Eksklusivt: Laudrups store afsked med Tipsbladet

”Og så gjorde han sådan her.”

Michael Laudrup fører, med et skævt smil, foden ned over en imaginær dommers støvle.

Han er ved at vise, hvad den gamle holdkammerat Hristo Stoijkov gjorde i en kamp for FC Barcelona for efterhånden mange siden.

Det kostede Stoijkov 12 spilledage og en skideballe af en anden verden fra Laudrup og holdkammeraterne, der havde troet på den excentriske bulgarers forsikringer om, at han intet havde gjort, for få timer senere hjemme i sofaen at kunne konstatere på tv, at Stoijkov var alt andet end uskyldig.

Hristo Stoijkov (yderst til højre, øverste række) med Michael Laudrup og Barcelona-holdet i begyndelsen af 90'erne.

Han har ikke den store appetit på at vende tilbage som træner, men Michael Laudrup knuselsker fortsat fodbold her 40 år efter, han som teenager blev solgt fra Brøndby IF til Juventus.

”Jeg har stadig koblingen til fodbold. Jeg kommer rundt til de bedste stadions i Champions League og følger fodbold,” som Michael Laudrup selv siger det.
”Men jeg kan ikke se et scenarie, hvor jeg skal være træner igen.”

Tipsbladet på fax til slutrunder
Verden ændrer sig, og det går stærkt.

Der skal være tid til børnebørnene og familien, fodboldverdenen buldrer derudaf i højt tempo, og som Michael Laudrup sagde i et interview med Tipsbladet for nogle år siden, er arbejdspresset og timetallet et helt, helt andet som cheftræner, sammenlignet med det liv som topspiller, Michael Laudrup havde i nogle af verdens største fodboldklubber og på det danske landshold.

Han har mange meninger og er dybt engageret i spillet, som han viser uge efter uge i Champions League-studiet på Viaplay hvert efterår og forår.

Men ligesom det nok er slut med at være fodboldtræner, er det også slut med interviews som dette på papir i Tipsbladet, der efter denne udgave kun er at finde digitalt på tipsbladet.dk.

Det ærgrer tydeligvis den tidligere topspiller, som han også har givet udtryk for i korrespondancen med skribenten i afdækningen af mulige datoer til et interview.
Danmark er et lille sprogområde, printmedier har de seneste år og vil de kommende år lukke i hobetal, mens vi alle får vores nyheder og journalistik digitalt, men derfor er det stadig trist, mener Michael Laudrup.

”Tipsbladet havde den funktion at være den eneste reelle fodboldavis i Danmark.”

”Nyhederne fik man i avisen om morgenen, og så var Tipsbladet den ugentlige udgivelse. For mange i min generation var det noget særligt. Vi havde ikke en computer eller en mobiltelefon, hvor vi hele tiden blev opdateret med nyheder 24/7.”

Michael Laudrup i 2014 med Kevin Magnussen. Efter karrieren som spiller har Laudrup i flere omgange været ekspertkommentator på tv.

”Der var andre, der prøvede, som Alt om Sport. Men Tipsbladet var avisen for fodbold. Da jeg kom til Italien, havde vi Corriere Dello Sport i Rom, Tuttosport, Gazzettaen fra Milano, der stadig var landsdækkende.”

”I Barcelona havde vi Sport og Mundo Deportivo, der var meget FC Barcelona-orienterede, og i Madrid Marca og AS, hvor Marca ude i de større byer, eksempelvis Sevilla, havde ekstra sider om Betis og Sevilla, men ellers var meget fokuseret på Real Madrid. I Holland havde man Voetbal International, og i Danmark var der så Tipsbladet, der havde det store fokus på fodbold. Det var både halve, hele og nogle gange to siders artikler med stof både nationalt og internationalt. Der var masser af gode artikler,” siger Michael Laudrup.

Han havde sine diskussioner med Tipsbladet og andre danske medier undervejs, eksempelvis da han fik stenhård kritik for ikke at stille op for landsholdet under Richard Møller Nielsen.

