Djævelen er løs på Betzenberg

DET ER IKKE HVER DAG, man oplever, at begge hold jubler hysterisk oven på en uafgjort kamp.

Imidlertid var det tilfældet, da 1. FC Kaiserslautern og FC Bayern München lørdag eftermiddag delte i porten i deres 80. møde ved at spille 1-1 på Fritz-Walter-Stadion i udkanten af Pfälzerwald.

Bayern München, fordi klubben netop havde vundet det tyske mesterskab for andet år i træk.

Kaiserslautern, fordi holdet nu kun er ét point efter VfL Wolfsburg, der ligger på Bundesligaens livgivende 15. plads. En placering som De Røde Djævle kan løbe af sted med, hvis de vel at mærke punkterer Folkevognsdrengene i denne weekend, når klubberne brager sammen i sidste spillerunde i Wolfsburg.

At dét overhovedet stadig er muligt, er i sig selv en formidabel bedrift af FC Kaiserslautern, hvis årlige budget på 110 millioner kroner er et af Bundesligaens mindste. Som en direkte konsekvens heraf, er klubben i de forgange fire år metodisk blevet ribbet for sine største profiler, og ved vinterpausen lå træner Wolfgang Wolfs ulveunger da også ubehjælpeligt sidst. Men med nærmest houdiniske evner har holdet nu fået klemt issen ud af sækken.

Trylleformularen har været at tømre et kollektiv sammen bestående af de rutinerede Leistungsträger Halil Altintop og Hervé Lembi samt lokale knægte som Florian Fromlowitz, Fabian Schönheim og Daniel Halfar. De har alle fået Kampf og Teamgeist ind med modermælken, og det er dyder, som fansene i det provinsielle Rheinland-Pfalz agter højt.

Det fik man bevis for i lørdags, hvor stemningen var elektrisk blandt de næsten 51.000 tilskuere, som de notorisk entreprenante folk i klubledelsen lod slippe ind på VM-arenaen, hvor der ellers officielt kun er plads til 48.500…

Efter kampen blev hjemmeholdets spillere hyldet som om, det var dem – og ikke modstanderne, der netop var blevet tyske mestre. Dét til trods for, at det for syvende sæson i træk mislykkedes at trække læderbukserne af arvefjenderne fra Bayern München.

Festen fortsatte til langt ud på aftenen under Fritz-Walter-Stadions Nordtribüne, hvor symbiosen med fansene er manifesteret ved oprettelsen af en overdådig Bierstube med endeløse rækker af langborde og panoramaudsigt over middelalderlegenden Frederick Barbarossas hjemby.

Jo, drukket igennem blev der så sandelig oppe på Betzenberg. Dét til trods for, at De Røde Djævle i dén grad fortsat har den bageste del af ryggen dybt nede i skærsildens flammer.

Drænede pengekassen

For at forstå, hvordan det kan være, at en klub, der i 1954 leverede en kvintet af spillere med Fritz Walter i spidsen til det vesttyske VM-guldhold, og som ni år senere var blandt Bundesligaens stiftere, nu kæmper desperat for overlevelse, skal vi tilbage til 9. juli 1996.

Denne dato afholdt 1. FC Kaiserslautern sin årlige generalforsamling, og her var der ikke ligefrem muntre emner på dagsordenen.

Halvanden måned forinden var klubben for første gang i historien rykket ud af Bundesligaen, og så hjalp det ikke stort, at Kaiserslautern kort efter vandt den tyske pokalturnering.

Karlheinz Feldkamp, lagde således heller ikke fingrene imellem, da han i sin følelsesladede tale gjorde status over Norbert Thines' evner som præsident for De Røde Djævle:

"Skaderne, som De har påført 1. FC Kaiserslautern, der har været med på højeste niveau i 60 år og i Bundesligaen i mere end 30 år, kan aldrig genoprettes," tordnede den tidligere mestertræner, og det var en snak, som alle delegerende nikkede genkendende til.

Thines blev væltet, og i stedet rykkede en gruppe lokale erhvervsfolk omkring manufakturhandleren Jürgen Friedrich ind i bestyrelseslokalerne på Fritz-Walter-Straße 1. Deres visioner for fremtiden var glasklare; 1. FC Kaiserslautern skulle hurtigst muligt tilbage til toppen af tysk fodbold – koste hvad det ville.

Det sidste led i sætningen skulle seks år senere blive sørgeligt aktuelt, men det vender vi tilbage til lige om lidt.

Få dage efter generalforsamlingen blev Otto Rehhagel præsenteret som ny træner, og samtidig blev det offentliggjort, at klubben ikke ville holde udsalg over sine bedste spillere. Navne som Andreas Brehme, Pavel Kuka og Miroslav Kadlec tog derfor turen med ned i 2. Bundesliga, som da også blev vundet på suveræn vis.

Året efter indtrådte den formentlig største sensation i tysk fodbold nogensinde, da Rehhagel førte sine nyoprykkede tropper, heriblandt Michael Schjønberg, til klubbens fjerde mesterskab.

