Den sikre sidste skanse

For at stå godt derinde mellem stængerne skal man helst være lidt tosset, siges det. I så fald har det danske landshold være velsignet af at have “to tosser til målmænd” mellem stængerne, som via solide præstationer i målet har fundet nåde hos landstrænere som Richard Møller Nielsen, Bo Johansson og Morten Olsens øjne, igen og igen, gennem de seneste to årtier. Vi taler om Thomas Sørensen og før ham Peter Schmeichel. To målmænd, hvis karrierer er gået fra danske klubber over ikke mindst Premier League, hvor de begge står noteret for over 100 clean sheets. “Der er jo ikke noget, som de ikke kan eller kunne på banen, ” lyder vurderingen af henholdsvis Sørensen og Schmeichel fra Peter Kjær, tidligere landskeeper og nuværende ekspertkommentator på TV3, der nåede fire landskampe samt tre slutrunder som bænkevarmer for de to målmænd. “Fælles for dem i forhold til mange af os andre [målmænd] har været, at de har været vant til at levere på et væsentligt højere niveau til daglig. Men det er ikke hele forklaringen, for det har selvfølgelig også noget med evnerne at gøre,” siger Peter Kjær, der suppleres af Heinz Hildebrandt, tidligere landsholdskeeper, der var med ved OL i München i 1972 og i dag har eget træner bureau. “De målmænd, der har været i udlandet, er slået mere igennem end de hjemlige. Og det hænger sammen med, at de simpelthen bliver mere trimmet i de udenlandske ligaer. Intensiteten og tempoet er højere, der er flere tilskuere på lægterne – spændingsniveauet er simpelthen højere,” lyder det uddybende fra den tidligere OL-målmand, der mener, at “det netop er de tætte kampe, som er med til at give målmændene den mentale ballast.”

Specialtræning fra 1980’erne

Peter Kjær peger også på et aspekt omkring målmændenes ændrede vilkår, som også fik betydning for Schmeichel og senere Sørensen.

“Da Schmeichel voksede op var det sammenfaldende med at målmandstræningen blev mere integreret rundt omkring ude i klubberne. Klubberne fik nu en specialtræner, som kom en-to gange om ugen og trænede målmanden og målmandsspillets facetter. Før specialtræneren kom til, bestod opvarmningen til træning og kamp for en målmand i, at der ‘bare’ var en reservespiller, der stod og skød på en. Og så gav man reservespilleren instrukser. “Kan du ikke skyde sådan? Og sådan?”. Mange gange var træningen lidt mere tilfældighed, for det var jo heller ikke hver gang at reservespilleren skød der, hvor han havde fået besked på. På den måde gjorde træningen heller ikke, at man som målmand kom ned i detaljerne,” husker Peter Kjær og uddyber: “Med specialtræneren blev træningen decideret målmandsrelateret. Og som målmand har du virkelig meget gavn af, at der kommer en og træner kun med dig. Det er vigtigt, at der tages højde for, at målmandstræningen adskiller sig fra de øvrige spilleres, da det jo er vidt forskellige funktioner, de varetager på banen. Med specialtræneren øvede man benarbejde, så placering i målet, så det at gribe en bold rigtigt eller få det rigtige afsæt. Endelig var specialtræneren som regel også en målmand, der havde prøvet det selv, det vil sige, at her var en person, som man virkelig kunne diskutere alle detaljerne igennem med både til træning og i kamp, da han også havde prøvet det på egen krop” siger Peter Kjær. Blandt specialetrænerne var den tidligere landsholdsmålmand, Jørgen Henriksen, der blev tilknyttet Brøndby, mens den gamle (afdøde) AGF-legende Henry From i en årrække i 1980’erne fodrede Troels Rasmussen ovre i Århus.Bare bedstDet er dog ikke kun de forbedrede målmandsvilkår og skærpelsen i udlandet peger på som årsagen til, at netop Schmeichel og Sørensen har kunnet holde sig på toppen. “En forudsætning for at være god er at du er fysisk stor, men samtidig bevarer de hurtige reflekser. Og der må man sige at både Thomas (Sørensen, red.) og Peter (Schmeichel, red.) er og var begunstiget. Endelig har de jo været igennem en naturlig udvikling, hvor de med alderen har lært at tage mere ansvar,” lyder det fra Peter Kjær, der uddyber om ‘The Great Dane’, der spillede i mægtige Manchester United det meste af 1990erne “På trods af sin store størrelse var han ekstrem hurtig og eksplosiv. Og så havde Schmeichel det ekstra i form af sin karisma og udstråling. Peter kunne jo næsten overbevise sig selv, holdkammeraterne og modstanderne om, at han var uerstattelig. På den måde fik han et psykisk overtag. Dernede i målet stod en stor, dansk viking, der ikke lod sig gå på af noget som helst. Han blev jo også med rette kåret som verdens bedste. Han var nummer 1, bedst i alle målmandsspillets facetter ¿ og det var ikke til diskussion. Og det samme har jo været tilfældet med Thomas Sørensen. Han er jo nr. 1 i sin Premier League-klub, mens vi andre har spillet lidt hist og her, ” siger Peter Kjær, der mener, at målmanden nødvendigvis skal have trænerens opbakning. “Man kan ikke gå og skifte ud i tide og utide på målmandsposten. Det er vigtigt, at man som målmand ved, at man har trænerens tillid – også selvom man skulle ryge i en lille down-periode. Det er vigtigt, at man har noget snor hos træneren. Selv betragter jeg kampen om målmandsposten som lidt af en boksekamp: Hvis du skal tage “bæltet” fra verdensmesteren ¿ så skal du slå ham ud. Og lidt på samme måde er forholdet mellem første- og reservemålmanden: Hvis du skal snuppe pladsen skal du være bedre over et længere stræk. Bedre i en længere periode end bare lige to-tre kampe,” vurderer Peter Kjær, der mener, at ‘de målmænd, som er tæt på VM-truppen godt ved nogenlunde, hvor de står og at det vigtige, består i at holde sig til, hvis man først har været inde omkring landsholdet’. “De målmænd, som ikke har fået chancen har det sværere. De skal hele tiden bevise de er gode nok ¿ for de har ikke været inde omkring holdet. De er “de jagende målmænd”,” slutter Peter Kjær. Spændende bliver det at følge målmandskabalen op til udtagelsen af VM-truppen den 10. maj, hvor Morten Olsen sætter navne på Danmarks udvalgte.Danske landsholdsmålmænd med spilletid ved slutrunder1)18 kampe/1650 minutter ¿ Peter Schmeichel (EM 1988, 1992 og 1996, VM 1998, EM 2000)¤¤2)8 kampe/720 minutter ¿ Thomas Sørensen (VM 2002, EM 2004)3)6 kampe/495 minutter ¿ Mogens Therkildsen (OL 1972)4)5 kampe/450 minutter ¿ Henry From (OL 1960)5)4 kampe/390 minutter ¿ Ole Qvist (EM 1984)¤¤5)4 kampe/390 minutter ¿ Eigil Nielsen (OL 1948)¤¤7)4 kampe/360 minutter ¿ Sophus Hansen (OL 12, OL 1920)8)4 kampe/297 minutter ¿ Lars Høgh (VM 1986, King Fahd Cup 1995)¤9)3 kampe/270 minutter ¿ Troels Rasmussen (VM 1986, EM 1988)9)3 kampe/270 minutter ¿ Jørgen Johansen (OL 1952)9)3 kampe/270 minutter ¿ Ludvig Drescher (OL 1908)12)2 kampe/210 minutter ¿ Leif Nielsen (Nations Cup 1964 ¿ senere EM)¤¤13)2 kampe/153 minutter ¿ Mogens Krogh (King Fahd Cup 1995)¤14)1 kamp/45 minutter ¿ Heinz Hildebrandt (OL 1972)¤ King Fahd Cup (Intercontinental Cup) i 1995 er talt med¤¤ Forlænget spilletid indgår i minuttallet (dog ikke straffesparkskonkurrence)Målmænd, der var udtaget, men som ikke prøvede at få spilletid ved en slutrunde (der var flere målmænd, som ikke fik spilletid ved en slutrunde, men som enten før eller senere fik spilletid ved en slutrunde ¿ de er nævnt foroven).Stephan Andersen (EM 2004)Peter Skov- Jensen (EM 2004)Peter Kjær (VM 1998, EM 2000, VM 2002)Jesper Christiansen (VM 2002)Ole Kjær (EM 1984)Valdemar Hansen (OL 1972)Svend Aage Rask (Nations Cup 1964)Erik Gaardhøje (OL 1960)Finn Sterobo (OL 1960)Ove Bech Jensen (OL 1948)Poul Graae (OL 1920)Blandet bolsjer på uriaspostenDen danske fodboldhistorie er fuld af eksempler på keepere, der af forskellige årsager har måttet droppe pladsen mellem stængerne op til eller under en slutrunde. Tipsbladet går en tur ned ad ‘mindernes allé’.Skulle skadede Thomas Sørensen mod forventning ikke blive sin albueskade kvit, er landstræner Morten Olsen tvunget til at kigge på målmænd enten fra den danske SAS-liga, eller fra ligaer som den svenske, som er meget lig den bedste danske række ¿ medmindre landstræner Olsen i stedet siger god for Brian ‘The Beast’ Jensen i engelske Burnley. Det er den aktuelle situation på målmandsposten for det danske landshold. Målmandsposten er ofte blevet kaldt uriasposten, da man på denne spektakulære