Laudrup var ofte ikke enig i vurderingerne, men han satte pris på dybden og fagligheden.

”Per Høyer kunne da godt være kritisk. Men han levede jo ikke af overskriften. Han lavede en artikel, og så kunne man nogle gange være uenig eller synes, det var for meget. Men det var aldrig båret af en sensationel overskrift, andre medier godt kunne leve af, hvor det handlede om overskriften, og der så var en artikel på 20 linjer. Sådan var Tipsbladet ikke.”

”Til slutrunder fik vi faxet sportssider og Tipsbladet faxet derned. Prøv at forklar en 25-årig i dag, hvordan det fungerede,” siger Michael Laudrup med et grin.

”Det er det samme, som da jeg for nogle år siden forklarede mine sønner, at når vi i gamle dage skulle skifte kanal på tv, rejste vi os og trykkede på en knap. 'Hvorfor gjorde du det?' Det var fordi, der ikke var en fjernbetjening. 'Havde I ingen fjernbetjening?!' Det behøvede vi jo så ikke, når der alligevel kun var tre kanaler,” siger Michael Laudrup.

For mange kampe

Mens der altså ikke kommer flere udgaver af Tipsbladet på papir, er der til gengæld masser af fodboldkampe at følge på stadion og især på tv og den nærmeste tilgængelige skærm.

Der er nok også for mange, er Michael Laudrups mavefornemmelse. Selv en vaskeægte fodbold-afficionado som han tager sig selv i at vælge og vrage med alt det, man kan følge med sammenlignet med 10-20 år tilbage, for slet ikke at tale om 30-40 år.

Noget af det, der fylder allermest i fodboldverdenen i dag, er diskussionen om antallet af kampe og nye turneringer.

De diskussioner er ikke forbeholdt eksperter og journalister, de brager også afsted på arbejdspladser, skoler og uddannelsesinstitutioner og til familiefester.

Og de rækker også hele vejen ind i fodboldbranchens egne rækker, hvor spillere og trænere, både med journalisternes mikrofoner tændt, og især når de ikke er, er dybt skeptiske over udviklingen.

Og det er Michael Laudrup også.

”Jeg kan på nogle måder godt følge de store klubber i, at de vil have lov til selv at bestemme, som de, måske, fik lidt større mulighed for med den EU-dom i sidste måned. Men der er flere ting, de ikke tager højde for,” siger Michael Laudrup med henvisning til EU-domstolens afgørelse før jul, der blandt andet delvist gav Real Madrid, FC Barcelona og organisationen bag udbryderligaen Super League ret i, at UEFA ikke må forhindre dem i at arrangere  nye fodboldturneringer.

Michael Laudrup i rollen som ekspertkommentator før en kamp mellem FC Barcelona og Bayern München i 2022.

”Tænk på fansene. De engelske fans rejser, men i langt de fleste lande tager fansene først afsted, når der er en ekstraordinær kamp:”

”Effekten bliver, at de bedste klubber som Real Madrid, Manchester City, FC Barcelona, Inter, Bayern München og de andre, de skal bare have flere gode spillere end i dag. Så de bedste spillere i verden bliver samlet på færre klubber, og de kommer i øvrigt til at få problemer i store dele af sæsonen, hvor der ikke er kampe nok til alle. Så giver det en masse uro,” siger Michael Laudrup.

”Næste problem er, når man samler 12, 16 eller hvor mange klubber, der nu skal være i sådan en turnering. Man får kampe mellem de bedste klubber og spillere, og i begyndelsen går det fint. Men de glemmer, at når man har 16 hold i en turnering, skal nogen være nummer 14, 15 og 16. Og det er klubber, der er vant til altid at ligge nummer ét eller to.”

”Gider vi se Liverpool og Real Madrid i sådan en turnering, hvis de ligger nummer syv og ti? Gider de selv? Jeg vil godt se dem, hvis de ligger nummer et og to. Men så er vi tilbage i det med, at der skal være noget på spil,” siger Michael Laudrup.

