Julen er hjerternes fest.
Januar er derimod fodboldfansenes fest.
Januar er nemlig blevet skudt i gang, og det betyder, at vinterens transfervindue er åbent.
Her er der mulighed for, at flere danske stjerner skifter adresse og bliver solgt for store beløb.
Tipsbladet kommer med seks bud på spillere, der muligvis tager skridtet videre i januar.
Patrick Dorgu (Lecce)
Der var nok ikke mange, der havde regnet med, at Patrick Dorgu skulle blive en Serie A-profil, da han forlod FC Nordsjælland for Lecce i sommeren 2022.
2024 har været noget af et år for 20-årige Patrick Dorgu. Han har flere gange været kampafgørende for Lecce i Serie A, hvor det er blevet til tre mål i 17 kampe.
De gode præstationer udmøntede sig også i en debut for det danske A-landshold, hvor han scorede efter blot 47 sekunder på banen mod Schweiz.
Danskeren er allerede blevet rygtet til diverse klubber heriblandt Chelsea, Leverkusen og Napoli.
Tipsbladet har talt med journalist Filippo Verri fra Lecce-lokalmediet PianetaLecce, og han er sikker på, at Dorgu forlader Lecce senest til sommer.
– Dorgu er en ‘starboy’, og Gotti (tidligere Lecce-træner Luca Gotti, red.) var vigtig for ham. Han er normal back, men i Lecce har han gjort det godt som en offensiv kantspiller, fordi Gallo allerede er en del af forsvaret, så der er ingen grund til, at han spiller dernede. Han er ikke kun overraskende på grund af sin alder, men også at han har så stor selvtillid i sin nye rolle med mål til følge, selv med hans svage fod.
– Jeg synes, at han er en komplet fodboldspiller. Han kan alt. Han var populær i Lecce, allerede da han var på ungdomsholdet, fordi mange havde set ham. Nu er han populær i hele verden, og han bliver rygtet forskellige steder hen. Han vil helt sikkert blive solgt senest til sommer, og det vil være en af de vigtigste salg i klubbens historie.
Lecce-direktør Pantaleo Corvino har dog været ude at afvise, at klubben vil sælge danskeren denne vinter.
Artiklen fortsætter under billedet.
Morten Hjulmand (Sporting CP)
Morten Hjulmand er blevet en kæmpe stjerne i Sporting CP.
Danskeren er anfører for den portugisiske storklub, og han har vundet fansenes hjerter. I november blev han blandt andet kåret som månedens midtbanespiller i den bedste portugisiske række.
I 2024 blev Hjulmand også en landsholdsprofil med sin store iver og arbejdsvillighed på midtbanen.
Den danske profil er blevet sat i forbindelse med Manchester United, der har den tidligere Sporting CP-træner Ruben Amorim som chef.
United skal dog have den helt store pengepung frem, hvis et salg skal blive aktuelt.
Tipsbladet talte med journalist Ricardo Granada, der dækker Sporting CP intenst for Record, tilbage i oktober, og han synes, at Hjulmand har taget den portugisiske storklub med storm.
– Han er kun 25 år, og det siger meget om ham, at han allerede er blevet kaptajn. Han vokser. Sporting skød papegøjen ved at købe Morten Hjulmand.
– Jeg tror, at de betalte 18 millioner euro (135 millioner kroner, red.) for ham, og han har allerede fordoblet sin værdi. Der er jo allerede interesse fra Manchester United og Barcelona. Det er nok en vej for ham i fremtiden. Han kan tage ét-to år i Sporting, og så tager han måske videre. Han er en af de største Sporting-spillere, og han er hjertet af holdet.
Artiklen fortsætter under billedet.
Victor Nelsson (Galatasaray)
Hvis Victor Nelsson har det koldt i den tyrkiske varme, så er der ikke noget at sige til det.
Den danske landsholdsspiller har ikke fået meget spilletid med blot 282 minutter fordelt over 8 Süper Lig-kampe.
Derfor kunne noget tyde på, at danskeren skal finde sig et andet sted i dette transfervindue.
I slutningen af 2024 pustede Galatasaray-cheftræner Okan Buruk yderligere til ilden angående et meget exit.
– Vi har en deadline til d. 13. i måneden angående Nelsson. Derefter skal vi snakke, om han skal forlade eller blive. Vi er nødt til at tale mere om hans træningsindsats, sagde Okan Buruk blandt andet.
Nelsson kom til den tyrkiske storklub i sommeren 2021 fra FC København, og han har tidligere været sat i forbindelse med Sevilla.
Artiklen fortsætter under billedet.
Morten Frendrup (Genoa)
Morten Frendrup er blevet en stor Serie A-profil for italienske Genoa, og 2024 blev også året, hvor Genoa-spilleren blev en del af det danske landshold.
I december blev den tidligere Brøndby-spiller sat i forbindelse med Atalanta og Fiorentina, og tidligere har han været nævnt i Liverpool.
– Jeg er super glad for at være i Genoa. Jeg føler, at det er et rigtig godt sted at være, hvor jeg kan udvikle mig og få en masse spilletid.
– Det var ikke i mine overvejelser at skifte denne sommer.
– Det er altid dejligt med interessen, men det handler om at gøre det så godt som muligt, og så må vi se, hvad det bringer.
Januar kan dog muligvis være vinduet, hvor Frendrup bliver skudt afsted, hvis et stort tilbud rammer Genoa-bordet.
