Efterretningsagenter og bestikkelse: Qatars VM var den vildeste beslutning

Tipsbladet sætter i disse uger fokus på VM i Qatar, og hvordan Danmarks og landsholdets rolle bliver i en af de mest kontroversielle fodboldbegivenheder nogensinde.

Et VM, der lige straks bliver endnu mere aktuelt, når Danmark 7. december får tildelt puljemodstanderne til VM-kvalifikationen, der løber gennem 2021.

Her bringer vi den første af i alt fire artikler, hvor vi fortæller historien om, hvordan den lille golfstat formåede at blive VM-vært, og hvorfor korruptionsanklagerne har klæbet sig til Qatar og FIFA siden afstemningen om VM-værtskabet for 10 år siden.

Artiklen blev bragt første gang i Tipsbladets trykte udgave 13. november.

---

Lyset var dæmpet i salen i Messe Zürich, da Sepp Blatter gjorde sig klar til at præsentere VM-værterne i 2018 og 2022.

Kalenderen sagde 2. december 2010.

Spanien var verdensmester, FC Barcelona anført af Josep Guardiola og en sprudlende Lionel Messi var på vej mod den anden Champions League-titel på 24 måneder, og FC København var suverænt tophold i Superligaen og ville få dage senere gå videre fra Champions League-gruppespillet sammen med førnævnte FC Barcelona via en 3-1-sejr over Panathinaikos.

Men det var ikke aktuelle ligastillinger eller Josep Guardiolas tiki-taka, der gik gennem hovederne på de fremmødte i salen i Zürich.

England havde sendt premierminister David Cameron, kronarvingen prins William samt David Beckham, USA havde ekspræsident Bill Clinton med i Schweiz og Morgan Freeman til at speake kampagnevideoen, og Chelsea-ejer Roman Abramovitj var med den russiske delegation, mens landets præsident Vladimir Putin var i luften på vej fra Rusland til Schweiz. En af Qatars mange ambassadører, Zinedine Zidane, havde også fundet vej til salen.

De ni VM-kandidater til 2018 og 2022 havde præsenteret deres kandidatur for de høje herrer dagen forinden, og sen eftermiddag denne torsdag i december 2010 havde de 22 medlemmer af FIFA's eksekutivkomité stemt færdig.

Der skulle egentlig have været 24 af dem, men som i sangen om de små cyklister var et par stykker, Amos Adamu fra Nigeria og Reynald Temarii fra Tahiti, allerede skredet i svinget, efter de var blevet taget på skjult kamera i at være ganske ivrige efter at sælge deres stemme på de to kommende VM-værter.

I det hele taget var det, selv efter daværende standarder, dybt kontroversielt at holde to afstemninger på samme tid.

Transparency International, en organisation dedikeret til åbenhed og bekæmpelse af korruption, havde opfordret til at udskyde afstemningen, fordi opdelingen i et europæisk VM i 2018 og et for resten af verden i 2022 var med til at åbne for stemmebytte, men det fik ikke Sepp Blatter og FIFA-toppen til at ryste på hånden.

Generalsekretær Jerome Valcke, som siden blev udelukket og dømt for korruption, gik på scenen og fortalte formalia om afstemningen, før det var tid til at få præsident Sepp Blatter på scenen.

"Det er i sandheden en storslået dag i dag," indledte Blatter med VM-trofæet stående ved siden af sig på podiet.

Efter fem minutters tale om at tabe og vinde med samme sind, fik Blatter overrakt en kuvert af en embedsmænd med Ruslands navn i som VM-vært i 2018.

"Det her vil I aldrig fortryde. Lad os skabe historie sammen," sagde chefen for den russiske VM-komité Igor Sjuvalov, da han og delegationen med blandt andre Vitaly Mutko og landsholdsspilleren Andrej Arsjavin kom på scenen.

Og så, yderligere fire minutter senere, stod Sepp Blatter med endnu en konvolut i hånden.

Navnet indeni var gået igen på hotelbarer i Zürich i nætterne forinden og i fodboldbranchens korridorer i månedsvis, men ingen havde taget det helt alvorligt.

Og så sagde han det. Navnet, der ville hjemsøge FIFA i årene efter, og udvikle sig til en af de største skandaler i sportshistorien, og koste mange i salen, herunder Blatter selv, deres job.

"Vinderen af retten til at afholde VM 2022 er...Qatar!"

Sådan fik Qatar kig på VM
Hvad skulle et lille land med et sted mellem 300.000 og 600.000 statsborgere dog med en VM-slutrunde?

Der er bagende hedt i Qatar om sommeren, ofte op mod 50 grader, landet har ingen nævneværdig fodboldhistorie, og er det overhovedet muligt at spille en slutrunde med 32 hold og hundredtusinder af tilskuere i et ørkenland med samme areal som Sjælland, Fyn og Lolland-Falster?