Rammer spillerne
Der kommer mange ekstra kampe, allerede som landet ligger i dag.

Champions League og Europa League udvides voldsomt til sommer, hvor man går fra 32 til 36 hold, der skal spille otte runder i et ligaspil i stedet for det nuværende gruppespil. Dertil kommer 1/16-finaler for nummer ni til 24 i Champions League-ligaspillet, før turneringen ligner sig selv fra ottendedelsfinalerne og frem.

Der kommer et klub-VM på steroider i 2025 i USA, der går fra 7 til 32 hold og strækker sig over fire uger i sommeren, VM udvides til 48 hold fra 2026, og der er et hav af diskussioner og magtkampe om at udvide endnu mere.

Den tidligere topspiller og træner er nervøs for, hvad de mange ekstra kampe vil betyde for spillernes helbred og spillets kvalitet.

”Det er skruen uden ende med de stadigt flere kampe. Det er alligevel kun de bedste spillere, man er interesseret i at se spille. De får måske tre ugers pause efter EM til sommer.

Så spiller de en hel sæson, og glæder sig til fem ugers sommerferie. Det er nødvendigt, for der er VM året efter, og det bliver hårdt. Nå nej. Der er et klub-VM med 32 hold i sommeren 2025. Så det bliver igen en kort sommerferie. På et tidspunkt kommer skaderne, og så ryger de spillere, vi allerhelst vil se, måske ud i tre-fire måneder,” siger Michael Laudrup.

Og det med skaderne er ikke indbildning. Britiske medier har de seneste uger haft fokus på, hvordan antallet af især muskelskader er steget markant det seneste år i kølvandet på corona-nedlukningerne og VM 2022, der gik ud over spillernes træningstilstand og skabte et endnu tættere kampprogram end sædvanligt.

En af de diskussioner, Tipsbladet løbende har hørt i en del år sideløbende med væksten i antal kampe, er, at man i fodboldens top vil give de største klubber lov til at få flere spillere end de nuværende 25, der er standarden i de store europæiske turneringer.

Da Michael Laudrup var cheftræner i Brøndby IF, overraskede han formand Per Bjerregaard og klubledelsen ved at sige, han ikke havde brug for adskillige ekstra spillere forud for en tur i Europa.

Større trupper skal spare spillerne, men den forklaring og ordning giver Michael Laudrup ikke meget for.

”Effekten af at øge trupperne bliver jo lige præcis den koncentration af de bedste spillere på få klubber. Uanset, at træningen er bedre og lægerne dygtigere, kan man ikke undgå overbelastningsskader, når der kommer flere kampe. For selvom truppen er på 35 mand, stiller man med de bedste spillere;” siger Michael Laudrup, der også er alt andet end begejstret for, at VM og EM af politiske hensyn er udvidet, så man får skæve turneringer.

”Vi får de her turneringer, hvor de bedste treere kan gå videre. Og nogle hold kan spekulere i resultater, fordi de spiller sidst og kender de andre puljers resultater. Man risikerer at få Vesttyskland-Østrig fra 1982 om igen. Og det er jo ikke en gang aftalt spil. Hvis der står 1-0 med 30 minutter igen og begge hold går videre med det resultat, hvorfor skal man så satse, hvis et 0-2-nederlag sender én ud? Det er uretfærdig turneringsform, som kun eksisterer, fordi der skal mange hold med,” siger Michael Laudrup.

En fornuftig model for udenlandske spillere

Der er i det hele taget sket meget med fodboldverdenen, siden Michael Laudrup selv spillede.

Fodbold er, som store dele af vores liv og samfund, blevet globaliseret.

Ja, branchen er på mange måder på forkant med en udvikling, hvor digitalisering og nem adgang til viden, andre mennesker og rejser over landegrænser har gjort, at Superliga-klubber uden videre kan hente spillere i Chile, Australien, Uganda eller hvor det næste lysende talent ellers lyser op via videoklip, datascouting, talentspejder-ture og gode agent-kontakter.