plads med et enkelt uheldigt indgreb eller et drop hurtig kan gå fra helte- til skurkerollen. Før Peter Schmeichel og Thomas Sørensen gik målmandstjansen nærmest på omgang, hvilket bedst kan beskrives med, at før Schmeichels velvoksne næver havde huseret tilstrækkeligt længe i det danske bur, var landskampsrekorden for en målmand på ‘kun’ 41 landskampe, sat af B93’eren “Lange Svend” Jensen (1927-39). “Tilbage i 1980’erne var jævnbyrdigheden langt større. Dengang var der jo nærmest fem målmænd, der var nummer 1,” husker Peter Kjær. At der i firserne var kamp om målmandspladsen vidner forløbet op til og under slutrunderne om. I foråret 1984 spillede Danmark landskamp mod Holland ¿ og tabte 0-6. Det blev enden på Esbjerg-målmand Ole Kjærs landsholdskarriere. Så stod valget mellem AGF’eren Troels Rasmussen og KB’eren Ole Qvist. I en venskabskamp mod Sverige i maj 1984 fik de en halvleg hver, hvilket ‘Qvisten’ slap bedst fra. Herefter stod Qvist fremragende under hele EM, selvom Elkjær drillende spurgte Qvist, hvorfor han havde haft handsker på i straffesparkskonkurrencen mod Spanien i semifinalen, da Qvist alligevel ikke var i nærheden af de spanske skytter. I 1986 var Troels Rasmussen førstevalg efter han med en fremragende præstation havde afløst en syg Ole Qvist i forbindelse med en VM-kvalifikationskamp mod Sovjetunionen i efteråret 1985. “Utroelski” gik imidlertid ‘kold’ under varmegraderne i højderne i Mexico, hvor han efter to usikre indsatser i det indledende gruppespil mod Skotland og Uruguay blev afløst af OB’eren Lars Høgh. Lars Høgh stod en brandkamp mod vesttyskerne, men var alligevel ydmyg ovenpå præstationen.”Nu gik det godt i dag, men næste gang kan det være at boldene hvisler om ørerne på dig, og at der går 4-5 mål ind,” lød det dengang fra fynboen i DR-TV. ‘Høghen’ fik desværre alt for meget ret, da Spanien med Butragueno i spidsen vandt 1-5 efter dansk 1-0 føring. I 1988 gentog historien sig. Troels Rasmussen droppede på spanioleren Gallegos frispark i den allerførste kamp, hvorefter Schmeichel kom på mål ¿ resten af historien er velkendt.Forstokket amatørismeOgså op til og i forbindelse med tidligere slutrunder har der været meget udskiftning på den danske målmandspost. Af flere forskellige årsager ¿ og fordi jævnbyrdigheden hos de danske målmænd var stor. Ved OL i 1972 blev førstevalget, OB’eren Mogens Therkildsen midlertidigt skadet i den indledende gruppekamp mod Ungarn, så Hvidovres Heinz Hildebrandt måtte vikariere i kassen i tre kvarter. “Vi var de sidste fuldblodsamatører i Europa. Vi havde det svært, når vi spillede mod østeuropæerne, som jo i princippet levede som professionelle. Vores træning to-tre gang om ugen forslog jo ingenting. Fysisk og tempomæssigt kunne vi slet ikke være med,” husker Heinz Hildebrandt. Da Danmark otte år tidligere, i 1964, havde kvalificeret sig til Nations Cup-slutspillet i Spanien, efter gedigent lodtrækningsheld undervejs, stillede landsholdet med debuterende Frem-målmand Leif Nielsen, da den normale førstekeeper fra B1913, Erik Lykke Sørensen, forinden var gået prof-vejen og blevet solgt til Morton i Skotland. Dengang anvendte DBU ikke proffer på landsholdet, da det hos amatørlederne i unionen blev betragtet som en slags ‘forræderi’, hvis man tjente penge på sin sport. ‘Så kunne man da ikke nyde boldspillet og leve op til det noble fairnessbegreb, ‘ hed det sig om de spillere, der partout blev til en slags “andenrangs-mennesker”. Tankegangen gjorde også, at unionen, der ikke ville vide af professionalisme, nærmest kun nødtvungent betalte en slat håndører for tabt arbejdsfortjeneste, til de spillere, der spillede landskampene. Det betød eksempelvis, at Danmarks førstekeeper op til OL i 1952, AB’eren Kaj Jørgensen, måtte melde fra, da nyt arbejde ¿ og den normale aflønning – kom i første række. I stedet stillede Danmark med KB’eren Jørgen Johansen på mål til legene i Helsingfors. Tragedie, helt og syndebukFlere danske målmænd er blevet berømte eller herostratisk berømte for deres indsats under slutrunder for fædrelandet. Ved OL i 1960 stod AGF’eren Henry From fremragende, og