Store ambitioner inden for sport var ikke noget nyt i et land, hvor emiren havde taget over ved et kup i 1995 og straks var slået ind på en ny og meget radikal kurs.

En ny teknik til at transportere flydende, dybfrossen naturgas til alle egne på planeten gjorde på få år Qatar til et af verdens rigeste lande målt per indbygger.

Og noget af det, man brugte pengene på, var sport.

Hvor man før årtusindskiftet hyrede folk som Ove Pedersen, Benny Johansen og Finn M. Jensen, efter Danmark havde gjort det flot ved Confederations Cup i nabolandet Saudi-Arabien, som trænere i Qatars fodboldforbund og topklubber, havde Qatar forsøgt at få OL i 2016 men havde lidt et forsmædeligt nederlag ved end ikke at blive godkendt som kandidatland af den internationale olympiske komité IOC.

Så hvad gjorde man i stedet? Forsøgte at få VM-slutrunden.

Officielt er det i fodboldforbundene i de respektive lande, den slags beslutninger træffes, men især i et land som Qatar er det i det politiske system, den slags beslutninger stammer fra.

"Alt i Qatar på et strategisk niveau tager afsæt i, hvad emiren vil, og en beslutning som at byde på et VM-værtskab er kun kommet ét sted fra: Fra emiren personligt," siger Lars Erslev Andersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med Mellemøsten som et af specialerne.

Emiren tog beslutningen, men daværende FIFA-præsident Sepp Blatter stillede sig bestemt heller ikke i vejen.

Ved flere lejligheder foreslog Sepp Blatter angiveligt for emiren og topfolk i Qatar, at de skulle skrue et godt bud på et VM-værtskab sammen.

Under et besøg i Qatar i februar 2008 skal Blatter have foreslået det direkte til emiren, og da Blatter så på FIFA's årlige kongres midt på året sagde foran hele fodboldverdenen, at Qatar var et godt bud på en VM-vært, var der ingen vej udenom.

Ifølge flere af Tipsbladets kilder ligner den kongres i 2008 i det hele taget et forsøg fra Blatter og FIFA's øverste top på at skabe gode vækstbetingelser for en slutrunde i Qatar.

"Man giver sig selv noget mere at handle med ved at lægge to afstemninger om VM-værtskaber sammen på den måde. Og når man så står med en potentiel VM-vært som Qatar, der ikke er én eneste faglig og sportslig begrundelse for at vælge, når man tænker på vejret, logistikken og den manglende fodboldhistorie, kan man fra FIFA's side få det til at se mere strategisk og tilforladeligt ud ved at koble det til et europæisk VM i 2018. På den måde var det lidt lettere at skjule, at der ikke var ét eneste argument for at stemme på Qatar," siger Jesper Olsen, der er formand for Transparency Internationals danske afdeling.

Et ekstremt motiveret Qatar
Når man vil være VM-vært, skruer man en VM-komité sammen, og det gjorde Qatar naturligvis også.

Emirens søn, sheik Mohammed bin Hamad bin Khalifa Al Thani, var formand for komitéen, og den nuværende chef for VM-organisationskomitéen Hassan Al-Thawadi var også med.

De havde en lang række rådgivere, som den tidligere UEFA-pressechef Mike Lee, der lavede præsentationer af Qatars VM-bud og sammen med Qatars VM-komité var ansigtet udadtil. Også store fodboldnavne som Gabriel Batistuta, Josep Guardiola og Zinedine Zidane endte med at tale Qatars sag som ambassadører.

På næste niveau havde Qatar Mohammed bin Hammam, præsident for Asiens kontinentalforbund.

Mohammed bin Hammam så egentlig sig selv som en oplagt præsidentkandidat for FIFA og mente, Sepp Blatter skyldte ham det.

Mohammed bin Hammam og Qatar havde været en stor hjælp i forbindelse med Sepp Blatters valg som præsident i 1998 og især genvalget i 2002, hvor bin Hammams indflydelse i fodboldverdenen og emirens privatfly stillet til rådighed for Blatter og dennes team var blandt de afgørende elementer i Blatters sejr over Camerouns Issa Hayatou, der med europæerne i ryggen forsøgte at vælte Blatter af præsidentposten med anklager om korruption og dårlig embedsførelse.

Men uanset Mohammed bin Hammams personlige ambitioner og hans rolle som på papiret neutral præsident for Asiens kontinentalforbund AFC måtte han selvfølgelig bakke helt og aldeles op om et VM-bud, hans emir personligt havde udvalgt som afgørende for Qatars strategi og fremtidige position i verden.

Og så var der staten Qatar med regering, udenrigsministerium, energiministerium og kongefamilien og emiren selv.

På papiret har regeringer og statsoverhoveder intet at gøre med fodboldverdenen og FIFA.

Ja faktisk er adskillige nationale fodboldforbund blevet suspenderet på grund af regeringsindblanding gennem årene, hvilket er i strid med FIFA's regler og er blevet brugt af både Sepp Blatter og den nuværende præsident Gianni Infantino som et værktøj til at udskifte eller lukke munden på nationale forbund, man er uenig med.

