Brentford fortsatte sin imponerende stime med sejre, da de hjemme vandt 3-0 over Wigan lørdag eftermiddag.
Lørdagens sejr er den fjerde i træk i Championship efter coronapausen, og klubben ligger nu på en tredjeplads i den næstbedste engelske fodboldrække med fem spillerunder igen.
Brentford kom foran 1-0 i det 19. minut. Danske Emiliano Marcondes lagde bolden op til Said Benrahma, der kunne sende hjemmeholdet foran.
Samme Benrahma var på pletten igen efter pausen, hvor han gjorde det til 2-0 for Brentford.
Hjemmeholdet lukkede kampen midtvejs i anden halvleg med et hattrick fra Benrahma, og denne gang var oplæggeren igen af dansk oprindelse.
Christian Nørgaard lagde op til kampens sidste mål, hvorfor Brentford kunne løbe med alle tre point.
Mathias Jensen kom også på banen i anden halvleg og fik nogle spilminutter.