Video : Tipsbladet
Generelle

Erfaren brite bliver ny træner for Mike Jensen og APOEL

Dent tidligere irske landstræner bliver efter alt at dømme ny cheftræner i APOEL, meddeler klubben.

Den tidligere Brøndby-profil Mike Jensen får ny cheftræner i APOEL.

Mandag fyrede den cypriotiske klub nemlig cheftræner Marinos Ouzounidis, og allerede nu ser det ud til, at klubben har afløseren på plads.

APOEL meddeler således, at Mick McCarthy forventes at lande i Cypern for at færdiggøre forhandlingerne og blive holdets nye cheftræner lørdag. Det skriver klubben i et opslag på deres Twitter-profil.

61-årige Mick McCarthy er en særdeles erfaren manager, der som aktiv spiller også nåede 57 landskampe for Irland.

Læs også:Mike Jensen om hård start på Cypern: Det har været udfordrende

Efterfølgende har han været landstræner for Irland to gange - senest fra 2018 til 2020, hvor de mødte Danmark flere gange - mens han også har været træner i Millwall, Sunderland, Wolverhampton og Ipswich.

Hvis alt går som forventet, og han skriver under med APOEL, vil det være hans første trænerjob uden for Storbritanien.

I APOEL skal Mick McCarthy forsøge at få holdet tilbage på sporet efter en langt fra tilfredsstillende sæsonstart. Mike Jensen og holdkammeraterne er nemlig på en tiendeplads med blot otte point efter syv kampe.