Dén bedrift affødte euforiske tilstande i Rheinland-Pfalz, og enorme summer blev i de følgende sæsoner investeret i prominente navne som Mario Basler, Youri Djorkaeff og Murat Yakin, altimens de unge talenter Michael Ballack, Thomas Riedl og Roman Weidenfeller m.fl. blev skubbet ud i kulden.

Strategien gav ingen sportslig bonus, og det betød, at Otto Rehhagel halvandet år efter mesterskabstriumfen blev smidt på porten. Under afløseren Andreas Brehme blev der heller ikke rettet op på tingene, og hvad værre var, så stod det tindrende klart for alle i sommeren 2002, at de gigantiske investeringer i nye spillere og udbygningen af Fritz-Walter-Stadion havde drænet pengekassen.

Heldigvis for FC Kaiserslautern, der blandt andre har tidligere forbundskansler Helmut Kohl som æresmedlem, har politikerne altid haft en fin fornemmelse for klubbens betydning for regionen.

Rheinland-Pfalz' ministerpræsident Kurt Beck appellerede da også i 27. august 2002 i Die Welt alle gode kræfter til at stå sammen om at redde klubben.

"For hundredtusinder af mennesker er FC Kaiserslautern et emotionelt anker i hverdagen. Ingen har ret til at ødelægge det," sagde Beck, med slet skjult kritik af Kaiserslautern-ledelsen omkring præsident Jürgen Friedrich, bestyrelsesformand Robert Wieschemann og forretningsfører Gerhard Herzog.

Tørrede skattevæsenet

Kurt Beck etablerede i samarbejde med Kaiserslauterns overborgmester, Bernhard Deubig, en arbejdsgruppe, der involverede lederne af de lokale banker. Sammen satte de FC Kaiserslautern under administration.

Herefter blev den schweiziske forretningsmand, René C. Jäggi, der på dette tidspunkt var præsident for FC Basel, trukket ind i bestyrelsen på en post som overordnet manager. Det var et godt valg, for Jäggi indledte straks en undersøgelse af den tidligere ledelses lemfældige omgang med finanserne.

På 1. FC Kaiserslauterns ekstraordinære generalforsamling 5. november 2002 redegjorde Bernhard Deubig for de hidtidige opdagelser. Blandt andet kom det frem, at klubbens samlede gæld androg næsten 250 millioner kroner, hvilket til dels skyldtes, at udbygningen af Fritz-Walter-Stadion var blevet væsentligt dyrere end antaget.

Interessant var det dog også, at udgifterne i forbindelse med overtagelsen af den fallerede stjerne, Ciriaco Sforza, fra Bayern München lå på omkring 60 millioner kroner. Dén investering medførte, at man i samme åndedrag havde været nødt til at sælge transferrettighederne på klubbens største profil, Miroslav Klose, til Lotto Rheinland-Pfalz for overhovedet at bevare likviditeten.

Noget som fik den harmdirrende Kurt Beck til at udbryde:

"Det svarer nærmest til, hvis en landmand køber en ny malkemaskine, og så forærer sine køer væk som betaling…"

Værst var det imidlertid, at den tidligere ledelse nærmest havde smidt om sig med penge til agentfirmaet ROGON AG, hvis direktør, Roger Wittmann, er svoger til Mario Basler.

Eksempelvis fik ROGON, 15 millioner kroner i provision for tre spillere, som tilsammen blot havde kostet det halve. Firmaet havde desuden fået næsten én million kroner for bare at formidle telefonnummeret på den nigerianske forsvarer, Taribo West.

I løbet af foråret 2003 kom det frem, at ROGON også var blevet brugt som skjul til at tørre det tyske skattevæsen for cirka 100 millioner. Dette skete i forbindelse med købene af Mario Basler og de udenlandske spillere, Youri Djorkaeff, Lincoln og Taribo West – forhold som efterfølgende kastede betingede domme af sig til Jürgen Friedrich, Robert Wieschemann og Gerhard Herzog.

Michael Ballacks agent, Michael Becker, har i årevis været medlem af 1. FC Kaiserslautern. Sidste år udgav han bogen Die Simple Minds von Betzenberg – Der Niedergang eines Traditionclubs.

I bogen fremlægger Becker, der tidligere har arbejdet i 20 år som jurist i EU, omfattende dokumentation for Friedrichs, Wieschemanns og Herzogs illegale aktiviteter.

På den baggrund er han fortørnet over, at Kaiserslauterns tre eks-ledere slap med betingede domme.

"I Tyskland ryger man normalt altid direkte i spjældet, hvis man har begået skattesvig på over én million euro. Men måske fik de rabat, fordi de blev dømt ved en lokal domstol. Uanset hvad, så viser den her sag, hvor store idioter de tre er. I stedet for at acceptere dommen har de appelleret den, og så smækker fælden," siger Michael Becker med henvisning til, at forbundsdomstolen i Karlsruhe i efteråret tager fat på Friedrichs, Wieschemanns og Herzogs appelsager.

