Champagnepropper, nytårskrudt og kransekage markerede søndag aften skiftet fra 2023 til 2024, men i fodboldmæssig sammenhæng markede det også transfervinduets åbning.
Frem til midnat den 1. februar kan man i Danmark og i flere andre lande købe og sælge spillere. Det sætter gang i et hav af transferrygter, og mange af de rygter kredser også om spillere, hvis kontrakter snart løber ud.
Flere danske profiler har således kontraktudløb den 30. juni, og de skal derfor træffe nogle vigtige beslutninger i de kommende uger og måneder. Hvis der ikke er planer om et fremtidigt samarbejde, så vil deres respektive klubber formentlig forsøge at sælge nu, da man ellers vil miste en spiller på en fri transfer til sommer.
De danske spillere med kontraktudløb har også tilladelse til nu at forhandle med en ny arbejdsgiver om et gratis skifte til sommer uden om den klub, man er på kontrakt i. Det blev også tilladt, da rådhusklokkerne ringede for sidste gang i 2023.
Herunder har vi samlet nogle af de største danske stjerner med kontraktudløb til sommer.
Frederik Rønnow, 31 år, Union Berlin
Den danske målvogter er efter flere sæsoner i tysk fodbold endelig ved at slå sit navn fast i Bundesligaen. Som hold har Union Berlin haft det svært, men Frederik Rønnow har som en af få gjort det rigtig godt. Der har ikke været mange skriverier om hans fremtid, men man kan sagtens forestille sig, at parterne er interesserede i at fortsætte samarbejdet.
Kasper Schmeichel, 37 år, Anderlecht
Danmarks landsholdsmålmand har efter afskeden med Leicester City været gennem nogle turbulente år med svingende præstationer. Nu vogter han buret i Anderlecht, selvom kritikken ofte er stor. Rygterne om en retur til Premier League bliver ved med at spøge, men han kan også vælge at udnytte en option om at blive et år mere i den belgiske traditionsklub.
Robert Skov, 27 år, Hoffenheim
I oktober var det en ordknap Robert Skov, der besvarede Tipsbladets spørgsmål omkring fremtiden. Det peger dog ikke i retning af en retur til Danmark til sommer, selvom man i FCK-kredse har krydset fingre for det. Der vil nok fortsat være flere gode år i Robert Skovs udlandskarriere.
Emiliano Marcondes, 28 år, Bournemouth
Offensivspilleren vil så gerne slå igennem i Premier League, men det er som om, at det bare ikke vil lykkes. Skader har ødelagt hele denne sæson, og nu er det store spørgsmål, om Emiliano Marcondes kan komme tilbage i foråret og bevise sit værd, så han kan score en ny kontrakt, eller andre klubber i England vælger at give ham chancen.
Simon Kjær, 34 år, AC Milan
Landsholdsanføreren har flere gange udtalt, at han gerne vil slutte karrieren i AC Milan, men der skal som bekendt to til en tango. Italienske medier har skrevet, at danskeren ikke får forlænget sin kontrakt, da yngre kræfter er ved at overhale ham indenom. En retur til Danmark er næppe sandsynligt, hvilket han også selv har udtalt, men derfor skal der nok være andre klubber, der vil skrive under med ham, hvis ikke parterne når til enighed om en forlængelse i AC Milan.
Jannik Vestergaard, 31 år, Leicester City
Et trænerskifte kan som bekendt betyde alverden for en fodboldspiller, og det har det også gjort for Jannik Vestergaard, der efter ansættelsen af Enzo Maresca igen har fået en stor rolle i Leicester. I sommer var rygterne om et skifte glohede, men nu kan man sagtens forestille sig, at en forlængelse er det mest sandsynlige.
Magnus Mattsson, 24 år, NEC Nijmegen
Velsagtens det varmeste navn på listen. Magnus Mattsson brænder banen af i Holland, og det dufter derfor af en højere hylde meget snart. NEC har dog en option, så de kan forlænge samarbejdet med yderligere et år, så de kan også aktivere den og sælge til sommer. Det lugter mest af alt af, at han bliver i klubben til sommer.
Mikkel Desler, 28 år, Toulouse
Alderen siger 28, og derfor er det ved at være sidste chance, hvis Mikkel Desler skal prøve sig af på en højere hylde. Det har tidligere været fremme, at højrebacken ikke ønsker at forlænge sin aftale med Toulouse, mens Augsburg angiveligt skulle have spurgt på ham i sommer.
Disse har også udløb til sommer: Nikolas Dyhr (22 år, FC Midtjylland), Martin Frese (25 år, FC Nordsjælland), Younes Namli (29 år, PEC Zwolle), Tochi Chukwuani (20 år, Lyngby BK), Jacob Lungi Sörensen (25 år, Norwich) og Nikolai Laursen (25 år, Heracles Almelo)
Afsløring: Han er favorit som Brøndby-træner
Vinicius fik rødt kort i kæmpe drama
– Brøndby har påført sig selv ‘et ufatteligt kaos’
Skræmt af Patrick Dorgu-pris
Han var til jobsamtale i Brøndby IF
Legende er åben for job i dansk klub
Skidt Mads Hermansen-nyt
Afsløring: Hobro sælger Mathias Kristensen
– Han bliver den dyreste dansker nogensinde i 2025
Her er Riza Durmisis nye klub
Silkeborg har islandsk stortalent på blokken
Bekræfter: Vil købe Randers-spiller
Vild drøm: ‘Hvorfor skulle FCK ikke gå efter ham?’
Drømmemelding for Brøndby
‘Én ting kan jeg i hvert fald love Brøndbys fans’
– Hold dig fra det, Oliver Sonne!
FCK-legende til Danmark? ‘Jeg er interesseret’
Afsløring: FC Nordsjælland køber Tobias Salquist
Kæmpeklub tilbyder Mohamed Salah monsterløn
FCK får svært ved at komme af med German Onugkha
Opfordring til Superliga-klub: Hent en angriber!
Eftertragtet: Dansk topscorer har afvist tilbud
FC Nordsjælland bekræfter stor transfer
Kæmpe Thomas Frank-hyldest: Har set fantastisk ud
Monstersalg: FCK-boss blæst bagover
Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2025
Dagens Spilforslag: Real Madrid i målhumør
Fanklubben: Her er Superligaens 5 bedste målmænd
Pistol-skandale: Nu ophæver dansk keeper
Peter Schmeichel gik amok
Vilde Jens Stage: ‘Ligaens største overraskelse’
Advarer Kasper Dolberg: Tag ikke til den liga
Fanklubben: Han er Danmarks bedste ekspert
Ny City-nedtur: Stjerne ude i fire uger
Transfer Talk: Nul dialog mellem Brøndby og Alves
Far lønforhandlede med søn
Benhård dom over AGF-lejesvend: Sæsonens skuffelse
Chokskifte? De kigger på Jack Grealish
To danskere på sjældent besøg i FC Barcelona
Brøndby-boss: Derfor valgte vi Benjamin Schmedes
Vil købe Randers-spiller: Forhandler om løn
Disse danske landsholdsspillere kan blive solgt
Storspillende dansker har Messi-drøm
Ville til FCK – nu skal han væk fra storklub
Eksperter i chok: FCK køber én til denne position
Hård kritik af Rasmus Højlund
Legende til Manchester United: Hent denne stjerne