Laudrup spillede selv i en tid, hvor der de første år kunne måtte være to udlændinge per klub. Siden steg det til tre.

”Det var de regler, der var med til, at jeg og Brian [Laudrup, der spillede for AC Milan] sad ude af Champions League-finalen i 1994. Fordi det var UEFA, og derfor kunne måtte være tre udlændinge med i hele truppen. Hvis der ikke var en middelvej, jamen så ville jeg hellere have spillet under de regler, vi har i dag, end udlændingereglerne dengang,” siger Michael Laudrup.

”Det ændrer sig jo med Bosman-dommen. Der er et før og efter Bosman.”

”Jeg synes da, der i hvert fald burde være fem spaniere på FC Barcelonas hold, og fem italienere på et italiensk hold som Juventus. Men det var også frustrerende ikke at spille i eksempelvis en kamp som 1994-finalen, ikke fordi man ikke var dygtig nok sportsligt, men på grund af nationaliteten.”

”Men når et hold stiller med 11 startere, der er udlændinge, som vi også har prøvet her i Danmark, så er det for meget. Og det er ni og ti spillere jo også. Vi kan ikke vende tilbage til to eller tre, men en gylden middelvej ville være fint,” siger Michael Laudrup.

Undrer sig: Stjerner er overbeskyttede
Forventninger, lønninger og professionalisering er accelereret voldsomt, siden Michael Laudrup spillede.

Spillere, trænere og snart sagt alle andre får i perioder en masse skrald i indboksen og kommentarsporet.

Men hvad Michael Laudrup ikke forstår er, at spillere og klubber lukker sig om sig selv i stedet for at kommunikere gennem medierne, som Laudrup og hans spillerkolleger gjorde.

”Tag en professionel spiller i dag kontra dengang jeg spillede. I Lazio, Juventus, Barcelona og Madrid var de fleste træninger åbne. Folk kunne se hele træningen, og var vi i en dårlig periode, kunne folk råbe af os. Efter træning var der ofte fire radioer, der ville tale med mig. Ok, det gjorde jeg. Dagen efter kunne Mundo Deportivo og Sport stå klar. I dag er der mange spillere, jeg aldrig læser et interview med,” siger Michael Laudrup.

”Hvis jeg gik gennem mixed zone efter en kamp uden at stoppe op og give interview, fik jeg hug. Den gjorde man kun én gang. Når jeg gik ud i byen, så var det autografer, det var fotos med film i kameraet. Det var fint. I dag er træningsanlægget lukket, når det gælder danske spillere i udlandet. Måske er der én eller to, der giver interview efter træning, og så ved de, at de ikke skal give interview igen i tre-fire uger. Nogle stiller overhovedet ikke op. Og så kører man hjem.”

”Så hvor er det lige, det er blevet værre? Ja, der er sociale medier, man kan sidde og scrolle på, og andre digitale medier, hvor man bliver svinet til, når man har tabt en kamp. Men hvorfor da gå ind og finde de ting selv? Så er man da masochist. Jeg købte da heller ikke Ekstra Bladet eller B.T., hvis vi havde spillet en dårlig kamp,” siger Michael Laudrup.

”Jeg kan godt se det med de sociale medier, og ja, man kan være på 24 timer i døgnet. Men man var da også på dengang. Det er da nemmere i dag med en selfie, sammenlignet med, når der stod 300 i et storcenter med hver deres lille lap papir, og hvor familiefaren måske skulle løbe hjem for at hente kameraet. På mange måder er moderne spilleres tilværelse mere beskyttet, end den var dengang,” siger Michael Laudrup.

”Jeg kunne lige se for mig, hvis en pressechef havde fortalt brødrene Nielsen eller Per Høyer, at jeg ikke måtte stille op til noget før om en måned, fordi jeg havde givet interview i sidste måned. I dag kan journalisterne endda komme ud for, at de sagtens kan snakke med spilleren, men at spilleren og journalisten ikke får lov af pressechefen. Klubberne prøver at beskytte, men de gør det i en overdreven grad, så spillerne bliver overbeskyttede,” mener Michael Laudrup.

