Derfor sluttede det for Roland Nilsson

For første gang i 13 år har FC København fyret en cheftræner. I stedet træder kulturbærer og konceptforfatter Carsten V. Jensen ind som cheftræner ved siden af jobbet som sportsdirektør. Det er det oplagte valg i en tid, hvor der ikke er plads til flere fejltagelser, men hvad sker der med kulturen, hvis manden, de…



Brag i Tipsbladet 13. januar

»Det her bliver ændret, mens jeg er her. Kom, vi går den her vej. Der skal ikke være en stribe tværs over banen om tre måneder, fordi folk altid vader henover den,« sagde cheftræner Carsten V. Jensen og trak Tipsbladet rundt om hjørnet af træningsbanen i stedet for at tage den mangeårige direkte vej fra kunstbanen henover det skrøbelige græstæppe på træningsbane et mod klubhuset.

Det var en lille ting en tirsdag formiddag, men den var ret symbolsk. Det er slut med at skære hjørner i FC København. Nu er det tilbage til side et i sportsdirektørens manual for klubben, for efter et halvt år med små tegn på et begyndende værdiskred, har Carsten V. Jensen og den øvrige ledelse i klubben taget den ultimative beslutning.

For første gang i 13 år har FC København fyret en cheftræner. Det faldt som en bombe mandag formiddag, og nu er Roland Nilsson fortid. I stedet har sportschefen forladt kontoret og også placeret sig i spidsen for holdet som nyslået cheftræner. På en måde en vovet beslutning, på en anden den helt oplagte, for ingen ved bedre end Carsten V. Jensen, hvordan FC København skal fungere. Og når nu ikke Roland Nilsson kunne få det til at spille, så må sportsdirektøren træde til på opfordring fra bestyrelsen.

Man har dog været meget lidt konkret i forhold til, hvorfor det var nødvendigt at fyre Roland Nilsson, en cheftræner som førte Superligaen med fire point til nærmeste rival og som man lige fra præsentationen i slutningen af maj og gennem hele efteråret havde sagt, at man skulle have tålmodighed med. For med afgangen af fem profiler fra startopstillingen kunne man ikke forvente succes a la Solbakken i første hug og lige med det samme.

Det budskab havde både presse og tilhængere også taget til sig. For eksempel var der næsten dødt løb på fanklubbens hjemmeside, da man i starten af december lavede en afstemning om hvorvidt Roland Nilsson skulle fyres eller ej. 40 procent af de godt 500 deltagere sagde ja til Rolle Raus, mens 50 procent sagde nej. Hovedparten godt nok på grund af timingen, men alligevel et tegn på, at meddelelsen fra klubledelsen var læst og forstået.

Den nye cheftræner skulle have tid, og set udefra levede han op til parametrene i Superligaen. Der blev for eksempel spillet 4-4-2, som man ønsker i klubben, og undervejs i sæsonen blev der fundet nye roller til forskellige spillere med gennembrud til Thomas Delaney og et på vej til Bryan Oviedo. Selvfølgelig betød den europæiske nedtur trods Nilssons store internationale rutine som spiller, at missionen langt fra var fuldført, men man var dog kommet et stykke vej, så hvorfor skulle Roland Nilsson fyres?

»Jeg forstår godt alle de her spørgsmål, og det er også derfor, at beslutningen har været så svær, fordi et eller andet sted har vi jo egentlig leveret resultater, vi godt kunne være bekendt. Men det går bare ikke, for vi er jo mere ambitiøse end det. Vi ved godt, at det væsentligste for, at FCK er stærke fremadrettet i alt, hvad vi foretager os om en måned, to, seks, tolv måneder, det er, at vi arbejder meget tydeligt med den model, vi har så stærkt forankret.«

»Det er vigtigt, at de processer bliver slået fast og øvet hver eneste dag i alle led i alle sammenhænge på hver enkelt spiller. Man skal måske være insider for at forstå det, men det er afgørende vigtigt, og der har vi ikke fundet det fælles spor, der skal være, og så er konsekvensen af det taget,« sagde Carsten V. Jensen om mandagen, hvor han også noterede, at:

»Det er jo ikke 4-4-2, det handler om. Selvfølgelig har holdet bevæget sig på samme måde, for det ligger jo ligesom i konceptet, men arbejdet i hverdagen har ikke været i den retning, som vi kunne se var en frugtbar vej fremadrettet.«

»Den evaluering vi har gjort er, at det er ikke FC København det her. Vi må hoppe ud af samarbejdet.«

Begge parter, Nilsson til svenske Aftonbladet, der er den eneste, der har haft kontakt til den tidligere cheftræner, talte også om uenighed om, hvordan holdet skulle føres videre, men der var ikke noget snak om ændrede spilsystemer eller uenighed om transfermål, så sandheden skal nok findes et andet sted. For eksempel i et citat fra Ståle Solbakken tilbage i september 2010, hvor han sagde følgende til Tipsbladet før Champions League-gruppespillet skulle begynde.

»Min vigtigste opgave i klubben er ikke at vinde mesterskaber, selv om det er vigtigt. Det er heller ikke at vinde pokalen eller at komme langt i Europa. Mit vigtigste mål er, at der aldrig er nogen, der får lov til at stikke hul på den kultur, vi har her i klubben. Og der kan kun stikkes hul på den på én måde, og det er indefra.«
Læs mere på næste side.


Individualisterne og kollektivet

Hvis der er noget, som FC København og Carsten V. Jensen værner om, så er det kulturen bestående både i en masse spilmæssige idealer men også i nogle mere overordnede temaer om samarbejde og kollektiv styrke. Og her har det ikke fungeret optimalt for Roland Nilsson, der ikke er en personlighed, der erobrer et rum, og heller ikke er en type, der råber højt.

Det er noget helt andet end Ståle Solbakken, men det kunne nok have fungeret alligevel, hvis ikke FC København samtidig mistede to af de vigtigste ledere i omklædningsrummet i form af William Kvist og Jesper Grønkjær. Og når så den nyudnævnte anfører Mathias »Zanka« Jørgensen endda også blev korsbåndsskadet, så manglede de folk, der kunne fastholde den kolletive tanke i en trup med store individualister.

B.T.  har refereret en episode med topscorer Dame N’Doye, der kom for sent til en spillermiddag før Champions League-kampen mod Viktoria Plzen og kun smilede skævt af Roland Nilssons krav om at undskylde overfor alle. Det er et konkret eksempel, men hvis man kigger på banen, så har den stærke N’Doye i mange kampe forsøgt at agere enmands-hær, og det er ikke en god idé i en kollektiv sport, som man for eksempel så det i de tabte kampe til Plzen.

Man kan også spørge sig selv om, hvorfor Christian Bolanos konsekvent blev ved med at overse sin overlappende back på højrekanten, hvor den uheldige Johnny Thomsen løb mange forgæves kilometer, og man kan for eksempel også notere, at den sprælske Claudemir har været meget langt fra sidste sæsons formidable niveau, også længere end en skadespause kan forklare. Og så kommer man til at tænke på den tekst om FCK-filosofien som Carsten V. Jensen læste op for Tipsbladet i sommer:

»Det er vores mål at spille uselvisk og effektiv fodbold, hvor vi involverer alle og bevidst dækker op for hinanden. Det gælder ikke kun foran mål, men overalt på banen, hvor tankerne skal gå på, hvordan vi bedst gør hinanden gode og dermed udnytter hinandens styrker. På banen skal vi altid optræde modent og koncentreret, men samtidig afslappet og værdigt med stor bevidsthed om taktiske aftaler og med stor opmærksomhed på, hvad der foregår på banen.«

Roland Nilsson lader simpelt hen ikke til at have været i stand til at få de største stjerner på plads i kollektivet på banen, mens han til gengæld har været skarp i forhold til at træne længere nede i hierarkiet. Tit kunne man se svenskeren forlade træningsbanen som en af de sidste efter at have øvet detaljer med for eksempel Christian Gamboa.