Men ude i virkelighedens fodboldverden er der få ting, der hænger tættere sammen end sport og politik, og for Qatars kongefamilie med emiren i spidsen var et VM så meget mere end bare nogle stadions, en turnering og en regning, der ifølge flere kilder løber langt over en billion kroner, altså 1.000 milliarder.

"Det her var så meget vigtigere for Qatar end for alle andre, der bød på VM-slutrunden," siger James Dorsey, der er senior fellow ved S. Rajaratnam School of International Studies i Singapore og en af verdens førende eksperter på sportens rolle i Mellemøsten.

"For Qatar er VM-slutrunden og sport en søjle i den nationale strategi på lige fod med skabelsen af tv-selskabet Al-Jazeera, og at man lægger land til og betaler for at have USA's militære Mellemøsten-hovedkvarter liggende uden for Doha. Som et lille land ved Qatar, at man aldrig vil være i stand til at forsvare sig selv militært, og derfor forfølger man en soft power-strategi, hvor man søger indflydelse og samarbejde med andre nationer for at bevare egen uafhængighed. Sport spiller en central rolle i den strategi," siger James Dorsey.

"Så den her beslutning om at gå efter VM og arbejdet med at vinde afstemningen stammede jo ikke fra et fodboldforbund eller en enkelt minister. Den kom helt fra toppen, fra emiren selv."

"Og jeg synes roligt, at vi kan sige, at Qatars VM-bud er det, der på godt og ondt har betydet mest af alle bud på et VM-værtskab i fodboldens historie," siger James Dorsey.

Rivaler med høj oktan
Qatars forsøg på at få VM-slutrunden var altså et statsanliggende på lige fod med landets forsvarspolitik, hvilket ikke siger så lidt for en miniput-stat, der er klemt inde mellem Saudi-Arabien og Iran, og som er verdens største gas-eksportør.

Læs også:Konfiskerede FIFA-millioner sendes til Sydamerika

Men det var ikke kun Qatar, der åbnede for hele værktøjskassen.

Rusland, der gik efter og som bekendt til sidst fik VM 2018, havde landets stenrige oligarker med i processen til finansieringen og hele landets ultrastærke sportspolitiske apparat.

Et dokumentlæk i 2019 viste angiveligt, hvordan topfolk i det russiske VM-bud fik leveret en grundig gennemgang af eksekutivkomitéen, og hvordan de enkelte medlemmer kunne lokkes eller bestikkes til at stemme på Rusland, et læk russerne siger er falsk.

Samtlige andre kandidatlande havde også regeringen og erhvervslivet direkte med i arbejdet, ja selv England, der senere rasede offentligt mod den korrupte proces og siden 2010 reelt har været en pariastat i FIFA uden indflydelse, og Australien spillede på langt flere tangenter, end man lod offentligheden vide.

Australieren Bonita Mersiades var en af cheferne i Australiens VM-komité og kom med omfattende erfaring fra embedsværket i landet.

Hun udgav i 2018 bogen "Whatever It Takes: The Inside Story of the FIFA Way" om valgkampen til VM 2018 og 2022, og det var ikke småting, hun oplevede inde i maskinrummet.

"Det var virkelig ironisk, at FIFA understregede, at man ikke måtte bytte stemmer og forsøge at indgå hemmelige aftaler, når man implicit opfordrede til præcis det samme ved at lægge de to afstemninger sammen," siger Bonita Mersiades på en videoforbindelse fra Australien, da Tipsbladet spørger til tildelingen af VM 2018 og 2022 i én og samme afstemning på samme dag i 2010.

"Som Garcia-rapporten senere viste, arbejdede hver eneste VM-kandidat aktivt med at bytte stemmer. Vi gjorde det også aktivt i Australien, hvor vi lavede aftaler med Franz Beckenbauer og Reynald Temarii," siger Bonita Mersiades om to af medlemmerne af eksekutivkomitéen.

"Det var også en del af FIFA's regler, at man ikke måtte give stemmeafgiverne i eksekutivkomitéen gaver. Og samtidig opfordrede FIFA aktivt til, at kandidatlandene skulle fremvise 'legacy'-programmer for, hvordan deres slutrunde ville skabe konkrete projekter rundt om i verden. Det var simpelthen en direkte opfordring til, at vi som kandidater spurgte folkene i eksekutivkomitéen, hvad de ville have lavet i deres lande. Det var for eksempel sådan, vi lavede en aftale med Reynald Temarii. Han bad ikke om noget til sig selv, men han sørgede for, at vi lavede et projekt i Stillehavet, hvor han var præsident for OFC," siger Bonita Mersiades.

Australierne fik hvad der svarer til et trecifret millionbeløb i danske kroner af staten til valgkampen. Og en pæn portion af pengene gik til det, Bonita Mersiades beskriver som den rigtige valgkamp.

