England kunne i dag sikre sig en billet til EM, hvis de vandt over Bulgarien, mens Kosovo ikke slog Montenegro. Sådan blev det imidlertid ikke, da England godt nok vandt 6-0 over Bulgarien, men Kosovo vandt også over Montenegro.
Allerede efter seks minutter kom England på sejrskurs, da Marcus Rashford bragte dem foran 1-0. Manchester United-angriberen driblede ind i feltet, og med en hård afslutning fandt han vej til målet.
20 minutter inde i kampen afsluttede Raheem Sterling, og bolden så ud til at gå forbi mål. Heldigvis var Ross Barkley ved bagerste stolpe til at guide bolden i mål til 2-0.
3-0 skulle det også blive efter en halv times spil. Harry Kane sendte et indlæg ind til Barkley, der scorede sit andet mål i kampen.
Raheem Sterling nåede også at gøre det til 4-0 inden pausen.
Luften gik af ballonen i anden halvleg, hvor det var tydeligt, at kampen blot skulle overstås for begge mandskaber.
Midtvejs i anden halvleg blev Raheem Sterling spillet fri, og han placerede den køligt i netmaskerne.
Harry Kane lukkede kampen med målet til slutresultatet 6-0.
Kosovo vandt 2-0 over Montenegro, og dermed er England endnu ikke helt klar til EM, men det er meget tæt på.
Efter seks kampe hver topper England puljen med 15 point foran Tjekkiets 12 og Kosovos 11. Der resterer to runder, og Tjekkiet og Kosovo skal møde hinanden indbyrdes. Dermed skal England bruge ét point mere for at være sikker på kvalifikation.