Det har været et godt stykke tid undervejs, men tidligere fredag blev det endeligt bekræftet, at danske Thomas Sandgaard har købt sig ind i Charlton.
Den traditionsrige klub har længe haft økonomiske problemer og gør sig nu i League One, men ambitionerne hos den danske ejer er til meget mere end tredjehøjeste niveau i England.
Sandgaard drømmer nemlig om at føre klubben tilbage til toppen af engelsk fodbold.
Læs også:Et udpluk: Sociale medier reagerer på melding om Messis Barca-afsked
- Jeg vil have klubben tilbage til, hvad den plejede at være. Det kommer nok til at tage noget tid, men jeg er villig til at investere, hvad det kræver. Vi har nogle spillere klar, som vi kan hente, hvis transferforbuddet ophæves, siger han til talkSPORT.
- Mig og Lee Bowyer (cheftræner i Charlton, red.) er helt på samme linje. Vi har snakket mange gange om holdet, og hvad der skal gøres. Jeg kan godt lide hans stil. Han er en af de mest rolige mennesker, jeg kender.
- Det er utrolig svært, hvad han er gået igennem i klubben. Jeg har stor respekt for Lee, og jeg er 100 procent sikker på, at han kan tage klubben til det niveau, den plejede at spille på.
Læs også:Avis: Simon Makienok afviste OB
Charlton var senest i Premier League i 2006/07-sæsonen.
Klubben er på tiendepladsen i League One efter sæsonens første to kampe.
Læs også:Trods modstand: Nu kan dansk rigmand overtage Charlton
Læs også:FCK-modstander tæt på salg: Tidligere Randers-spiller på vej til Italien
Læs også:Dansk rigmand bekræfter: Har købt engelsk klub