Globalt spil
Det er ikke kun spillere men også trænere, der rykker over landegrænser.

Og det har forandret fodboldverdenen, både med masser af ny inspiration og enormt dygtige fodboldhold, men også med en udviskning af forskellene i måden, man spiller fodbold.

”Det bliver stadigt sværere at sige, at noget er typisk italiensk, typisk fransk, typisk tysk,” siger Michael Laudrup.

”Man ser det allerbedst i Premier League. Du og jeg kan jo huske dengang, hvor langt de fleste engelske hold høvlede bolden frem. Det var ud over stepperne. Der var nogle få hold, der havde mere kvalitet. Men det har jo ændret sig fuldstændig i dag. Selv de små hold i Premier League spiller den ud fra målmanden. Hvis Cabrini og de andre forsvarsspillere var begyndt på det i Juventus, havde Trapattoni fået et hjerteanfald. Det var dødssynd nummer et,” siger Michael Laudrup med henvisning til årene som spiller i Juventus.

Michael Laudrup er som bekendt ikke meget for, at målmænd skal have mange boldberøringer i afleveringsspillet. Én af dem, der har fødderne skruet godt på, er Manchester City og Brasiliens målmand Ederson.

Dengang var det stort set kun AC Milan med den legendariske træner Arrigo Sacchi, der adskilte sig markant fra alle de klassiske Catenaccio-hold ved at spille med en flad firerbackkæde og et stenhårdt presspil til at stresse modstanderen.

”Jeg fik et kulturchok, da jeg kom til FC Barcelona. For der fik jeg en træner i Cruyiff, der sagde, at det at gælder om at have bolden meget og at angribe.”

Vi stillede med masser af gode boldspillere på midtbanen, der ville angribe. Og jeg tænkte: 'Hvor er den defensive midtbanespiller?' Vi havde ingen til at ligge der og gardere foran forsvaret. Og Koeman var jo ikke en rigtig god forsvarsspiller, men han spillede god fodbold. Der var da nogle af de spanske hold, der gik til stålet, men det var bare noget helt andet end Italien.”

Kan ligne hinanden meget
Med spillere, trænere og eksperter, der arbejder på kryds og tværs af landegrænser, er moderne træningsmetoder og den gode fysiske forberedelse ikke forbeholdt en snæver kreds af tophold men findes også i mindre klubber, eksempelvis blandt de største klubber i Superligaen.

Man bruger også de samme software-systemer og har læst og øvet den samme taktiske teori på de samme trænerkurser i UEFA.

Det hæver bundniveauet og topniveauet i fodbold, men det har også forandret fodboldspillet, mener Michael Laudrup.

”Det er helt afgjort blevet mere atletisk. Spillerne kan sprinte mere og løbe længere end for bare fem-ti år siden. Spillerne er bare i bedre form end tidligere. Udviklingen betyder også, at flere spillere kan spille i længere tid. De får bedre behandling og de styrketræner langt mere, end vi nogensinde gjorde, da jeg spillede,” siger Michael Laudrup.

”Et universelt træk er, at holdene i dag trækker sig langt tilbage på egen banehalvdel, hvis de ikke vinder bolden med det samme. Det er selv de allerstørste hold, der stiller sig så langt tilbage, at forreste mand møder modstanderen på egen banehalvdel ved buen i midtercirklen. Mens forsvaret samtidig står ret højt oppe, så der ikke er meget plads at spille på Jeg synes, der kommer noget håndbold over det, når holdene står så langt tilbage, og det det angribende hold skal forsøge at kombinere sig igennem og samtidig flytter bagkæden meget højt op,” siger Michael Laudrup.

”Vi har været vant til, at Atlético Madrid stiller sig langt tilbage med Diego Simeone som træner. Men nu er det selv Manchester City, der går langt tilbage og dropper presset, hvis man ikke erobrer bolden tilbage med det samme.”