Danskeren har kontrakt med Genoa til sommeren 2028.
Artiklen fortsætter under billedet.
Andreas Skov Olsen (Club Brugge)
Andreas Skov Olsen kan meget vel vinke farvel til Club Brugge og Belgien i dette transfervindue.
Danskeren har været afgørende i flere kampe for det belgiske mandskab, men han har også modtaget kritik for præsationerne på banen.
Den danske profil var tæt på at kunne kalde sig Feyenoord-spiller i sommer, men handlen gik i vasken.
Til De Telegraff har Feyenoords tekniske direktør Dennis te Kloes sat ord på Skov Olsen-interessen.
– Vi hev Hadj Moussa ind i truppen tidligt. I sommer arbejdede vi virkeligt aktivt på at hente en højre kantspiller, som var meget dyrere. Blandt andet Skov Olsen fra Club Brugge, men der var to andre også, lyder det fra Dennis te Kloese.
I løbet af efteråret har den danske landsholdsspiller også været sat i forbindelse med AC Milan.
Nu er der god mulighed for, at Skov Olsen bliver skudt afsted.
Christian Eriksen (Manchester United)
Christian Eriksens dage i Manchester United er nok snart forbi, da danskeren er røget ud i kulden.
Den erfarne dansker har kontraktudløb med Premier League-klubben til sommer, og den ventes ikke at blive forlænget.
Det er dog også meget sandsynligt, at Eriksen allerede forlader Manchester-klubben i dette transfervindue.
Viaplay-ekspert Per Frimann har tidligere været ude at sige, at han har en stor drøm om at se Eriksen i FCK.
– Det kan godt være, at nogle vil sige, det er latterligt, men det synes jeg jo ikke. Jeg kunne godt tænke mig, at Christian Eriksen kom hjem til Superligaen. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at se det, vi tidligere har set med Brian Laudrup, Preben Elkjær, Allan Simonsen og Daniel Agger.
– Jeg kunne godt tænke mig, at FC København hentede Christian Eriksen. Det er nok dem, der har bedst mulighed for at gøre det, siger Frimann til Viaplay.
Om det er for tidligt for 32-årige Eriksen at tage tilbage til Danmark, må tiden vise.
Ajax var inde i billedet i sommer, men den hollandske klub havde ikke de økonomiske muskler til at hente danskeren tilbage til Amsterdam-klubben.
– Jeg tror, alle, der holder med Ajax, ønskede at se ham vende tilbage. Desværre har Ajax ikke pengene lige nu, da de bliver nødt til at sælge spillere først, har Bart Veenstra, der dækker den hollandske storklub tæt for Ajax Showtime, sagt til Tipsbladet.
Afsløring: Han er favorit som Brøndby-træner
Begejstret træner: Højlund var en særlig karakter
Han er årets danske fodboldspiller
Lionel Messi skal hædres af Joe Biden
Lewandowski cementerer storsejr
– Brøndby har påført sig selv ‘et ufatteligt kaos’
Skræmt af Patrick Dorgu-pris
Han var til jobsamtale i Brøndby IF
– Han bliver den dyreste dansker nogensinde i 2025
Legende er åben for job i dansk klub
Skidt Mads Hermansen-nyt
Afsløring: Hobro sælger Mathias Kristensen
Her er Riza Durmisis nye klub
Drømmemelding for Brøndby
Silkeborg har islandsk stortalent på blokken
Bekræfter: Vil købe Randers-spiller
Vild drøm: ‘Hvorfor skulle FCK ikke gå efter ham?’
‘Én ting kan jeg i hvert fald love Brøndbys fans’
– Hold dig fra det, Oliver Sonne!
FCK får svært ved at komme af med German Onugkha
FCK-legende til Danmark? ‘Jeg er interesseret’
Afsløring: FC Nordsjælland køber Tobias Salquist
Kæmpeklub tilbyder Mohamed Salah monsterløn
Opfordring til Superliga-klub: Hent en angriber!
Eftertragtet: Dansk topscorer har afvist tilbud
FC Nordsjælland bekræfter stor transfer
Kæmpe Thomas Frank-hyldest: Har set fantastisk ud
Monstersalg: FCK-boss blæst bagover
Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2025
Dagens Spilforslag: Real Madrid i målhumør
Fanklubben: Her er Superligaens 5 bedste målmænd
Pistol-skandale: Nu ophæver dansk keeper
Fanklubben: Han er Danmarks bedste ekspert
Peter Schmeichel gik amok
Vilde Jens Stage: ‘Ligaens største overraskelse’
Advarer Kasper Dolberg: Tag ikke til den liga
Ny City-nedtur: Stjerne ude i fire uger
Transfer Talk: Nul dialog mellem Brøndby og Alves
Far lønforhandlede med søn
Benhård dom over AGF-lejesvend: Sæsonens skuffelse
Chokskifte? De kigger på Jack Grealish
To danskere på sjældent besøg i FC Barcelona
Brøndby-boss: Derfor valgte vi Benjamin Schmedes
Vil købe Randers-spiller: Forhandler om løn
Disse danske landsholdsspillere kan blive solgt
Storspillende dansker har Messi-drøm
Ville til FCK – nu skal han væk fra storklub
Eksperter i chok: FCK køber én til denne position
Hård kritik af Rasmus Højlund
Legende til Manchester United: Hent denne stjerne