"Jeg oplevede, at vi forfulgte to spor. Jeg stod for det officielle, offentlige bud, og så havde vi, ligesom alle de andre, et politisk og strategisk bud, hvor vi via særlige rådgivere i det skjulte forsøgte at få stemmer," siger Bonita Mersiades.

"På anbefaling fra Sepp Blatter hyrede vi tre konsulenter, først Peter Hargitay og siden Andreas Abold og Fedor Radmann. De ville hjælpe os med at vinde. Vi vidste ikke, at de kendte hinanden, men siden fandt vi ud af, at de tre er del af et tag team. Abold sagde direkte til mig på et møde, at hvis vi hyrede ham, ville vi få Franz Beckenbauers stemme. Jeg har tidligere arbejdet med konsulenter, som kommer med rapporter og anbefalinger. Sådan var det slet ikke her. De var der helt klart for at smøre hjulene, og det vidste de øverste chefer for vores bud udmærket," siger Bonita Mersiades.

Kapløbet spidser til
Australierne var ikke alene om at bruge alle de kneb, de og deres kontakter kunne komme i tanker om.

Englænderne, der altså senere kritiserede FIFA og hele VM-processen i kraftige vendinger efter at have tabt afstemningen, sendte landsholdet til Trinidad&Tobago, hvor den berygtede FIFA-vicepræsident og CONCACAF-præsident Jack Warner er fra, i et direkte forsøg på at tækkes FIFA-chefen.

Adskillige VM-kandidater talte åbent om alt det gode, man ville gøre for fodboldspillet i forskellige dele af verden, og projekterne skulle sjovt nok arrangeres i lande med forbindelse til de 24 mand, der skulle stemme om VM-slutrunderne.

Men ingen kunne for alvor matche Qatar.

Ved det afrikanske forbund CAF's kongres i Angola i januar 2010 købte Qatar et stort sponsorat, hvor man samtidig sikrede sig, at man havde eksklusivret til at uddele materiale om VM 2022 og at mødes om slutrunden, hvilket irriterede de øvrige VM-kandidater voldsomt.

Det var også i forbindelse med kongressen i Angola, at Qatar ifølge en artikel i Sunday Times fra 2010 betalte bestikkelse til Jacques Anouma fra Elfenbenskysten for hans stemme, noget både Anouma og Qatar kategorisk afviser som usandt.

Det var langt fra det eneste tilfælde, hvor Qatars VM-komité var meget stærkt repræsenteret ved møder og begivenheder.

Qatars fodboldakademi Aspire begyndte at dukke op i historier i lande med folk i FIFA's eksekutivkomité.

Tipsbladets kilder beskriver, hvordan Qatar også mandsopdækkede stemmeafgivere fra blandt andet Europa med europæiske og nordamerikanske konsulenter ved alle større sammenkomster og møder i fodboldverdenen.

Og så var der indsatsen på statsniveau, hvor der stort set ikke var begrænsninger på, hvad Qatar ville bruge på at få VM.

"Det er langt nemmere at få de enorme beløb igennem i et autokratisk land som Qatar, end det er i et vestligt demokrati. Det her var samfundsforandrende for Qatar og besluttet helt i toppen," siger James Dorsey.

Qatar havde som verdens største gas-eksportør et produkt, mange lande var interesserede i, og det blev noteret med stor interesse, da golfstaten og Thailand, der havde Worawi Makudi i eksekutivkomitéen, i 2010 indgik en gas-aftale, som Thailand i 2011 fik lov at ændre, så man fik gassen til en mere favorabel pris.

Som VM-vært lagde Qatar op til et gigantisk byggeprojekt for ufattelige milliardbeløb.

Det tyske arkitektfirma Albert Speer & Partner lavede planerne til Qatars VM-stadions, der blev solgt på at have særlige klimaanlæg, der ville gøre det tåleligt at spille og se fodbold på stadion midt under den værste sommerhede, og som i de mest ambitiøse udkast bagefter skulle kunne skilles ad igen og sættes op som nye pragtstadions i nogle af verdens fattigere lande.

I 2017 blev det anslået, at Qatar i alt ville bruge omkring 1,5 billioner kroner, 1.500 milliarder kroner, på infrastruktur forbundet på den ene eller anden måde til VM-slutrunden.

Til sammenligning kostede VM i Brasilien i 2014 og i Rusland i 2018 omkring 70 milliarder kroner hver, mindre end 1/20 af prisen på Qatars slutrunde.

Så allerede i årene før den afgørende afstemning i december 2010 stod det klart, at FIFA's eksekutivkomité ved at stemme på Qatar som VM-vært ville gøre nøgleaktører i byggeindustrien meget glade.

Der var meget store penge på højkant i Qatars VM-bud, og det med statslig indblanding skulle ikke kun måles på antallet af milliarder, der var tilgængelige.

