Video : Tipsbladet
Generelle

Dansker forlader Arsenal i rekordhandel

Danske Mika Biereth er fortid i Arsenal, for han er skiftet til Sturm Graz på en permanent aftale.

Så blev det officielt.

Danske Mika Biereth har forladt Arsenal, for han skifter permanent til Sturm Graz, hvor han det seneste halve år har været udlejet.

Og der er tale om en rekordhandel.

Ifølge The Athletic betaler Sturm Graz nemlig, at Mika Biereth koster 35 millioner kroner, hvilket er det største køb i Sturm Graz’ historie.

Mika Biereth har fået en firårig kontrakt i Sturm Graz, hvor danskerne William Bøving og Tochi Chukwuani også spiller.

I foråret scorede Mika Biereth ni mål for den østrigske klub, som derfor meget gerne ville hente ham permanent, hvilket nu er lykkes.

Mika Biereth spillede i Arsenal siden sommeren 2021, men han nåede aldrig at få debut for førsteholdet.

Den 21-årige dansker står noteret for tre kampe for det danske U21-landshold.