Video : Tipsbladet
Generelle

Færdig i Tyrkiet: Loris Karius vender tilbage til Liverpool

Ifølge mediet Bild er Loris Karius' kontrakt med Besiktas blevet ophævet, så han kan vende tilbage til Liverpool.

Det har været nogle særdeles hårde år for den tyske målmand Loris Karius.

Fra at droppe fælt i Champions League-finalen til at ende i et mareridt i Tyrkiet hos Besiktas, hvor han efter flere drop er blevet forsøgt presset ud af klubben. Besiktas kan nu glæde sig over, at man er kommet af med den 26-årige målmand, for ifølge Bild har Karius forladt Tyrkiet og er vendt tilbage til Liverpool.

Læs også:Manglende løn: Liverpool-flop sagsøger tyrkisk klub

Målmanden har ved flere lejligheder forsøgt at få de penge, som Besiktas angiveligt skylder, og sagen er blevet forelagt FIFA. Angiveligt har målmanden ikke fået løn siden januar, og i april henvendte han sig til FIFA.

FIFA har nu endelig skal have givet grønt lys for, at Karius kan sige farvel til klubben og vende tilbage til Liverpool, hvor han i det mindste ved, at han får sin løn.

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Chelsea jagter 16-årig landsholdsspiller

Målmanden startede som førstevalg i Besiktas, men lavede flere drop og endte til sidst med at ryge på tribunen. 

Den 26-årige tysker kommer dog ikke til at spille i Liverpool, som han vender tilbage til, så sommeren skal han formentlig bruge på at finde sig en ny arbejdsgiver. Karius' sidste kamp for Liverpool blev Champions League-finalen i 2018, hvor han droppede to gange i 3-1 nederlaget til Real Madrid.

Kontrakten med Liverpool løber frem til someren 2022.

Læs også:Premier League: De skarpeste langskud i ligaen?

Læs også:Jürgen Klopp advarer konkurrenter: Vi kan blive bedre

Læs også:Har ikke fået løn: Loris Karius vil have ophævet kontrakten