Briterne fik hjælp af aktive og tidligere agenter fra MI6, der internt advarede den britiske VM-komité om, at russerne med flittig brug af deres efterretningstjenester var ved at løbe med afstemningen om VM 2018. Og også australierne fik støtte fra folk med baggrund i efterretningstjenesterne 'Down Under'.

"Jeg måtte for eksempel ikke fortælle min personlige assistent, hvornår jeg skulle til udlandet, og slet ikke hvor jeg skulle hen. Så stor var frygten for, at de andre holdt øje med os. Der var et stærkt sikkerhedssetup omkring os," siger Bonita Mersiades.

"På grund af en specifik begivenhed har jeg en mistanke om, at vores bud på et eller andet niveau delte informationer med Qatar. Senere hørte jeg, at Qatar havde forsøgt at entrere med både amerikanske og australske firmaer om at overvåge os. Det var virkelig ubehageligt. Jeg ville da aldrig nogensinde medvirke til, at vi for eksempel overvågede, hvor Qatars Hassan al-Thawadi befandt sig en given dag," siger Bonita Mersiades.

"Der var efterretningsofficerer tilknyttet samtlige VM-bud. Da vi første gang var i Schweiz for at møde rivalerne, fik vi straks at vide, at russernes direktør Aleksej Sorokin var tidligere FSB-officer, og sådan var der efterretningsfolk hele vejen rundt," siger Bonita Mersiades om Sorokin, der i dag sidder i FIFA's øverste råd FIFA Council for Rusland og UEFA.

Qatars triumf
I offentligheden blev Qatar stadig ikke taget alvorligt. Verdens største fodboldbegivenhed i en ørkenstat uden fodboldhistorie midt om sommeren?

Da FIFA's tekniske komité indleverede evalueringerne af de ni kandidater, scorede Qatar klart dårligst på grund af varmen og manglen på plads til både landshold og tilskuere, men på det tidspunkt var rivalerne begyndt at tage Qatar meget alvorligt.

Hvis man som læser lige nu sidder og synes, at denne artikel handler meget lidt om fodbold og de faglige aspekter i at spille fodbold i Qatar midt om sommeren, tager man ikke fejl.

Og det skyldes, at sportslige hensyn omkring placeringen af verdens største fodboldturnering var et hensyn omtrent på linje med musikken i en kampagnevideo, eller om der var ris eller stegte kartofler til fiskeretten i buffeten.

"Vi hørte på et tidspunkt, at emiren af Qatar nærmest havde tilbudt Sepp Blatter at købe VM. Vi så USA som hovedrivalen, og den australske regering forsøgte på vores vegne at høre Qatar, om ikke de ville droppe ud. Men det ville de overhovedet ikke," siger Bonita Mersiades.

Op til VM-slutrunden i Sydafrika var der FIFA-kongres i Johannesburg, hvor Qatar igen var højt profileret i 'bybilledet', blandt andet på fodboldkonferencen Soccerex, og man mærkede seriøsiteten bag buddet.

"Reelt blev det afgjort omkring den kongres. Der gik rygter om, at Rusland og Qatar var ved at have sikret sig VM-slutrunderne, og selvom alle afviste det, havde jeg klart på fornemmelsen, at det lille land med de ufattelig mange penge fik VM 2022 på plads i Sydafrika. Det tegnede sig et klart billede af, at det var kombinationen Rusland og Qatar, som Blatter støttede," siger en velplaceret kilde i international fodbold til Tipsbladet.

I takt med, at afstemningen i Zürich 2. december 2010 nærmede sig, begyndte bookmakerne at tage Qatars VM-kandidatur mere alvorligt, selvom USA stadig var favorit til slutrunden i 2022, mens alle andre end englænderne selv så Rusland som favoritten til 2018.

Og så, i oktober 2010, brød helvede løs.

Avisen Sunday Times havde taget Tahitis Reynald Temarii og Nigerias Amos Adamu i at ville sælge deres stemmer på skjult kamera, og FIFA var nødt til udelukke de to, selvom de protesterede og fastholdt, de ikke havde gjort noget galt.

Tre dage før afstemningen sendte BBC en dokumentar ved navn "FIFA's Dirty Secrets" [FIFA's beskidte hemmeligheder], hvor den undersøgende journalist Andrew Jennings beskyldte tre siddende eksekutivkomité-medlemmer for at have taget mod bestikkelse i en gammel sag.

To af dem, Julio Grondona og Nicolás Leoz, er siden blevet afsløret for at have taget mod bestikkelse for et trecifret millionbeløb, men Englands VM-komité kaldte dokumentaren upatriotisk, og da der 2. december skulle stemmes i Zürich i eksekutivkomitéen, var den sidste besked fra præsident Sepp Blatter angiveligt, at man skulle huske på 'mediernes ondskab'.

Rygtet går på, at flere af de medlemmer af eksekutivkomitéen, der egentlig ville stemme på Rusland som VM-vært, i første runde valgte at stemme på Holland og Belgien, så man på den måde kunne straffe England ved at sende dem ud af første afstemningsrunde.