Så vidt Tipsbladet er orienteret, viste der sig også hurtigt taktiske mangler i forhold til det koncept, som FCK forædlede under Ståle Solbakken. Nilsson brugte for eksempel ikke nordmandens efterladte notater om europæiske opgaver, men kiksede i stedet i hjemmekampen mod Plzen ved at sætte Claudemir på top i en uvant funktion. Efterhånden blev assistent Johan Lange nødt til at overtage mere og mere af træningen og det taktiske arbejde, mens cheftrænerens gennemslagskraft naturligvis blev formindsket.

En synlig cheftræner

Allerede i løbet af efteråret begyndte spekulationerne om det rigtige match at opstå, men så længe resultaterne var der, gik det, mens detaljer som Nilssons lange kampanalyser i omklædningsrummet kort efter sidste fløjt ikke burde ligge ham til last, selv om det for spillerne var langt fra Solbakkens korte kommentarer og efterfølgende analyse dagen efter.

Det kunne være en tilvænningssag, men imens blev resultaterne dårligere og dårligere, og til sidst var der ingen vej videre frem. Efter miséren i ukrainske Poltava, hvor det var helt tydeligt, at han havde tabt holdet, var Nilsson færdig. Godt nok blev han først officielt fyret den 9. januar, men allerede før jul blev Carsten V. Jensen tilmeldt det nødvendige P-trænerkursus, så nu er assistenten fra 2000 til 2006 blevet cheftræner for første gang i sin karriere.

»Det, vi skal arbejde med nu, er, at det udtryk, holdet giver, er, som vi vil have det. Så stramt, så stærkt, så kollektivt som vi ønsker at fremstå. Det er det, der er jobbet. Man ved jo godt, hvad man vil have af FCK, når det er bedst. Det er målet. Hvornår vi når dertil, ved jeg ikke, men der er nogle skridt at tage.«

»Jeg ved ikke, om man vil kunne se forskel på mit og Rolands hold. På den lange bane skulle det gerne være tydeligt, at der er fuld enighed og fuld konsensus i det daglige arbejde. Det skal gerne give sig udtryk på en eller anden led. Om det så bliver på dag et må tiden vise, men selvfølgelig har vi en forventning om, at vi som hold fremstår endnu stærkere.«
Læs mere på næste side.


»Resultaterne er blevet båret hjem, men da vil jeg så mene, at det er den stærke kultur i klubben, der har gjort det. Uden at have kemi og konsensus i alle processer, så er det båret hjem på kulturen, nogle stærke personer på og omkring holdet, der har sørget for, at vi ind imellem trods alt har lignet et FC København-hold,« sagde Carsten V. Jensen ved mandagens skiftedag, hvor det retfærdigvis skal noteres, at ordene ikke faldt som direkte kommentar til Tipsbladets ovenstående analyse af udviklingen. Den nye cheftræner ville nemlig ikke nærmere ind på de konkrete grunde til afskeden med Roland Nilsson.

Til genæld tog han det fulde ansvar for fejlcastingen, mens man omkring de stærke personligheder kommer til at tænke på en Lars Jacobsen, der transferfrit trænede med FCK henover sommeren uden at få en kontrakt, men så fik den i midten af september. Godt nok på kort tid med begrundelse i »Zankas« skade, men uden at kunne spille europæisk, for det var også vigtigt, at det sikrede truppen en stærk stemme øverst i kollektivet, og Jacobsen blev da også forlænget frem til sommeren 2014, da efteråret var ved at rinde ud.

Den rutinerede landsholdsspiller er i øvrigt også den FCK’er, der har sagt mest om årsagerne til afskeden med Roland Nilsson.