”Og jeg forstår det måske ikke helt. Jeg forstår ikke, at de vil trække sig så langt tilbage, for der er meget langt op og meget, der skal lykkes, hvis to kantspillere i en kontra begynder ti meter fra deres eget felt,” siger Michael Laudrup.

Plads til det individuelle
Michael Laudrup køber ikke, at der ikke er plads til individualister. Han kunne sagtens se sig selv spille på øverste niveau i dag, selv om han og kammeraterne i 80'erne og 90'erne ikke var de mest flittige gæster blandt topatleter i styrketræningslokalet.

Men spillet gør, at individualisterne finder ind i andre roller, end da han og Platini var profiler i Juventus i 80'erne eller på Cruyffs Barcelona-hold.

”Der er flere spillere end tidligere, der har alle de tekniske basis-færdigheder. Der er mange spillere, flere end for ti år siden, der har et højt, teknisk niveau. Men de der spillere, hvor man som tilskuer sidder og bliver imponeret, fordi de kan noget ekstra, hvor mange er der af dem,” siger Michael Laudrup.

”Vi kommer ud af en epoke nu med Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, Luis Suárez, Neymar. Der er virkelig mange gode spillere nu. 30-40 stykker. Men for mange af dem gælder det også, at holdet er i centrum. Det er jo helt rigtigt set, for holdet skal fungere, før det andet kan komme i spil. Det gjorde Barcelona også, de fungerede bedst, da holdet var i centrum. Men de vidste også, at de på et tidspunkt skulle finde Messi, når han lige havde den halve eller hele meter, han skulle have for at gøre forskellen.”

Michael Laudrup med Michel Platini, Antonio Cabrini og flere andre Juventus-stjerner i 80'erne.

”Der er altid plads til en spiller som Neymar eller til Maradona. Det ville der også være i dag. Men der er bare nogle hold, hvor man passer bedre ind end på andre. Selvfølgelig ville en Michel Platini kunne spille i dag, selv om vi taler om, at 10-positionen er væk. Han ville bare få en rolle som den, Kevin De Bruyne har i Manchester City. Men Platini skulle nok ikke vælge Atlético Madrid eller Newcastle,” siger Michael Laudrup.

Antallet af kampe er et andet i dag, tempoet er langt højere, som man kan forvisse sig om ved at se Laudrups kampe fra 80'erne og 90'erne. Men han og andre offensive profiler fra den epoke havde også haft plads i fodbold i dag, mener Michael Laudrup.

”Før min tid kunne man komme langt på talent. Flid betød mere, da jeg spillede. Og i dag har man et problem, hvis man ikke bryder sig om den fysiske træning. Men dengang som i dag kom man naturligvis længst på at kombinere de to faktorer.”

”Michel Platini og jeg havde tre trænere dengang. Cheftræner, assistenttræner og en fysisk træner. I dag havde vi haft, hvad, 15 personer omkring holdet? Når jeg nogle gange ser træning i en topklub og ser alle dem i træningsdragter omkring holdet, tænker jeg 'hold da kæft'.”

Transferamok
Som tidligere topspiller i Italien og Spanien og træner i en række stærke klubber har Michael Laudrup prøvet sit på transfermarkedet.

Han blev, mere eller mindre uden selv at kende til manøvren på forhånd, flyttet fra Juventus til Lazio på leje i næste åndedrag efter skiftet fra Brøndby IF, fordi 'Juve' ikke havde plads til ham i udlændingekvoten.

Og som træner har han sammen med sportsdirektører og præsidenter jongleret køb og salg for vilde summer, der er blevet endnu større, siden han var træner i Premier League.
Der skal meget til at ryste en mand, der har levet med Italiens vilde Calciomercato, men hele somre i klubskifternes navn er for meget for Laudrups smag.

