Christian Eriksen fortsætter fodboldkarrieren. Dermed skal han spille med den hjertestarter, som han fik indopereret efter sit hjertestop i sommer.

Men hvad indebærer det for en elitesportsmand at have en såkaldt ICD-enhed, og hvordan undgår man, at den eksempelvis tager skade af et hårdt stød mod brystet? Det svarer Gunnar Gislason på. Han er forskningschef i Hjerteforeningen, professor i kardiologi og overlæge på Gentofte Hospital.

Siden hjertestoppet i juni har Eriksen været gennem en lang række tests for at sikre, at han ikke er i øget risiko for at få hjertestop igen, mens han spiller fodbold.

– Man er selvfølgelig bekymret for, om der er noget, der kan trigge, at han får hjertestop igen eller udløser alvorlige hjerterytmeforstyrrelser, siger Gislason.

– Det, der er vigtigt med en ICD, er, at den fungerer optimalt, så den under hårdt fysisk stress ikke giver fejlbehandling. For det kan også ske med de her enheder. De opfatter signaler, og hvis man anstrenger sig, går pulsen meget op, og så kan ICD'en opfatte, at der er noget alvorligt i gang og sætte gang i behandling (fx give stød, red.).

– Man laver alle mulige undersøgelser af hjertet for at se, om der er nogle fejl. Er der en hjertesygdom, hjertefejl, noget arveligt? Det er selvfølgelig en meget grundig gennemgang, og han har sikkert været ved nogle meget dygtige læger, der har forstand på det, også inden for elitesport.

Gunnar Gislason har ikke selv haft noget med udredningen af Christian Eriksen at gøre, men han forklarer, at man ofte ikke finder en egentlig årsag til, at raske personer får hjertestop.

– Vi finder mange gange, at der ikke er nogen forklaring på det. Han har gennemgået en masse tests, fysiske prøver og har set, at det går rigtig godt, siger han.

– Det afgørende er, om personen har en underliggende sygdom, som har trigget det her. Og er det noget, der kræver behandling eller gør, at hans risiko for, at det sker igen, er for stor? Det har han haft tid til at få udredt, og nu melder han ud, at han ikke fejler noget.

Gemt bag en muskel
En ICD-enhed er ikke nogen garanti for, at man ikke får hjertestop igen. Den er til gengæld så tæt, man kommer på en garanti for, at man slipper levende fra det

– Hvis det sker, kan den træde til. De fleste, der har en ICD, kommer aldrig til at bruge den. Heldigvis. Det er ligesom en forsikring. De fleste får ikke brug for den, men det er rart at have den, siger Gunnar Gislason.

Hvert år får 1.200 danskere indopereret en ICD-enhed, der en lille anordning, som via ledninger er forbundet til hjertet. Det er dog de færreste, der lever af at dyrke en kontaktsport på højeste niveau.

Den kan teoretisk set godt få så hårdt et skub eller slag, at den ikke fungerer optimalt. Men ifølge Gunnar Gislason placerer man typisk enheden, så den bliver forskånet.

– Man skal selvfølgelig undgå at få direkte stød der, hvor den ligger, men man kan placere den, så den bliver mindre udsat for slag eller kontakt. Når han har haft den i over et halvt år, og alt fungerer fint, er det ikke noget problem.

– Man vil typisk placere den under en muskel, så den ligger godt beskyttet. Den er relativt robust, og det er jo ikke boksning, han skal til. Det er formentlig også nogle overvejelser, man har gjort sig, allerede da han fik den lagt ind, at den ligger optimalt. Jeg kan ikke forestille mig andet, siger han.

Ekspert: Sådan spiller Eriksen med hjertestarter