Henrik Jensens tid i svensk fodbold ser ud til at være forbi.
Ifølge svenske Expressen er danskeren nemlig færdig i Kalmar, da han har landet et andet job.
Han er ifølge det svenske medie tæt på at blive assistent i Championship-klubben Burnley.
Kun få detaljer mangler, før danskeren kan kalde sig assistent i den engelske klub.
39-årige Jensen har tidligere stået i spidsen for FC Midtjylland i en kort periode, men han var assistent i størstedelen af tiden i Superliga-klubben.
Danskeren kom til Kalmar i december 2022, og han startede med at have stor succes.
Det seneste stykke tid har det svenske mandskab dog kæmpet med resultaterne.
Burnley endte med at rykke ned fra Premier League i den seneste sæson.