”Jeg synes ikke, det giver nogen mening at lade et transfervindue løbe til 31. august. Jeg ved godt, ligaerne ikke begynder samtidig, men det burde være muligt at finde en dato for de største ligaer, der uanset hvad er toneangivende. Det kunne være 8. august. 10. august,” siger Michael Laudrup.

”Det dur ikke, at trænere, direktører og præsidenter går og ryster i bukserne, når ligaen er startet. De kan først ånde lettet op til midnat, den dag transfervinduet lukker.”
”Det er helt fint, at Sky Sports står med en mand på deadlinedag i hver klub og rapporterer om, hvad der sker. I kan også skrive om transfers på Tipsbladet uden for transfervinduerne, det er der jo intet, der forhindrer, selv om transferperioden bliver forkortet.”

”Da jeg var i Swansea, havde vi et møde med alle managers, og alle uden undtagelse, også i topklubberne, ville have en tidlig, fælles transferdeadline. Det kan godt være, det ligger 31. august for at tilgodese de klubber, der spiller i Europa, men det kan da ikke nytte at indrette alle reglerne efter, hvad der passer nogle få klubber i hvert land,” siger Michael Laudrup.

Danmark til EM
Til sommer er det 40 år siden, Michael Laudrup spillede sin første slutrunde til EM i Frankrig.

Det var en stor oplevelse, og nu er der igen EM i et af de helt store fodboldlande.

Preben Elkjær (tv) og Michael Laudrup ved EM 1984. Laudrup spillede, ligesom Morten Olsen, 104 landskampe for Danmark.

”Der kommer vildt mange danskere. Jeg kan huske vores første slutrunde i Frankrig og alle de danskere, der kom derned. Der kommer jo endnu flere til Tyskland, man skal bare køre over grænsen. Der bliver en vild opbakning,” siger Michael Laudrup.

VM 2022 i Qatar var en gigantisk skuffelse sportsligt, 2023 var bestemt heller ikke efter forventningerne, hverken blandt spillerne eller de danske fans.

Det kan holdet vende til sommer, mener Michael Laudrup, men det er ikke nogen let opgave.

”Vi var nok for højt oppe i 2021. Man glemmer, at holdet gik videre efter to nederlag og så møder Wales og Tjekkiet. Og havde kampen på Wembley. Der var nogen, der nok spillede en anelse over deres normale topniveau. Det kan man godt i en kort periode. Joakim Mæhle lignede jo en mand, der kunne spille for ethvert klubhold i verden,” siger Michael Laudrup.

”Et er de fodboldmæssige kvaliteter. Der er også det mentale, hvor man skal samle sig igen. Kasper Schmeichel var ved seneste EM i Leicester og har siden haft lidt udfordringer på klubplan siden. Det gælder også med Simon Kjær i Milan, der har haft skader. Pierre-Emile Højbjerg er gået fra at være første mand på holdkortet i Tottenham til at være reserve. Christian Eriksen ryger ind og ud af holdet i Manchester United. De vigtigste spillere er i en anden position, end de var ved seneste EM.”

”Landsholdet skal vise, hvad det kan. Man var helt oppe i 2021, også båret af det, der desværre skete med Christian Eriksen. Stemningen derefter var helt utrolig. Alle ville Danmark det bedste. Kampen efter mod Belgien, det var ikke bare en god stemning, når 30-40.000 mennesker er samlet. Det var så intenst,” siger Michael Laudrup.

”Det er gået den anden vej siden, og det har landsholdet fået hug for, fuldt fortjent. Nu skal de udnytte, at slutrunder har deres eget liv, og at man får et afbræk før turneringen, som man ikke fik op til VM 2022.”

Tre timers interview og fodboldsnak er ved at være slut.

Vi kunne have fyldt det meste af bladet med Laudrups anekdoter fra fodboldens maskinrum gennem mere end 40 år, men alt har en ende.

The world moved on, skrev Stephen King i Dark Towers, og det gør fodboldverdenen, Michael Laudrup og Tipsbladet også mod nye eventyr, skandaler og fascinerende historier fra et simpelt spil, der bliver ved med at fange og fænge os alle.