E-mails afslører: Beckenbauer solgte sin stemme på Rusland som VM-værter
Franz Beckenbauer er blevet beskyldt for at være medvirkende til, at Tyskland købte sig til værtsskabet for VM 2006.
Den tidligere Bayern München-spiller har desuden nægtet at bidrage til opklaringen af korruptionsskandaler i forbindelse med VM 2018 og 2022, og det kan der være en god grund til.
Russiske The Insider, en gruppe af uafhængige undersøgende journalister, der før har leveret større afsløringer om blandt andet koorruption, er kommet i besiddelse af en række e-mails, som afslører, at Beckenbauer solgte sin stemme, da Rusland i 2010 blev tildelt værtsskabet for VM 2018.
Læs også:Klopp svarer Beckenbauer: Jeg har en lang kontrakt med Liverpool
En af disse e-mails indeholder en faktabog om samtlige medlemmer af FIFA's eksekutivkomité, som er udarbejdet af det russiske ansøgningshold. Her nævnes det, at Franz Beckenbauer samt hans rådgiver og nære ven, Fedor Radmann, har tilbudt at sælge Beckenbauers stemme.
Faktabogen er udarbejdet til den daværende russiske vicepremierminster, Igor Shuvalov, af Alexander Dzhordschadze, der var medlem af det russiske verdensmesterskabsudvalg. Om Franz Beckenbauer skriver han blandt andet:
- Tidligere støttede han Englands kandidatur (som vært for VM 2018, red.). Men efter vores kontakt med rådgiverne for det australske bud (på VM 2022, red.) hørte vi om FB’s vilje til at støtte Ruslands bud. Ønsket er et møde i Moskva med den øverste leder af buddet. Beckenbauers rådgiver, Fedor Radmann, tilbyder hans stemme for en generøs kompensation for konsultationsstjenester, står der ifølge Spiegel.
I en anden e-mail står der, at Franz Beckenbauer ville modtage tre millioner euro for at stemme på Rusland og yderligere halvanden million euro, hvis Rusland vandt afstemningen.
Læs også:Tysk legende tilbød Morten Olsen tysk landstrænerjob
Tyske Spiegel skriver, at kontoen, hvorfra de mange e-mails er blevet taget, tilhører russiske Sergei Kapkov, som er en russisk politiker, der arbejder tæt sammen med ejeren af Chelsea, Roman Abramovich.
Både FBI og de schweiziske myndigheder er stadig ved at efterforske begivenhederne 2. december 2010, ligesom FIFA selv har undersøgt afstemningen i den såkaldte Garcia-rapport fra 2015. Undersøgelsen fandt ingen tydelige beviser mod Rusland, men russerne selv gjorde heller ikke arbejdet nemmere
De erklærede sig således ude af stand til at stille dokumenter og e-mails fra budprocessen til rådighed, fordi man havde brugt lejede computere, som siden er blevet destrueret.
Du kan læse hele historien fra Spiegel HER.
Læs også:Ballon d'Or: Se alle de tidligere vindere
Læs også:"Fodbold giver os det nationale sammenhold, vi desperat har brug for"
Læs også:Danske VM-minder: De fleste af os følte vi var usårlige