RIGHT TO DREAM PARK (Tipsbladet): FC Nordsjælland solgte i denne uge Lucas Hey til den belgiske storklub Anderlecht, men i Farum-klubben er man stadig ret fint dækket ind i midterforsvaret.
Tobias Salquist er hentet i Chicago Fire, og derudover er der i FC Nordsjælland rigtig stor tiltro til 18-årige Lucas Høgsberg, der i efteråret fik et stort gennembrud i Superligaen og blev fast starter i FC Nordsjælland.
Her fik Lucas Høgsberg vist sig frem særligt i pasningsspillet. På superliga.dk fremgår det, når man ser på listen over spillere, der har spillet mindst 10 Superliga-kampe i denne sæson, at Lucas Høgsberg ligger på fjerdepladsen over forsvarsspillere med den højeste procentandel af ‘succesfulde lange afleveringer’, kun overgået af Kevin Diks, Wessel Dammers og Frederik Tingager.
For FC Nordsjælland-cheftræner Jens Fønsskov Olsen er der da heller ingen tvivl om, at Lucas Høgsberg har gennemgået en meget imponerende udvikling.
– Lucas har udviklet sig rigtig godt, og det har han gjort, fordi han bare har suget til sig. Han har ikke spildt tiden, han har trænet godt hver evig eneste dag, mens han har været her i FC Nordsjælland. Man syntes jo, at nu var det også på tide, fordi han har været en del af senior-setuppet længe, men man glemmer nogle gange deres alder, fordi man inddrager dem så tidligt, som man gør. Han er årgang ‘06, siger Jens Fønsskov Olsen til Tipsbladet og fremhæver herefter Høgsbergs alsidighed:
– Jeg synes, at Høgsberg egentlig har vist, at han kan spille alle positionerne i bagkæden. Jeg synes, at vi får rigtigt meget, når vi bruger ham på stopper-positionen. Han er sådan en moderne stopper. For hvis vi kigger på billedet i Danmark, og også på vores landshold, så har vi måske ikke så mange, der er rigtigt dygtige til at dække deres bagrum. Og det er han, for han er rigtig hurtig omkring sin egen akse.
– Han er meget forudseende, han er god i sin body positioning og til at dække det her bagrum, samtidig med, at han har den fart og er dygtig til at spille bolden fremad. Og når du spiller ham som back, så får du nogle gode ting fremad banen, og han kan også være på opbygningslinjen. Han er rigtigt godt uddannet, og han har en rigtig fin fremtid foran sig, det er jeg ret overbevist om.
Lucas Høgsberg i duel med FC Københavns Mohamed Elyounoussi i efterårssæsonens sidste kamp, hvor FC Nordsjælland tabte 3-1 i Parken (Foto: Alamy)
Drømmer om udlandet
I efterårssæsonen spillede Lucas Høgsberg både i midterforsvaret og som back i begge sider, og for stortalentet selv er positionen ikke så afgørende.
– Jeg synes, at jeg har mine kompetencer på begge pladser. Ude på backen kan jeg bruge min fart lidt mere, hvor jeg centralt, når vi bygger op, kan bruge det her med at ramme afleveringerne op igennem kæderne, som virkelig er en god kompetence at have, synes jeg. Så jeg ser fordele ved begge positioner, og jeg synes, at jeg kan spille begge positioner lige godt, lige meget hvad træneren vælger, siger Lucas Høgsberg til Tipsbladet.
Som nævnt ovenfor skiller Lucas Høgsberg sig ud i pasningsspillet, og det er også den kvalitet, den unge forsvarsspiller selv fremhæver, når han beskrive sig selv.
– Jeg tror, at det er det, står mest ud, i hvert fald. Det er klart, at jeg har en unik fart i forhold til andre forsvarsspillere, specielt midterforsvarere, men jeg ser det også som en af mine kompetencer, at jeg har et virkeligt godt overblik og en god ro. De her bolde, som vi virkelig gerne vil ramme op i mellemrummet, det er der, hvor jeg virkelig kan sætte mit præg, siger Lucas Høgsberg.
FC Nordsjælland har overvintret på syvendepladsen i Superligaen, men man har blot to point op til fjerdepladsen inden de sidste fem kampe af grundspillet.
– Først og fremmest skal vi komme i top seks, det er jo den helt store ambition. Men det er klart, at vi har et godt kampprogram i de første fem kampe af forårssæsonen, og får vi sat nogle gode præstationer sammen der, så er jeg også sikker på, at vi også kommer til at kæmpe med om medaljerne til sidst. Det er utroligt tæt, men jeg kender holdets kvaliteter og derfor tror jeg på, at vi kan havne på en god plads deroppe, lyder det fra Lucas Høgsberg.
