– Når han kommer hjem fra landsholdsturen og får flere træninger med Superligaholdet, så vil han hurtigt presse på til en debut.
– Han bliver en af fremtidens topspillere.
Det var den 4. august 2019, at daværende FC Nordsjælland-træner Flemming Pedersen udtalte de ord til Ritzau om den bare 16-årige midtbanespiller Tochi Chukwuani – altså lidt mere end fem år siden.
Og Flemming Pedersen fik ret i noget af det, han sagde. Chukwuani kom ind på førsteholdet og spillede.
FC Nordsjælland-spilleren fik sin Superliga-debut bare to uger senere, og dengang lå fodbolddanmark for hans fødder. Et kæmpetalent, førsteholdsfodbold i FC Nordsjælland, U-landshold, udlandet så med, alle var imponerede og lovning om en stor, stor karriere.
Sådan endte det bare ikke med at gå. Ikke til at starte med i hvert fald. Bare to år senere lød det fra Flemming Pedersen til Tipsbladet:
– Vi har vurderet, at han ikke er god nok lige nu i forhold til de andre midtbanespillere, vi har. Det er en spiller, som ikke har haft den forventede stejle udviklingskurve.
"For to år siden troede ingen på det"
Trods modgangen tidligt i karrieren har Tochi Chukwuani nu fundet sine fødder i fodboldverdenen. Derfor er det også en 21-årig med selvtillid, glæde og positivitet, som Tipsbladet møder til en snak, inden U21-landsholdet spiller mod Island tirsdag.
Spoler man frem til i dag, er Tochi Chukwuani udlandsprofessionel. Han spiller for de østrigske mestre fra Sturm Graz og kommer fra en kamp i weekenden, hvor han lavede en assist i en sejr på hele 5-0 over Red Bull Salzburg.
– Det var en god sejr mod Salzburg og godt at få en assist på statistikken også. Det var en god weekend, lyder det beskedent fra Chukwuani, der glæder sig over at fået chancen i Sturm Graz:
– Det var en rigtig god preseason, jeg havde, men så blev jeg desværre skadet lige inden første kamp, og så skulle jeg lige tilbage igen. Det var ærgerligt. Jeg har ventet på, at jeg ville få chancen, og den kom så her for en måned siden. Den har jeg jo grebet nu og har spillet et par kampe i ligaen. Og så fik jeg også Champions League-debut.
Tochi Chukwuani kom aldrig tilbage på sporet i FC Nordsjælland, efter Flemming Pedersen fortalte om den udviklingskurve, der var stagneret. Og så ledte han efter luftforandring.
Han troede, han havde fundet det i Hellas Verona, men han blev ramt af endnu et bump: Et dumpet lægetjek og dermed slået tilbage til start.
I dag kan den 21-årige midtbanespiller se tilbage på en svær tid, der kunne have knækket ham. Men også en lærerig periode.
For som altid åbner der sig en ny dør, når en anden lukker. Man skal bare være parat til at gribe den chance, der opstår, når en anden glipper. Lyngby Boldklub blev redningen. Gode kampe i Superligaen, og to gode sæsoner fik Sturm Graz til at ringe.
– Jeg startede jo ret tidligt som U16, og jeg har haft mange bump på vejen, så det har været med til at danne mig som spiller. Jeg har kunnet mærke det – både Italien og Nordsjælland – det er noget, jeg har kunnet bruge. Jeg har været meget igennem.
– Nu er jeg i udlandet og har været igennem noget. Selv når jeg møder nogle hårde perioder, føler jeg, at de ikke rigtigt er hårde, fordi jeg har haft de bump på vejen. Det har været med til at danne mig som spiller og giver mig ekstra motivation til at udvikle mig og gøre mig selv bedre og præstere på banen. Ser man tilbage, har det været en lang vej, og nogle gange har det set svært ud. Men jeg har altid haft troen på, at det nok skulle komme.
Som person og fodboldspiller har netop troen været essentiel for Tochi Chukwuani og en hovedårsag til, at han er kommet tilbage på sporet.
