Brian Hamalainen har kontraktudløb i Dynamo Dresden og skal formentlig videre i karrieren til sommer.
Aftalen vil automatisk blive forlænget et år, hvis Hamalainen spiller fra start eller får minimum 45 minutter i 20 kampe. Det har han gjort elleve gange i indeværende sæson, men der er blot ni kampe tilbage af sæsonen.
Læs også:Endnu en spiller tester positiv for corona i Dynamo Dresden
Klausulen bliver samtidig annulleret, hvis Dynamo Dresden rykker ned i 3. Bundesligaen, og her har Hamalainen under ingen omstændigheder tænkt sig at fortsætte.
- 3. Bundesligaen er ikke særlig interessant for mig. Jeg er i en alder, hvor tiden ikke er på min side. Du skal holde niveau, så længe du er klar. Jeg vil diskutere det åbent med Dynamo, fortæller han til Bild.
Læs også:Danskerduel i 2. Bundesligaen sluttede uden vinder
Hamalainen fylder snart 31 år, men det er ikke aktuelt at vende hjem til Danmark endnu.
- Når man har været i udlandet i ti år, er man vant til at skifte. Jeg vil gerne tilbage til Danmark om to-tre år, men indtil da er andre lande mulige - bare ikke noget vanvittigt.
Brian Hamalainen spillede mere end 100 kampe for Lyngby i perioden fra 2007 til 2011.
Læs også:Makienok jubler: Fri for coronavirus
Læs også:To tester positiv for corona i Championship
Læs også:Frustreret Makienok: Havde ikke forventet, det skulle gå sådan her