»Et af de punkter, som jeg tror, at CV kommer til at gøre anderledes end Roland er, at han nok vil være mere synlig over for spillerne. Generelt tale mere med spillerne, være mere synlig i træningen, dirigere mere, og det ser man allerede i dag. Selv om han ikke er direkte involveret i øvelserne, så ved spillerne, at han står der og kigger. Og så vil det også altid være sådan, at når der kommer en ny træner, selv om han har været i klubben i mange år, så er det sådan noget, som spillerne lægger mærke til. Det giver altid lige lidt ekstra, hvis de ved, at cheftræneren står og puster dem i nakken.«

»Man kan mærke, at træneren er der og det gælder både på banen og til juletræskomsammen eller et eller andet sted. Det er vigtigt, at man går og føler hinanden lidt på tænderne og sparrer med hinanden. Det er også den måde, man bedst udvikler sit spil og sine ideer. Det er den måde, man bedst kan komme med ideerne til os, og den måde som vi bedst kan informere ham om, hvordan vi har det på banen, så det er vigtigt at have en løbende dialog.«

Kan man så vende den om og sige, at det måske var noget af det, der manglede i efteråret?

»Jamen, det kan man da godt. Jeg ved ikke, om det er derfor, at præstationerne ikke har været, som vi havde håbet på. Roland havde sin egen stil, og han var langtfra en højtråbende træner, og heller ikke en træner som… Selvfølgelig havde man møder med Roland, men det var jo ikke en, man…«

»Ja, jeg ved ikke, han var jo helt anderledes end den måde, CV griber tingene an på i dag. Han stod mere og observerede tingene på afstand, og det var hans stil og sådan er det jo. Det skal han ikke lave om på. Hvis det er hans stil, skal han selvfølgelig holde fast i det,« sagde Lars Jacobsen efter den første træning under Carsten V. Jensen.
Læs mere på næste side.


Et spørgsmål om timing

Den opgave tog den nye cheftræner stille og roligt i spritnye, hvide løbesko og et par træningsbukser, der lige havde fået påtrykt initialerne CV på låret. En lille times træning med en løbetest og afleveringsøvelser blev det til på førstedagen, mens Carsten V. Jensen holdt sig observerende i baggrunden, når han ikke var inde med små bemærkninger. Og det lyste ud af ham, at han føler sig hjemme i rollen som chef for kollektivet, der for alvor vil træde i karakter, når det fysiske arbejde bliver ændret til det mere taktiske, og FCK-træningerne får det faste forløb med først fysisk arbejde ved Anders Storskov, så boldarbejde ved Johan Lange og til sidst taktiske øvelser på storbane ved cheftræneren.

»Jeg havde ikke noget kæmpeønske om træde ind, men da jeg for seks år siden fik muligheden for at blive sportschef, så gav det mig muligheden for at flytte forankringen af kulturen op i den sportslige ledelse. Før havde det mere været på trænerniveau, men nu kunne jeg få afgørende indflydelse og blandt andet implementere ting som School of Excellence.«

»Nu træder jeg så tilbage på banen igen, så vi kan få de sidste procenter ind der, hvor det er mest afgørende og dermed sikre, at vi er helt i synk både på banen og udenfor. Før i tiden har det jo fra mit bord handlet om mesterskaber og Europa, men når jeg har set træninger og kamp, har jeg alligevel altid stået og sat alting i forhold til, hvordan FCK optimalt ser ud. Jeg har brugt 12 år på at uddanne mig til at tage ansvaret 100 procent, som jeg gør nu, og derfor er jeg også komfortabel med situationen. Ingen ved bedre end jeg, hvad der skal til,« havde cheftræneren sagt om mandagen, mens han tirsdag supplerede med følgende:

»Rollefordelingen er klar. I FC København spiller tingene bare. Der er ingen panik på trænerkontoret, fordi jeg træder ind. Vi kender hinanden alle sammen, vi har arbejdet tæt på hinanden i mange år, jeg har været tæt på de samme mennesker i lang tid, jeg har haft min gang i huset. Jeg hører og registrerer ting. Nu er udgangspunktet bare herude, og jeg er meget komfortabel med, at det er dygtige folk, som man kan tildele stort ansvar. Og så er det min opgave at stikke retningen ud og få holdet til at spille, som jeg gerne vil.«

»Det kan godt være, at nogen synes, at det er et stort job og et svært job, men jeg vil sige, at det er Danmarks letteste job. For det første fordi hele mit omdrejningspunkt i mit arbejdsliv er fodbold, og når man så oven i købet er begunstiget med at have Danmarks bedste spillere og Danmarks bedste stab omkring sig på et fantastisk træningsanlæg. Med alle de ting der er bygget op over 10 år, så kan man godt sige, at man er privilegeret.«