– Jeg tænker positivt. Og så har jeg stor tro på egne evner, og at jeg nok skal komme derhen, hvor jeg skal hen. For to år siden var der nok ikke nogen, der havde troet, at jeg skulle starte en Champions League-kamp, men som sagt ved jeg, at fodbold går hurtigt, og så længe jeg arbejder hårdt og bevarer begge ben på jorden, skal det nok komme, lyder det fra midtbanespilleren, der fodboldmæssigt stadig har masser af opnå:
– Jeg har ambitioner og drømme, og det er også derfor, jeg tog Sturm Graz. Lige nu er mit fokus at tage det step by step og præstere i Sturm Graz. Jeg har fået et par kampe og skal fortsætte med at præstere. Jeg har platformen i ligaen, og vi spiller internationalt. Så hvis jeg præsterer, skal der nok komme spændende muligheder.
Champions League var en drøm
Mens det har været spændende at spille fast i Superligaen, at komme til Østrig samt at spille U-landsholdsfodbold, er der næppe nogen tvivl om, at det har været noget særligt at spille Champions League. Verdens største europæiske turnering.
Og Tochi Chukwuani ikke bare spillede, han startede inde og fik 82 minutter i nederlaget på 0-1 til Club Brugge senest.
– Min agent sagde, at jeg skulle nyde det. Det er noget, jeg har i baghovedet, at jeg skal prøve at nyde det. Det er meget stort at stå der. Det var en fantastisk oplevelse. Det var dog ærgerligt med resultatet, men forhåbentlig kan vi nå at lave noget i de andre kampe, siger Chukwuani, som især lige inden kampen oplevede et "aha" øjeblik:
– Jeg tror, det var, da jeg hørte sangen (Champions League-hymnen), der kom på, da vi stod på linje inden kampen. Det var surrealistisk og noget, man havde drømt om, siden man var lille. Men ja, det var ikke rigtigt noget, der påvirkede mig som sådan. Jeg har meget tro på egne evner og spillede mit spil som enhver anden kamp. Det var en god oplevelse, siger midtbanespilleren.
Gode oplevelser samler Tochi Chukwuani på, og han håber nu på, at der kan komme endnu en rigtig god oplevelse, når der til sommer skal spilles U21-EM. Den slutrunde er Danmark kvalificeret til, efter Tjekkiet fredag aften slog Wales.
Netop gutterne fra DBU og U21-landsholdet er dem, der har været med til at holde hovedet oppe på Tochi Chukwuani, da det var lidt svært i en periode i den tidlige del af karrieren.
– Jeg har virkelig gode holdkammerater. Det er folk, jeg er vokset op med, og de navne, du nævner (Daramy, Sertdemir, Dorgu, Osula), er nogle, jeg er vokset op med, siden jeg har været lille. Det er nogle, jeg kan gå til uden for banen. Det er ikke kun dem – det er også andre, jeg har spillet med på U-landsholdet. Det er gode gutter. Det hjælper meget i svære perioder, siger Chukwuani.
Og når alt kommer til alt vil Tochi næppe have det på en anden måde. At gå i kamp med de venner, han har kendt det meste af sit liv. Og med guleroden lige foran sig: Et U21-EM til sommer og muligheden for at vise sig yderligere frem.
Ikke dårligt for en karriere, som folk frygtede, måske troede, var gået i stå.

Så presset er din Superliga-klub

Det bobler med mål i Champagne-land

AaB – Sønderjyske

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl
Kære FC København: Hvad venter I på?

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

FCN bremser Brøndbys optur

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Så du med, Brian Riemer?

Arbejder på aftale med succesdansker

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø

Politiet bekræfter: Sigtet efter topbrag i Herning

Mangeårig Superliga-profil dybt imponeret

Filip Jørgensen fejlede: Chokerende dårligt

Gravesen hugger til Superliga-træner: Skræmmende!

Lykkelig matchvinder: Min største kamp i Danmark

Sur Froholdt: Vi har snakket om det