 på “under 2,5 mål” i Ligue 1 altså være attraktive spilleobjekter.
Det har været kendt i en række sæsoner, at der scores færre mål og spilles flere uafgjorte kampe i de store fodboldlandes næstbedste rækker end i den bedste. Sådan plejede det at være, men den tendens er blevet godt og grundigt smadret i efterårets Ligue 1, hvor Lyon topper tabellen med blot 23 scorede mål i 19 kampe. Andre steder ville en så pauver målstatistik resultere i en placering under nedrykningsstregen, men når forsvaret kun har sluppet otte kasser ind imod sig, hjælper det selvfølgelig.
Kun 2,12 mål i gennemsnit samt en uafgjort-statistik på 39 procent gør Frankrigs bedste række til Europas mest publikumsfjendske – hvis man kan lide at se mål – men nok så interessant for gamblerne. Selvom klubberne i Ligue 2 scorede færre mål pr. kamp i efteråret end i sidste sæson (man bemærker dog, at i 2002/03 var målgennemnittet i Ligue 2 blot 1,99!), så har Ligue 1 nu overtagetLigue 2’s status som Europas mest målfattige.
I folkemunde går Italiens Serie B for at være den mest kalkulerende, målfattige og uafgjort-hyppige i Europa, men det holder ikke helt stik, hvis man kigger på tallene for den seneste halvsæson, hvor Serie B endda er eneste liga i de store fodboldlande, hvor der scores flere mål end tidligere. Mål-gennemsnittet i Italiens næstbedste række er med 2,58 kasser pr. kamp slet ikke så ringe endda (i Serie A er niveau’et faldet til 2,48), og efter et i mange sæsoner meget højt antal uafgjorte (i gennemsnit er mere end hver tredje kamp i Serie B de seneste fem sæsoner sluttet i pointdeling) har italienernes næstbedste liga her i efteråret været nede på “anstændige” 28 procent X’er.
Rekorden, hvad uafgjorte angår, tilhører så klart Frankrigs Ligue 1 med 39 procent, hvilket i gambler-termer svarer til et gennemsnits-odds på X’et på 2,56 (alt over ville have værdi).
Lader vi blikket glide sydpå fra Frankrig til Spanien, noterer man sig, at Primera og Segunda Division næstefter de franske ligaer er Europas mest målfattige.
Generelt blandt fodboldinteresserede går den spanske liga for at være en af de mest målsøgende overhovedet, men det er ikke en påstand, der kan verificeres af statistikken, tværtimod.
Selv et så offensivt orienteret mandskab som Real Madrid har kun været i stand til at nette 24 gange i 16 kampe, hvilket er et målgennemsnit på acceptable, men langtfra prangende halvanden kasse pr. kamp. Målgennemsnittet i Primera Division ligger på 2,39, men det er værd at notere sig én væsentlig udvikling i den bedste spanske række: Flere kampe end nogensinde før slutter med hjemmesejr. Alt imens antallet af opgør på “under 2,5 mål” er steget til 53 procent, er antallet af hjemmesejre også steget til 53 procent. I gennemsnit bør man i den bedste spanske række altså score sig bedre end odds 2,00 på en X2-halvgardering, før det statistisk vil være et godt væddemål.
Således forholder det sig imidlertid kun delvist i Segunda Division. Målgennemsnittet er med 2,21 pr. kamp temmeligt lavt, og antallet af kampe “under 2,5 mål” er tilsvarende højt – 64 procent. Til gengæld er der i den næstbedste spanske række med procenterne “39-31-30” for 1, X, 2 ikke den helt store fidus at være på hjemmebane.
I England fortsættes de seneste års tendens mod færre mål og flere uafgjorte kampe, og i samme tråd er det værd at hæfte sig ved, at ikke overraskende slutter flere og flere opgør med “under 2,5 mål”. I den næstbedste række, nu kaldet The Championship, er der vanen tro færre scoringer end i Premier League.
Observerer man forskellen mellem en nations bedste og næstbedste række, falder Tyskland på ét punkt i øjnene, og forklaringen er langtfra indlysende. 1. Bundesliga er den af de store fodboldlandes ligaer med størst antal udesejre (30 procent), mens 2. Bundesliga er rækken med størst antal hjemmesejre (57 procent). En del af forklaringen skal søges i det faktum, at der i Tyskland spilles færre uafgjorte kampe end i England, Italien, Spanien og Frankrig, men åbenbart synes bookmakerne i efteråret 2004 generelt at have vurderet fordelen af hjemmebane i 1. Bundesliga til at være for stor. Gamblede man generelt på 2-taller her, ville man have været i stand til at score sig et pænt overskud. At det i den næstbedste tyske række derimod er en kæmpe-fordel at spille på eget græs (57 procent hjemmesejre kontra blot 18 procent udesejre) er ligeså evident.
Antallet af udesejre vil generelt være størst i ligaer, hvor der er størst forskel på klubbernes niveau. selvom Manchester United oplagt er stærkere end f.eks. West Bromwich, og Real Madrid ligeså oplagt er stærkere end f.eks. Numancia, så er niveau-forskellen ikke så markant som i f.eks. et hollandsk opgør mellem PSV Eindhoven og Den Bosch eller et skotsk ditto mellem Cectic og Motherwell.
Derfor finder vi ikke overraskende et højt antal udesejre i Holland og Skotland, ligesom det samme er tilfældet i de danske rækker. I Superligaen bemærker man dog, at hjemmebanen gennem de sidste sæsoner langsomt har fået større betydning, en statistisk udvikling, man ikke mindst må tilskrive FC Midtjylland.
I Skotland har man Celtic og Glasgow Rangers. I Holland har man PSV Eindhoven, Ajax Amsterdam og Feyenoord (samt i år AZ 67 Alkmaar), og i Belgien har man Club Brugge og Anderlecht. Den flamske og vallonske storklub-duo samt en ligastruktur meget lig den hollandske burde umiddelbart garantere en lignende statistik for Belgien, som man ser det i Holland, men Belgien synes at gå fra det ene statistiske yderpunkt til det andet.
I dette efterår har tendensen i Jupiler League ikke været ulig den i Hollands Æersdivision, idet man dog bemærker, at antallet af hjemmesejre med 53 procent er temmeligt højt. Men se så blot på sidste sæson, hvor man i Belgien præsterede uventede 30 procent uafgjort, et tal der den seneste halvsæson er helt nede på 18 procent.
Statistiske udsving? Ja, så sandelig, men i Belgien betydeligt større end alle andre steder. Årsag? Uvist, ihvertfald for denne skribent.
I Danmark er man nødt til at dele statistikken om, hvordan en fodboldkamp slutter, op i to: Superligaen – og resten.
I Superligaen nærmer man sig efterhånden mere og mere “europæiske tilstande” med et ikke alt for ekstremt lavt antal uafgjorte, med ikke ekstremt mange kampe sluttede i “over 2,5 mål”, samt en mere og mere udpræget fordel af at optræde på hjemmebane.
Det er derimod ikke tilfældet for 1. og 2. division.
Med rekordlave 17 procent uafgjort i den danske 2. division, bør man i gennemsnit have minimum odds 5,90, før det kan betale sig at gamble penge på X’er, og meget bedre forholder det sig ikke i 1. division. Om det er forsvarsspillerne, der er dårlige, eller angriberne, der bare er p….gode, skal undertegnede vare sig for at kommentere på, men faktum er, at der scores virkelig mange mål i de lavere danske rækker (hvilket langt hen ad vejen også forklarer den lave uafgjort-frekvens). Samlet kan man konkludere, at med mindre oddset er vanvittigt godt, så bør man holde sig fra X- væddemål i 1. og 2. division. Omvendt kan der være god fidus i at satse på udeholdene, hvor odds typisk er noget højere end på 1-taller. Hele 39 procent af efterårets kampe i 2. division sluttede således med et 2-tal.