Læs også:FBI: Rusland og Qatar købte VM 2018 og 2022

Og ud røg England, hvorefter Rusland vandt den ventede sejr.

Men hvordan havde Qatar sikret sig de afgørende stemmer?

I eftertiden har det heddet sig, at et møde ti dages tid før VM-afstemningen med Frankrigs daværende præsident Nikola Sarkozy, Qatars emir og daværende UEFA-præsident Michel Platini var afgørende, da Platini efterfølgende hev flere stemmer med sig til Qatar.

På mødet i præsidentpalæet i Paris forpligtede Qatar sig øjensynligt til at købe Paris Saint-Germain, 50 Airbus-fly, et stort antal kampfly og til at foretage flere andre tunge milliardinvesteringer i Frankrig. Herefter lod præsident Sarkozy ifølge både Platini og Blatter den franske fodboldlegende forstå, at det ville være en rigtig god idé for franske interesser at stemme Qatar på den store dag i Zürich.

Var det sådan, det hang sammen? Eller var det en bekvem historie for alle involverede parter, herunder så Sepp Blatter efterfølgende kunne gå ud og sige, at det ikke var hans skyld, at hans foretrukne valg i 2022, USA, ikke vandt afstemningen?

"Det her var først og fremmest styret fra Europa. Kombinationen Rusland og Qatar gav Sepp Blatter og hans allierede de bedste muligheder for at bevare magten, og en betragtelig del af at få alt det her til at lykkes var den oprindelige beslutning om at 'bundle' [sammenkoble] afstemningerne om 2018 og 2022. Det var ikke sådan, at Blatter og hans allierede havde fuld kontrol over alt, sådan fungerer international sportspolitik ikke. At være FIFA-præsident er lidt som at sidde på ryggen af en vild tyr. Men de fik det styret i den retning, de ville," lyder vurderingen fra en kilde med stort kendskab til international sportspolitik.

Qatar og muligvis også FIFA's top var lykkedes med at få placeret VM, som man gerne ville, men denne gang havde de magtfulde fodboldpolitikere gjort regning uden vært.

"Ved at vælge de to mindst gennemsigtige kandidatlande, som samtidig havde fået de dårligste karakterer i FIFA's egen tekniske evaluering, bidrog FIFA ufrivilligt til at få verden til at forstå, at noget var rivende galt," siger Jens Sejer Andersen, der er international chef for Play the Game, en organisation med fokus på etik og demokrati i sport.

"FIFA lod sig forblænde af egen magtarrogance efter at have fået stadig flere milliarder for rettighederne gennem 30 år med korrupte aftaler."

"Man fravalgte England, USA og Australien, og lagde sig dermed ud med en fri, uafhængig presse, der tilmed skrev på det eneste sprog, der forstås overalt i verden. Man lagde sig også ud med Rupert Murdoch og hans medieimperium, der havde store kommercielle interesser i VM. Da man senere måtte flytte Qatars VM til vinterperioden, skyldte man sig at give Murdoch rettighederne til VM 2026 i USA uden et udbud, så FIFA kunne slippe for et søgsmål," siger Jens Sejer Andersen.

Efterspillet
Det er langt fra noget nyt, at der er korruption involveret i tildelingen af en VM-slutrunde.

Selv VM 2006 i Tyskland, der er så højt skattet i Danmark ud over det faktum, at det danske landshold ikke var med, har kostet en DFB-chef det politiske liv og var omgærdet af enorm mistro efter en næsten lige så kontroversiel værtsafstemning som den 2. december 2010 og en efterfølgende korruptionssag med Franz Beckenbauer i en af hovedrollerne. Og i det seneste anklageskrift i New York er der detaljerede beskrivelser af korruption i forbindelse med, at Sydafrika fik VM-slutrunden i 2010.

Men denne gang havde Sepp Blatter og hans allierede begået en fatal fejl ved at undervurdere USA.

Det er lige før, man i dag kan høre det i Sepp Blatters ord på scenen i Zürich den 2. december 2010.

Han manede til besindighed fra de tabende kandidater, og til den dag i dag fastholder han, at han ønskede Rusland som vært i 2018 og USA i 2022.

Var det sandt, eller vidste den erfarne schweiziske fodboldpolitiker, at det var farligt at træde USA over tæerne?

I tiden efter afstemningen tog en amerikansk efterforskning af USA's eksekutivkomité-medlem Chuck Blazer fart. Først var det skattemyndighedernes sag, men hurtigt tog FBI over og gjorde Blazer til både vidne og muldvarp for efterforskerne mod løfte om strafnedsættelse i sager om svindel og korruption i den meget tunge millionklasse.

FBI optrevlede et massivt korruptionssystem især i syd- og nordamerikansk fodbold, hvor der systematisk var blevet svindlet for milliardbeløb i årtier, især i form af returkommissioner og decideret bestikkelse fra medierettighedsfirmaer til fodboldpolitikere.

