Engelsk VM-vinder og legende ramt af demens
Foto: Getty Images
Generelle

Engelsk VM-vinder og legende ramt af demens

Sir Bobby Charlton er ramt af demens. Det oplyser hans kone til det britiske medie The Telegraph.

Den engelske verdensmester og Manchester United-legende Sir Bobby Charlton er blevet diagnosticeret med demens.

Det fortæller hans hustru, Lady Norma Charlton, i et interview med The Telegraph.

Nyheden kommer ovenpå hans brors død tilbage i juli og VM-kollegaen Nobby Stiles død i fredags. Begge var også blevet diagnosticeret med demens.

Læs også:Søndagens rygtebørs: Milan søger konkurrence til Simon Kjær

Sir Bobby blev 93 år og nåede at vinde tre ligatitler, en europæisk turnering og FA cuppen gennem sine 17 år på Old Trafford.

- Alle i Manchester United er berørte over nyheden om denne forfærdelige sygdom, der har ramt Sir Bobby Charlton, og vi vil gerne udtrykke vores dybeste medfølelse og støtte til Sir Bobby og hans familie, skriver Manchester United i en pressemeddelelse.

Overlevede flystyrt
Han kom til klubben i 1953 og er noteret for 758 kampe med 249 mål til følge. Rekorder der først blev brudt af Wayne Rooney i 2017 og Ryan Giggs i 2008.

Læs også:Skør og klodset Pogba-fejl sender sejren til Arsenal

I en alder af 20 år var Sir Bobby en af de få overlevende fra flystyrtet i München tilbage i 1958, hvor 23 personer mistede livet - inklusiv otte af hans holdkammerater.

Efter sine mange år i Manchester United og offentlige støtte til klubben efterfølgende, besluttedes det, at opkalde den gamle South Stand-tribune efter ham i 2016.

Sir Bobby Charlton er den femte fra det engelske landshold, der vandt VM i 1966 til at blive diagnosticeret med demens.

Læs også:Zlatan afgjorde danskerduel med akrobatisk scoring

Læs også:Italienske medier revser Christian Eriksen

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Tre italienske klubber vil have Eriksen