Video : Tipsbladet
Generelle

Efter salg: Dansk træner kan afløse Priske

Det er et spørgsmål om tid, før Brian Priske bliver præsenteret som cheftræner i Feyenoord, og nu er en anden dansker udset til at efterfølge som cheftræner i Sparta Prag. Assistent Lars Friis kan nemlig blive afløseren.

Brian Priske kan meget snart officielt kan kalde sig for Feyenoord-cheftræner. 

Tipsbladet kunne fredag aften fortælle, at Sparta Prag og Feyenoord er blevet enige om en transfer af den danske cheftræner. 

Det kommer meget vel til at være en anden dansker, der overtager for Priske. 

Lars Friis er nemlig udset som afløseren for den kommende Feyenoord-træner i Sparta Prag. 

Det skriver infotbol.cz, der var først med nyheden, og det stemmer overens med Tipsbladets oplysninger.

Udover Lars Friis har Sparta Prag også Christian Clarup og Lukas Babalola i trænerstaben. 

Af danske spillere i den tjekkiske klub kan Asger Sørensen og Peter Vindahl nævnes. 

Feyenoord betaler ifølge Tipsbladets oplysninger lidt over 11 millioner kroner for Priske.