Én efter én faldt de folk, der havde givet Qatar VM, fra i en blanding af korruptionssager og mere eller mindre uventede karrierestop, men skeletterne begyndte først for alvor at rasle ud af skabet, da schweizisk politi med FBI i ryggen slog til på FIFA-bosserne favorithotel Baur au Lac i Zürich forud for FIFA-kongressen i maj 2015.

Sepp Blatter havde igen kørt sig selv i stilling til fire nye år som præsident, men billederne af FIFA-bosser, der blev ført væk af politiet, mens hotelpersonale forsøgte at spærre for kameraerne ved at holde hvide lagner op, blev for meget.

FBI og anklagemyndigheden i New York havde beviser på folk meget højt oppe i systemet i fodboldverdenen og i de firmaer, der håndterer medierettigheder, og mens enkelte personer som præsidenten for Brasiliens fodboldforbund Marco Polo Del Nero fysisk formåede at flygte fra Schweiz, var det slut.

Sepp Blatter blev stadig genvalgt på kongressen men lovede nyvalg og pensioneringen af sig selv på et pressemøde få dage senere, da presset på ham blev for stort.

Nogle måneder senere mistede Blatter sin plads før tid, sammen med præsidentkandidaten Michel Platini, da nogen tippede FIFA's etiske komité om, at Blatters FIFA i foråret 2011 havde betalt franskmanden omkring 11 millioner kroner for at have været særlig rådgiver for Blatter i perioden 1998 til 2001, en afgørelse der banede vejen for den nuværende præsident Gianni Infantino, der havde været Platinis højre hånd og generalsekretær i UEFA.

"Qatar var skruenøglen i maskinen, der virkelig åbnede verdens øjne for korruptionen i FIFA. De gjorde som sådan ikke noget, andre VM-kandidater før dem ikke også har gjort, men valget af dem som VM-værter åbnede for hele efterforskningen og retsforfølgelsen af korruption i FIFA. På den måde valgte Sepp Blatter og hans folk jo helt forkert med tanke på de konsekvenser, den beslutning fik for dem," siger James Dorsey.

Schweiz åbnede en efterforskning i korruption i FIFA, Frankrig har siden gjort det samme, ifølge Tipsbladets oplysninger med spændende spor omkring VM 2022 til følge, uden at de franske efterforskere kan eller vil sige noget endnu.

Men det er i USA, retsforfølgelsen af korruption i fodbold for alvor har rykket noget.

"Man kan sige meget om USA, men de har altså en stærk lovgivning i forhold til korruption og magtmisbrug, stærke efterforskningsinstanser og et retsvæsen, der tager den slags sager alvorligt," siger Jesper Olsen fra Transparency International.

"Prøv at lægge mærke til Danske Banks ageren i sagen om hvidvask. Det har jo ikke været retsvæsenet i Danmark eller Europa, de har været ræd for, det har været for de amerikanske myndigheder, der har magten til at fratage Danske Bank licensen til at handle med dollar. Mistede Danske Bank den licens, var man jo færdig som selvstændig bank," siger Jesper Olsen.

Uret tikker i New York og Paris
Fransk politis antikorruptions-enhed har afhørt blandt andre Michel Platini og ekspræsident Nikola Sarkozys sportsrådgiver Sophie Dion med særligt fokus på mødet med Qatars emir 10 dage før VM-afstemningen i 2010. Dion arbejder i øvrigt i dag på det prestigefyldte universitet Sorbonne i en stilling, der er finansieret af Qatar.

Men lige nu tegner den mest interessante sag til at være den hos den amerikanske anklagemyndighed.

Rafael Salguero fra Guatemala har tilstået, at han blev tilbudt én million dollar for at stemme på Rusland som VM-vært, og de amerikanske myndigheder forsøger på snart sjette år at få Jack Warner udleveret fra Trinidad&Tobago for at have fået fem millioner dollar bestikkelse for at stemme på selvsamme Rusland, penge, der blev forsøgt skjult gennem en række skuffeselskaber, som ifølge anklagemyndigheden i New York har forbindelse til selskaber i USA, der udførte opgaver for Ruslands VM-komité.

Og Qatar?

Ifølge et vidneudsagn af argentineren Alejandro Burzaco, der var administrerende direktør i medierettighedsfirmaet Torneos y Competencias (TyC) og blev fanget i FBI's efterforskning som en central aktør i systematisk korruption og svindel med fodboldrettigheder i Sydamerika, bad FIFA-vicepræsidenten Julio Grondona om at få udbetalt en portion bestikkelse på én million dollar af Burzaco, penge Burzaco skulle betale i bestikkelse til brasilianeren Ricardo Teixeira i forbindelse med TyC's forsøg på at overtage rettighederne til Copa América.

Grunden til, at Grondona krævede at få udleveret Teixeiras million-bestikkelse?

