DBU ønsker nyt stadion til Landsholdet: Minimum 50.000 tilskuere
Foto: Lars Ronbog // Getty Images
Generelle

DBU ønsker nyt stadion til Landsholdet: Minimum 50.000 tilskuere

Der kan være et helt nyt landsholdsstadion på vej. Det fremgår det af et referat fra et bestyrelsesmøde i DBU.

Det er kun lidt mere end en uge siden, at der sad mere end 35.000 forventningsfulde tilskuere i Telia Parken og så det danske landshold besejre Schweiz. 



Men i fremtiden kan Parken stå tom, når det danske landshold spiller kamp.



Den tanke virker næsten som utopi, da landsholdet altid har spillet i Idrætsparken og Telia Parken, men DBU skriver ifølge Politiken i en orientering, at man ønsker at lave et spritnyt stadion, der skal have plads til mindst 50.000 tilskuere. 



Læs også:DBU-boss afviser at flytte CL-finalen: Minister må selv træde i karakter

Historien bekræfter DBU's formand, Jesper Møller, til Politiken:

- Danmark skal følge med de andre europæiske lande. Det her er ikke noget, som bliver afsluttet i år eller næste år, men vi stiler efter at have det plads frem mod 2025, siger Jesper Møller til Politiken.

I Stockholm er det ikke mange år siden, at man byggede Friends Arena, og det stadion har allerede givet Sverige en Europa League-finalen. Og det er altså noget lignende, Jesper Møller og resten af Dansk Boldspil-Union håber på.

Læs også:DBU bakker op om UEFA: Klub- og landshold bør boykotte Iran

Orienteringen, som er affødt af bestyrrelsesmødet i DBU, er sendt ud til lokalunionerne, Divisionsforeningen og Kvindedivisionsforeningen. I orienteringen står der:

- Vi har behov for at etablere et moderne nationalstadion med plads til minimum 50.000 tilskuere, skriver DBU i orienteringen.


- Det er et krav, hvis vi skal afholde de store turneringer. Kvinde-EM, kvinde-VM, måske en Europa League-finale eller andre store turneringer.

DBU har tidligere flyttet kampe fra Parken, og nu kan det altså se ud til, at Parken Sport & Entertainment i fremtiden ikke skal have landskampene.

Læs også:DBU-boss efter nye Qatar-afsløringer: Det bekymrer mig

Læs også:DBU sætter jagten på ny direktør i gang: Behov for person der kan samle

Læs også:DBU-formand: Fortsat behov for sund skepsis mod FIFA