Omvendt er det også et sats, for Carsten V. Jensen er den store kulturbærer i FC København. Det er ham, der har skrevet teksten, det er ham, der har handlet spillere, der passede ind i konceptet og nu skal han så også styre det i mål fra træningsbanen. Der bliver selvfølgelig ikke den store uenighed mellem cheftræner og sportsdirektør, hvad angår transfermål, men hvad nu hvis det kikser? Hvis cheftræneren bliver fyret, ryger sportsdirektøren så samme vej, og hvad sker der så med 11 års kontinuerligt arbejde i kollektivets og succesens ånd?
Læs mere på næste side.


Han er i hvert fald under pres, for det var ham, der havde ansvaret for valget af Roland Nilsson som cheftræner, og han har også sidste sommers transfervindue med  sig, hvor FCK brugte 36 millioner kroner på fem spillere, hvor kun Ragnar Sigurdsson har slået til, mens det har været sværere for Pape Pate Diouf, Christian Grindheim, Johnny Thomsen og Christian Gamboa.

Administrerende direktør Anders Hørsholt noterede mandag, at det ikke er umuligt, at cheftræneren kunne vende tilbage til sportsdirektørjobbet uden videre, mens man for nylig havde analyseret andre trænermuligheder i forbindelse med ansættelsen af Roland Nilsson og derfor hurtigt kunne konkludere, at et dobbeltjob til sportsdirektøren var den optimale vej videre. Og han er ansat uden tidsbegrænsning.

Carsten V. Jensen kaldte det selv en permanent løsning, men man kunne alligevel godt forestille sig, at han i løbet af et halvt eller nærmere halvandet år overlader tøjlerne til en anden og vender tilbage til kontoret på 8. etage i Parken. I sommeren 2013 har Peter Sørensen for eksempel kontraktudløb med AGF, mens assistenten med det store ansvar, 32-årige Johan Lange, der kom til fra Lyngby som ungdomstræner i slutningen af 2008, også kan fortsætte sin hurtige udvikling. I engelske Chelsea er chefen jo for eksempel kun 34 år.

Kyste modstandere i Parken

Uanset hvad har FCK utvivlsomt vurderet det for risikabelt at hive en ny cheftræner ind med de måneders tilvænning, det ville kræve. For foråret er kort, og belønningen for mesterskabet enormt i form af en direkte Champions League-kvalifikation til over 100 millioner kroner, så den skal sidde i skabet med det samme, og det er der også stor sandsynlighed for vil ske med CV på sidelinjen og et hold, der med fire points forspring til FC Nordsjælland bliver forstærket af Lars Jacobsens permanente rolle og Martin Vingaards comeback.

»Jeg er ikke blevet presset til at tage jobbet. Men tænk på risikoen for at mislykkes, tænk hvis vi tog fejl igen [med en ny cheftræner]. Jeg ville ikke være tro mod mig selv, hvis jeg ikke havde sagt ja, og jeg var ikke i tvivl,« sagde Carsten V. Jensen om mandagen, mens målet er klart.

Mesterskabet skal hjem, og vejen frem mod det begyndte en tirsdag i januar, da den nye cheftræner sagde til sin trup, at

»Det vigtigste er, at vi ikke taler mere om det, der er foregået, men kigger frem imod den 4. marts. Vi møder AaB i Aalborg, så vi skal tage derover, være uovervindelige og rejse hjem med 3 point. Det er det lange sigte, og det arbejde begynder i dag.«

Og det glæder spillerne sig til med den portion realisme, der også er et fremtrædende træk hos cheftræneren.

