Det lyder lidt ligesom, når man selv står foran bland-selv hylden nede i den lokale slikbutik, når Thomas Sandgaard over for B.T. fortæller om sin klubjagt i de engelske divisioner.
Det kan være svært at vælge.
Læs også:Dansk rigmand håber på hurtig Charlton-handel
- Jeg var meget tæt på at købe Wigan, men de seneste begrænsninger på spillerhandler i klubben gjorde, at jeg trak mig. Jeg har kigget seriøst på klubber som QPR, Swansea, Sunderland, Derby og nu så Charlton, forklarer Sandgaard i en mail til B.T.
Den danske milliardær fortæller, at coronakrisen har været en stor faktor i hans ønske om at eje en fodboldklub. Krisen har nemlig gjort det 'økonomisk overkommeligt' at købe sig ind i de klubber, hvor ejerne er åbne for et godt bud.
Læs også:Dansk rigmand vil købe traditionsrig engelsk klub
Ifølge Sandgaard er det, der tiltrækker ham ved netop Charlton, at fodboldklubben er bygget på et godt fundament, og at problemerne udelukkende er på ejerskabs- og bestyrelsesniveau. Og så påstår medicin-milliardæren, at klubben har bedre træningsfaciliteter end Arsenal og Tottenham.
Hvornår en endelig overtagelse ligger fast er usikkert. Thomas Sandgaard forhandler med flere parter, og så sent som i mandags, fortalte han britiske medier, at han forventede en officiel overtagelse i løbet af denne uge.
Læs også:Medie: Dresden har ikke opgivet Makienok
Læs også:Dagens Spilforslag: The Addicks jagter miraklet
Læs også:VM-vinder Jack Charlton er død