Lucas Høgsberg sagde tidligere på ugen farvel til sin tre år ældre holdkammerat Lucas Hey, der er skiftet til Anderlecht, og for den 18-årige FC Nordsjælland-profil er det klart, at han også selv drømmer om et udlandseventyr.
– Det er klart, at det er alle unge spilleres drøm at komme til udlandet. Jeg er virkelig, virkelig stolt over, at Hey er kommet af sted, det har han virkelig fortjent. Jeg synes virkelig, at han i efterårssæsonen fik vist, hvad han kan. Selvfølgelig har alle en ambition om at komme til udlandet, men hvor det bliver, det er jo lidt op til præstationerne, ikke?
– Men det er klart, at alle jo vil ud på et eller andet tidspunkt, og så handler det om at finde det rette tidspunkt. Jeg er sikker på, at hvis du får sat nogle gode præstationer sammen her i løbet af Superliga-sæsonen og næste sæson måske, så havner man et godt sted måske, lyder det afslutningsvist fra Lucas Høgsberg.
Lucas Høgsberg var i dag i startopstillingen, fa FC Nordsjælland mødte Niels Frederiksens Lech Poznan i en testkamp i Polen, hvor Superliga-klubben hentede en 7-1-sejr i opgøret, hvor der blev spillet tre gange 45 minutter.
Kæmpetransfer – Erik Sviatchenko svært begejstret
Anonym Højlund blev udskiftet i smal sejr
Blev hurtigt enige om Brøndby-forlængelse
Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2025
Dorgu og co. fik bank af Inter
Et år på bænken – storklub giver dansker ligadebut
Internt Brøndby-væddemål: ‘Gør jeg med glæde’
Afsløring: German Onugkha tæt på Vejle Boldklub
Ville være Brøndby-anfører: ‘Pis ud af kontoret!’
Afsløring: Sønderjyske henter Róbert Thorkelsson
FC Københavns sommerflirt skal væk
Sparv skal mødes med Friis: ‘Vi savner eufori’
Vildt! Dansk klub er taget til drug lords hjemby
Gravesen hylder dansk kæmpeskifte: Det er perfekt
Hylder dansk stortalent: ‘Et sindssygt potentiale’
I ekstase over Damsgaard
Afsløring: Bertelsen har afvist stor jobmulighed
Stort forår i vente: ‘Har virkelig grebet chancen’
Onugkha rejser ikke med på FCK’s træningslejr
Sådan gør din klub i vinterpausen
Skidt nyt for FCK-stjerneskud: Skal opereres
Vild med Danmark: ‘Bortset fra vejret!’
Robin Olsen afviser FCK
Åbner døren for dansker efter ny brøler
Jagtes af United: Dorgu virkede distraheret
Kevin Diks har fremtiden på plads
Los Che kan bidrage til målfest hos Barcelona
Hylder FCK-darling: Det ser vi sjældent i Danmark
Skjellerup i vildt salg: Ikke helt gået op for mig
– Jeg er rasende!
– Sikker på, at jeg kommer tilbage til AGF en dag
Napoli tildeler første nederlag til Juventus
Fanklubben: Mange spændende spørgsmål i FCM
Officielt: United sender kæmpe flop til Spanien
– Jeg ved, hvem der bliver Dortmund-træner
Radosevic på vej væk? Nu svarer Birk
Tullberg får en chance til
Liverpool og Arsenal holder trit med hinanden
Stages genialitet ødelagde Tullberg-debut
Sprudlende dansk talent afgjorde tysk kamp
Opfordring: Køb en superstjerne, FCM
– Det bliver et slagsmål
Afsløring: Klar besked – målmænd i FCK får løbepas
Dufter af stort salg: Har en fin fremtid foran sig
FC Midtjylland jagter midtbanestjerne
Kvinde får 18 års fængsel for syreangreb på Wissa
Fatter det ikke: Kamil Grabara er en sensation
Tottenham-træner: Vi leger med ilden
– Jeg håber, at han vælger noget andet end United
‘To e-mails – så var det overstået’
Grønbæk: Glæden ved fodbold er kommet tilbage
På vej til FCM? ‘Vil ikke være et godt træk’
Dansk landstræner hylder Pukki: ‘Er en stor kanon’
Vildt bud på dansker: Det går Man Utd ikke med til
Løber om kap med FCK: – Vi nærmer os