Video : Tipsbladet
Generelle

Færøsk frisparkskonge satte ny verdensrekord søndag

Frisparkskongen Adrian Justinussen satte ny verdensrekord søndag, da han scorede tre mål direkte på frispark på otte minutter.

HB Thorshavn med danske Jens Berthel Askou som cheftræner vandt søndag 5-0 over Argir i den færøske liga, og det var frisparksspecialisten Adrian Justinussen, der stjal al rampelyset.

Den 21-årige færing satte nemlig ny verdensrekord i opgøret, skriver fotbolti.net.

Adrian Justinussen scorede tre mål direkte på frispark på otte minutter, og det er det hurtigske "frisparkshattrick" nogensinde. Hidtil har Sinisa Mihajlovic siddet på rekorden i mere end 20 år. I 1998 scorede han tre mål for Lazio direkte på frispark på 23 minutter.

Læs også:FCM-boss: En drøm at kunne præsentere Pione Sisto

Adrian Justinussen scorede fire mål for HB Thorshavn i 5-0-sejren - det fjerde mål blev ikke sat ind på frispark - og der skal helt sikkert nok være mange klubber, der nu har fået øjnene op for den 21-årige færing, der formentlig sagtens kan lokkes til udlandet. Det har dog ikke altid været lige let.

I mange år led Adrian Justinussen voldsomt af flyskræk, og det konstaterede HB Thorshavns tidligere cheftræner Heimir Gudjónsson ved selvsyn i forbindelse med en træningslejr i Tyrkiet for over et år siden.

- Jeg sad ved hans side, da vi fløj til Tyrkiet, og jeg har aldrig nogensinde i mit liv set en mand være så bange, som da flyet landede. Det tog så hårdt på ham, at han ikke kunne træne dagen efter, fortæller Heimir Gudjonsson.

Læs også:Tidligere EfB-profil hitter i Tyskland: På Rundens Hold for sjette gang

Adrian Justinussen har efter eget udsagn nu overvundet sin flyskræk. 

Læs også:Optakt: FC Midtjylland - AC Horsens

Læs også:Præsident: Barca-indkøb er praktisk talt på plads

Læs også:Delaney-konkurrent er i spil til Der Klassiker