husket ikke mindst for sin tyggegummi-redning på straffespark i semifinalen mod Ungarn. Inden OL i Rom havde der fundet en tragisk flyulykke sted i Øresund. På ‘dansk fodbolds sorteste dag’, den 16. juli, havde det kostet otte danske spillere, heraf flere daværende og potentielle landsholdsspillere livet. En af dem var KB-målmanden, unge Per Funch Jensen, der faktisk en overgang havde erobret målmandsposten fra From, men var udset som reservekeeper i Rom. I 1948 brillerede KB-målmand Eigil Nielsen så meget på bronze-holdet, at Dirch Passer og Kjeld Petersen efterfølgende kunne parodierer stifteren af select-bolde i revy-sammenhæng med “Er du mæ, Eigil?”. Eigil Nielsen havde et år før OL 1948 overtaget målet fra B93’eren Ove Bech Jensen, der samme år var reserve på et udvalgt europahold. En lang årrække inden da, havde DBU ikke tilmeldt danske landshold til slutrunder ¿ man kunne jo risikere at møde professionelle modstanderhold. Desuden var udbetaling af penge for tabt arbejdsfortjeneste svært at fordøje for datidens DBU-ledere. Helt tilbage i 1920 røg Danmark ganske overraskende ud til Spanien, der her debuterede officielt i landskampsammenhæng. I det danske mål stod Frem-målmand Sophus Hansen, i det der skulle blive hans 31. og sidste landskamp. Landskampen blev siden kendt som “Da Sophus gled i Antwerpen” ¿ skønt 0-1 kampen blev spillet i Bruxelles. Også i 1912 vogtede Sophus Hansen målet, men forhistorien er her, at Frem’eren netop var kommet ind som soldat på Jægersborg Kaserne og først fik et nej fra kasernens oberst til at få fri til OL. Først da daværende DBU-formand Ludvig Sylow havde bedt om fri, på vegne af Hansen i det danske mål, hos kongen, daværende Christian X – idrættens protektor – fik Sophus Hansen adgang til OL. Sophus Hansen debuterede i øvrigt på landsholdet i 1911 med at blive skadet. Og da holdet ikke havde en reservekeeper med, måtte man for første ¿ og hidtil eneste ¿ gang stille med en markspiller på mål. Ranglede Svend Aage Castilla fra KB, kaldet “Spiret”, påtog sig tjansen ¿ og lukkede to kasser ind. I de første officielle landskampe ved OL i 1908 stillede Danmark reelt med en tysker på mål, da Ludvig Drescher var født i Sønderjylland, der var en del af det tyske rige indtil 1920. Helt så galt ¿ at Danmark enten må stille med en ‘tysker’ eller en markspiller på mål – går det dog næppe i Sydafrika 2010. Med en Sørensen i Stoke, der forhåbentligt bliver sin skade kvit, vil den nuværende stabilitet i det danske bur tværtimod være bibeholdt.Tre raske til RasmussenSpørgsmål til den tidligere landsholdsmålmand fra AGF, Troels Rasmussen, der var en del af Danmarks trup ved EM 1984, VM 1986 og EM 1988.Hvilken slutrunde husker du bedst?Mexico, tror jeg. Forberedelserne var mere intensive, holdet var slået igennem og forventningerne var større. Alt omkring VM var kæmpestort.Du stod fremragende i flere af kvalifikationskampene til VM 1986 og ikke mindst EM 1988. I en periode på over otte kampe ¿ i alt 734 minutter ¿ lukkede du sågar ikke mål ind, hvilket stadig er landskamprekord. Til slutrunderne havde du det derimod svært. Forberedte du dig generelt anderledes til kvalifikationskampene end til selve slutrunderne eller havde du mentalt sværere ved at tackle at du ligesom ‘havde nået toppen’?Det ved jeg ikke. Jeg ville naturligvis gerne have gjort det bedre. Nogle gange går det godt, når man spiller ¿ andre gange skidt. I svenskerkampen inden EM i 1984 vred jeg om på anklen, og kunne i bedste fald kun være reserve. I 1986 var min præstation ikke god nok, og i 1988 lukkede jeg et ærgerligt frisparksmål ind ¿ efter forinden at have klaret et straffespark.Hvis du var landstræner ¿ hvilke målmænd ville du tage med til VM i Sydafrika?Jeg ville vælge Thomas Sørensen og Kevin Stuhr-Ellegaard. Den sidste ved jeg ikke rigtigt ¿ det kunne være hvem som helst. Sørensen er efter min mening selvskreven, hvis han er i form, mens Kevin Stuhr kan de rigtige ting. De rigtige bevægelser. Han har sin del af æren for, at Randers er kommet over krisen og havde – hvis han havde været på et tophold ¿ haft en helt anden profilering.