Hvis ikke coronavirussen havde verseret over hele Europa, havde Danmark lige nu været i fuld gang med gruppespillet ved EM.
Men sådan ser virkeligheden ikke ud, og det betyder, at Henrik Dalsgaard i stedet skal bruge sin tid på at spille Brentford op i Premier League - og det er det, den danske højreback lige nu har fuldt fokus på.
- Jeg forsøger ikke at tænke for meget over, hvad der kunne have været. Lige nu skal vi spille mod Fulham på lørdag, og det er det, jeg fokuserer på.
Læs også:Chelsea har kontaktet Brentford-stjerne
- Forhåbentlig kan jeg spille EM næste år derhjemme i København, men lige nu er mit fokus på Fulham, og det er der, det bør være for alle omkring klubben. Vi er bare glade for at være tilbage. Vi har ventet i lang tid, fortæller han på et pressemøde.
Dalsgaard har i løbet af pausen fulgt med i dansk fodbold, og han håber, at de manglende tilskuere kan lette presset på spillerne.
- Jeg snakkede med en tidligere holdkammerat den anden dag, men det var mere for at høre, om de spiser morgenmad sammen inden træning og sådan noget. Det handlede ikke så meget om kampene.
Læs også:Tirsdagens rygtebørs: United jagter to nye kanter
- Jeg tror, at når man ser kampene, kan man fornemme, at stemningen er en smule flad, men kampene er mere eller mindre de samme. Det kræver bare mere af os spillere.
- Jeg håber, at det kan betyde mindre pres på os spillere, og forhåbentlig kan vi bruge det på en positiv måde.
Brentford ligger nummer fire i Championship med ni kampe tilbage.
Læs også:Brentford-dansker: Pausen kom ikke på det værste tidspunkt for os
Læs også:Ambitiøs Dalsgaard: Vi går efter direkte oprykning
Læs også:Thomas Frank satser på direkte oprykning: Vi skal tro på os selv