»Generelt har der været for mange kampe, hvor vi ikke har præsteret på et niveau, som vi skal, og som vi forventer. Vi skal spille noget bedre fodbold og være mere dominerende i kampene. Det handler om, at holdene skal synes, at det er rigtig irriterende at skulle ind i Parken at spille. I nogle af de sidste kampe synes jeg, at man har kunnet mærke, at de hold, der er kommet herind har haft lidt for meget tro på tingene. Det skal de ikke have.«

»Men vi er stadig et nyt hold, og vi skal være realistiske at sige, at selv om der kommer en ny træner, så er der stadig et stykke vej til det niveau, som det foregående hold sluttede på i Champions League. Det skal folk være klar over, men den proces vi er inde i, den skal speedes op, og vi skal begynde at fungere noget bedre som hold. Det er målsætningen, men fordi man skifter træner betyder det ikke, at man begynder at spille champagnefodbold og kører alle hold ud af banen. Sådan fungerer det naturligvis ikke,« sagde Lars Jacobsen.

Men sejrene og de nødvendige point skal i hus, og det skal de i kollektivets ånd, i FC Københavns ånd som den nu står personificeret ved sportsdirektøren, cheftræneren… Ja, hvad skal man egentlig kalde ham.

»Bare kald mig CV,« sagde Carsten V. Jensen, manden med det største ansvar i FC København.





Brøndby-chef fyret: Her er Neestrups svar



” Det mener Tipsbladet

Sløj timing: Det virker amatøragtigt, Brøndby!


FCM-profil kørt på hospitalet

FCK er videre i Conference League



Juventus lurer på dansk angriber

Nu forklarer Brøndby-boss timingen af fyring

I chok: ’Det er jo en kæmpemæssig krise!’

Ekspert: Brøndby ansætter ny chef i morgen

Kasper Schmeichel: Ved I, hvor irriterende han var?



LIGE NU

Gigantisk flertal – Silkeborg IF er solgt


Her er fem bud på en ny Brøndby-træner

Hyrede Brøndby-træner: Overbevist på 30 sekunder

Zorniger-episode drev BIF i mediestorm: ‘Var en såret klub’

Nyder Superliga-livet: Som under Bo Henriksen



Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer


FCK-stjerne advarer: Så får man aldrig et godt resultat

Skal hans lillebror også til Danmark?

I frostboksen: Det bliver mellem mig og ham

FCK og FCM bød på Brøndbys stjerne: ‘Jeg var i chok’

Tøffe dybt chokeret: Hvad fanden betyder det? 



Fem spilforslag til weekenden 13.-15. December

En pinlig falliterklæring, DBU

Her er reaktionerne på Jesper Sørensens fyring

Thomasberg reagerer på BIF-bombe: Bryder mig ikke om trænerfyringer



Dansker-klub har hentet fem nye spillere

Voldtægtssag mod Mbappé droppet

FC Midtjylland ramt: ‘Det var uheldigt’

Stortalent droppede FCK for FCM

Thomasberg vil gøre ondt på stjerne: Vi skal spille ham hårdt!

Trist Thomas Gravesen: ‘Uklædeligt af Brøndby’

Brøndby meget tæt på sportsdirektør

‘Verona har problemer, men Tengstedt stråler’


TOPNYHED

Lind bomber i Italien: ‘Ustoppelig’


Her er Danmarks næste toptrænere

Niels Frederiksen forbyder det: ‘Jeg sender et signal’

Nu går Thomas Frank viralt

De kan snuppe Andreas Maxsø

– Kent Nielsen gør et eminent arbejde

Drama i Milan: Færdig efter konflikt med Zlatan

Tryllebundet af Braithwaite: Aldrig set lignende!

Købt i stedet for Oskarsson: – Ikke kun ham

Superliga-klub interesseret i norsk mester

Ingen vil have ham: ‘Det er vanvittig besynderligt’

AaB-scoop? Fulgte ham i Manchester United

Brøndby-profil træt af AGF: – Alt irriterer mig

Ildevarslende nyhed for Andreas Christensen

Ekspert revser Brøndbys ledelse: ‘Respektløs behandling’

Chok i Man Utd – på vej til rival? 

Scorer nyt job: ‘Noget i Brøndby var skide-godt’

Hvordan kan han være så dum? Kan koste jobbet

Afsløring: Vendsyssel afviser bud på Øhlenschlæger