Ingen heldig hånd med indkøb

Det er ikke for meget sagt, at saneringen af 1. FC Kaiserlautern har trukket tænder ud. For at slå en streg over sin gæld har traditionsklubben været nødt til sælge både Fritz-Walter-Stadion og træningsanlægget Fröhnerhof til et konsortium bestående af lokale banker og delstaten Rheinland-Pfalz.

Samtidig er spillertruppen blevet barberet radikalt ned, så den i dag med undtagelse af Halil Altintop ikke rummer én spiller af internationalt format. Det har kunnet ses på præstationerne – ikke bare i denne sæson, men også i de tre foregående, hvor Kaiserslautern aldrig er sluttet bedre end nummer 12.

Selv om René C. Jäggi, der efter eget ønske går af som præsident til sommer, frem for nogen fremhæves som manden, der frelste FC Kaiserslautern fra ruin, så kritiseres han også for, at han ikke har haft nogen heldig hånd, hverken hvad angår spillerindkøb eller rekruttering af trænere.

Det sidste illustreres ved, at Jäggi i sine knap fire år i embedet har fyret Erik Gerets, Kurt Jara og senest Michael Henke, inden han i efteråret bøjede sig for fansenes krav om at sætte en lokal mand i spidsen for holdet i form af Wolfgang Wolf.

Michael Becker anerkender René C. Jäggis arbejde i Kaiserslautern. Blandt andet roser han schweizeren for trods alt at have turdet at satse mere på klubbens egne talenter.

"Men om han bliver andet end en parentes i Kaiserslauterns historie afhænger af én ting. Nemlig om vi vinder over Wolfsburg på lørdag," siger Michael Becker.

Sker det, ligger én ting klippefast. Så fester djævlene for alvor igennem oven på Betzenberg…

FAKTA OM 1. FC KAISERSLAUTERN

NAVN: 1. FC Kaiserslautern

STIFTET: 2. juni 1900

HJEMMEBANE: Fritz-Walter-Stadion (Betzenberg) (48.500)

PRÆSIDENT: René C. Jäggi

TRÆNER: Wolfgang Wolf

MERITTER: Tysk mester i 1951, 1953, 1991 og 1998. Tysk pokalvinder i 1990 og 1996.

TI ÅRS PLACERINGER:

1995/96: 16

1996/97: 1 (2. Bundesliga)

1997/98: 1

1998/99: 5

1999/00: 5

2000/01: 8

2001/02: 7

2002/03: 14

2003/04: 15

2004/05: 12

VIGTIGE ÅRSTAL I KAISERSLAUTERNS HISTORIE

1900: Klubben stiftes 2. juni under navnet 1. Fußball Club Kaiserslautern

1948: Kaiserslautern spiller sig for første gang i den tyske mesterskabsfinale, som dog bliver tabt med 1-2 til FC Nürnberg.

1951: Kaiserslautern bliver vesttysk mester for første gang. På Olympia-Stadion i Berlin besejrer Fritz Walter og kompagni Preussen Münster med 2-1.

1953: Kaiserslautern vinder mesterskabet for anden gang. I Berlin slår De Røde Djævle VfB Stuttgart med 4-1.

1954: Kaiserslautern får en øretæve på 1-5 af opkomlingene fra Hannover 96 i den tyske mesterskabsfinale i Hamburg. Halvanden måned senere kan folkene fra Rheinland-Pfalz dog glæde sig over, at Kaiserslautern har fem mand – Werner Kohlmeyer, Horst Eckel, Werner Liebrich, Ottmar Walter og anfører Fritz Walter med på det vesttyske landshold, der 4. juli slår Ungarn med 3-2 i VM-finalen i Bern.

1963: Kaiserslautern er én blandt de 16 stiftende stiftende klubber af Bundesligaen. Holdet spiller uafbrudt i rækken indtil 1996.

1973: 20. oktober tager Kaiserslautern imod Bayern München hjemme på Betzenberg. Efter 56 minutter er De Røde Djævle bagud med 1-4, men på sensationel vis vinder holdet alligevel med 7-4.

1990: Efter fire tabte finaler lykkes det omsider for Kaiserslautern at vinde den tyske pokalturnering. Det sker med en 3-2-sejr over Werder Bremen i Berlin.

1991: Kaiserslautern vinder for første gang den tyske Bundesliga. Med på holdet er danskeren Bjarne Goldbæk.

1996: For første gang rykker Kaiserslautern ud af Bundesligaen. Bizart nok vinder klubben samme år den tyske pokalfinale med 1-0 over Karlsruher SC.

1998: Kaiserslautern leverer den største sensation i nyere tid i tysk fodbold, da holdet bliver tysk mester. Året forinden rykkede holdet op efter én sæson i 2. Bundesliga. Blandt De Røde Djævles mest fremtrædende spillere finder vi Michael Schjønberg.

2002: Det tyske fodboldforbund udpeger i april Fritz-Walter-Stadion som en af de 12 arenaer til VM-slutrunden i 2006. Det til trods for, at Kaiserslautern ikke er mellem de 80 største byer i Tyskland. René C. Jäggi indtræder senere på året i klubbens bestyrelse. I løbet af de følgende fire år afværger han de facto FC Kaiserslauterns konkurs.