Brasilianeren 'skyldte' Grondona pengene, fordi 'Grondona havde stemt på Qatar som VM-vært i 2022', og Burzaco fortalte videre i sit vidneudsagn, at han var med Grondona, Teixeira og Nicolás Leoz til afstemningen i Zürich 2. december 2010, og at de tre ikke havde lagt skjul på, at de ville stemme på Qatar.

Ifølge Burzaco havde Julio Grondona nogle måneder senere i 2011 et vredt sammenstød til et FIFA-arrangement med fodboldofficials fra Qatar, hvor Grondona krævede et brev, hvor der stod, han aldrig havde fået bestikkelse af Qatar, eller at Qatar betalte argentineren 80 millioner dollar.

Og i et nyt anklageskrift dateret 18.marts 2020 skriver anklagemyndigheden i New York direkte, at Ricardo Teixeira, Nicolás Leoz og Julio Grondona, som optræder under betegnelsen Co-Conspirator 1, eftersom han døde i 2014, blev tilbudt og tog mod bestikkelse for at stemme på Qatar som VM-vært i 2022.

Anklagemyndigheden ved Eastern District i New York har ikke ønsket at medvirke eller på nogen måde kommentere indholdet i denne artikel, men selvom Qatar og landets VM-slutrunde ikke er målet for anklagemyndighedens retssager og efterforskning, er det ikke nogen tilfældighed, at anklagen står i det seneste anklageskrift.

Vil det koste Qatar VM, hvis anklagemyndigheden kan føre yderligere bevis for Burzacos udsagn og få dom for, at Qatar betalte bestikkelse?

Det virker særdeles usandsynligt med Julio Grondona og Nicolás Leoz i det hinsides og Ricardo Teixeira fast plantet i Brasilien, der altså ikke udleverer statsborgere til USA. Og Qatar fastholder, at man ikke har gjort noget ulovligt og er blevet clearet i den såkaldte Garcia-rapport, bestilt af FIFA selv og offentliggjort i 2014, i øvrigt i en nedvandet version, der fik den tidligere FBI-mand og arkitekt Michael Garcia til at sige sit hverv hos FIFA op i protest.

"For Qatar er der først og fremmest en del af prestigen og troværdigheden på spil ved, at disse anklager bliver fremført af de amerikanske myndigheder. Jeg tvivler på, at det her kan koste Qatar VM-værtskabet, selv hvis der skulle falde en dom," siger Jens Sejer Andersen fra Play the Game.

"Men for FIFA, der allerede har brugt flere hundrede millioner dollar på advokater i sagen, er det helt afgørende, at man bevarer sin juridiske status som offer i sagen. Jo flere topledere fra FIFA, der bliver afsløret i at have taget mod bestikkelse og sat det ind på private bankkonti, jo mere peger hele sagen i retning af FIFA som medskyldig," siger Jens Sejer Andersen.

"Det er i FIFA's interesse, at denne sag bliver lukket, også så man om nogle år kan afholde VM i USA. Hvis man tænker tanken, at nogle nuværende ledere i FIFA også på den ene eller anden måde er involveret i korruptionsefterforskningen i USA, er det jo ikke så trygt at rejse ind i USA," siger Jens Sejer Andersen.

Det skal blive interessant at se, hvad de amerikanske efterforskere har fundet frem til i et sagskompleks, der vil holde dem beskæftiget i endnu flere år fremover, muligvis længe efter, at VM i Qatar er færdigspillet nogle dage før juleaften i 2022.

"FIFA støtter alle efterforskninger af påståede kriminelle handlinger angående nationale eller internationale fodboldturneringer, og vil fortsat samarbejde fuldt ud med politimyndigheder, der efterforsker sådanne sager. FIFA følger disse undersøgelser og alle relaterede udviklinger i den juridiske proces i USA og andre dele af verden tæt. Det er vigtigt at pointere, at FIFA er blevet tildelt status som et offer i den amerikanske kriminalefterforskning, og højtstående FIFA-official er regelmæssigt i kontakt med USA's justitsministerium. FIFA's etiske komité har allerede uddelt sanktioner, inklusiv udelukkelser på livstid, til fodboldledere nævnt i denne sag," lyder det i et skriftligt svar fra FIFA.

Tipsbladet har været i kontakt med Qatars Supreme Committee, der forestår forberedelserne til VM-slutrunden, omkring et interview om blandt andet korruptionsanklagerne ved anklagemyndigheden i New York, men har ikke fået svar før deadline på denne artikel.

I næste kapitel fortsætter vi optrevlingen af, hvor vigtigt valget af Qatar som VM-vært har været for fodboldverdenen, FIFA og Qatar selv. Køb Tipsbladet fredag og få historien.

Læs også:Få overblikket over nøglepersonerne i FIFA-sagen

Læs også:FIFA-ledere arresteret under stor politiaktion i Zürich

Læs også:Sender brev til DBU og andre forbund: I skal oppe jer