Det er ganske enkelt en fiasko, Jacob Neestup

Stjerne afslører: ‘Var tæt på at dø’

Italiensk legende amok i tv-studie

Nyt Kvistgaarden-afbud

Hylder holdkammerat: ‘Han er vanvittig’

‘Nu skal vi fandme have en jacuzzi!’

Karlsen jubler: Det er det, han bliver betalt for!

Ruben Amorim: En skam for Højlund

Eriksen skal til Superligaen til sommer

Bekymret Sune Smith: Vi er pissehårde ved hinanden

Dybt frustreret Gammelby: Hellere på røv og albuer

Flyvende fødselar: En af de bedste dage i mit liv

Grinede ad FCK-fans: ‘Jeg vil bare sige tak’

Hård kritik af David Nielsen: ‘En svinestreg’

Hemmelighedsfuld Wass: Stod bare “Jeg elsker dig”

Ærlig Achouri: ‘Jeg giver ingen ting til holdet’

Deportivo dominerer mandagskamp i Segunda

Sune Smith: Onugkha ville være stærk at have

FCN snydt af VAR? “Ligner noget børnene har lavet”

‘Priske ødelagde det hele’

Tidligere AGF-træner stikker til Brøndby: Pinligt!

Brøndby IF: Vi anmelder det til politiet

Kent Nielsen i opråb: Lad nu være!

Jacob Neestrup: ‘Jeg er ked af det’

Brøndby-spillere mødt af pibekoncert

Endelig! Rasmus Højlund scorer – se målet her

Delaney sætter foden ned: Det er sidste gang!

Frederik Birk: Nu starter Mission 2.0

Glad Pentz: Vi skal bygge videre

Sæt kryds: Her lander Superliga-kampprogrammet

Silkeborg-fans angrebet med kanonslag

Så har vi balladen igen: Nedsmeltning hos FCK!

Intern uro i Real Madrids omklædningsrum

Han satte ild til Lyngby Stadion!

Katastrofe afværget: Nu står Brøndby ved skillevej

Ryster I i bukserne, FCK? 20 minutters FCM-vanvid

Aldrig sket før i Superligaen

Wow! Gammelby med drømmekasse mod BIF

Vallys sender Brøndby tilbage i top seks

Brøndby i knæ: Adamsen hamrer SIF i front

‘I har SÅ mange penge – så køb dog ind!’

– Den mest definerende spiller for et hold

‘Mange af os jyder synes, det klinger hult, Birk’

Kæmpe drama – Brøndby overlever!

Overraskelser hos flere Superliga-klubber

Jacob Neestrup skifter fem mand

Birk med stor ændring: Sådan starter Brøndby IF

– Du har intet at vinde som Brøndby-spiller

Krise – Man Utd kan foretage markant ændring i dag

Frier til FCK-profil: Vi vil gøre alt og mere til

Vejle Boldklub – AGF

Sådan vises sidste runde i Superligaen på TV

Viborg FF – FC København

Brøndby IF – Silkeborg IF

Afsløring: Her er Frederik Birks hemmelige plan