Dårlig mandskabsbehandling udløste udrensningen i Ådalen

Forud for OB-fyringerne påpegede Thomas Helveg den dårlige træningskultur i Ådalen. Bestyrelsen siger, at udrensningen af den sportslige ledelse kun er sket med skelen til tabellen, men bagved ulmer historierne om forskelsbehandling, dårlige træningsøvelser og store egoer. Lars Olsen står som den hovedansvarlige, men indrømmer og forsvarer sin mandskabsbehandling.



Det var ikke bare OB’s dårligste kamp i Superligaen i år. Det var den dårligste indsats og indstilling set fra et OB-hold i mange år, og som tidligere OB-spiller Carsten Hemmingsen udtrykker det over for Tipsbladet:

“Det var noget af det ringeste, jeg har set fra et Superligahold nogensinde. Der var jo slet ingen, som løb og kæmpede ude på banen, og de var ikke værdige til at have OB-trøjen på.”Nu tabte OB faktisk kun hjemmekampen mod FC Nordsjælland med 0-1, men det var altså måden, det skete på, som fik alarmklokkerne til at ringe og veteranen Thomas Helveg til at udtrykke sig om den dårlige træningsmentalitet i landsholdspausen.Thomas Helvegs ord om den slappe indstilling til træning var dog ikke grunden til, at OB-ledelsen valgte at skride til handling, siger de, men efter blamagen mod FC Nordsjælland måtte der ske noget.”Det var den dårligste præstation i fem år. Med det bedste hold i fem år. Det blev udslagsgivende. 32 point 23 kampe i 2010 er ikke godt nok, og hvis det fortsætter sådan, er vi nr. otte eller ni i Superligaen, og det rækker ikke til vores ambitioner. Vi var nået til punkt, hvor det var nødvendigt at ryste posen, og vi har ikke været tilfredse med resultaterne,” siger bestyrelsesformand Niels Thorborg til Tipsbladet.Så Helvegs udtalelelser og snakken om dårlig træningsmoral har ikke spillet ind?”Nej, og det ville også være at underkende en bestyrelses evne til at tænke og handle selvstændigt. Det gælder om at drive forretningen optimalt, og vi syntes så, at den samlede sportslige ledelse skulle stå til ansvar. Der var tegn på metaltræthed og dermed behov for fornyelse.” Thomas Helveg understreger både overfor Tipsbladet og andre medier, at kritikken ikke er møntet på nogen bestemt figur i ledelsen. Faktisk nærmere på spillerne selv.”Det gik ikke på nogen bestemt, mest på os spillere. Jeg har ikke noget udestående med hverken Kim Brink, Lars Olsen eller Viggo Jensen. Vi spillere selv er de mest ansvarlige, og hvis vi vil noget, skal der en helt anden attitude til,” siger den efterhånden 39-årige indhopper til Tipsbladet.”Det var ikke min mening at pege på træneren eller andre som skyldige i det her. I lørdags tænkte jeg slet ikke på, at det kunne ende sådan her. Jeg kender Kim helt tilbage fra ungdomsårene, og jeg kender hans brændende ønsker og arbejde for klubben. Han har bidraget med ufattelig meget. Det er ikke mig, der har været den berømte dråbe i den her sag. Det siger ledelsen også. Men det er klart, at det her rammer et og andet sted.”Når du endelig taler, så lytter alle. Så den effekt kommer vel ikke bag på dig?”Nej, men nogle gange er det bare nødvendigt at sige som jeg gjorde.”

Ingen mandskabsbehandling

Det sted, Thomas Helvegs ord rammer, er på træningskulturen og stemningen i OB. Uanset hvad OB-ledelsen siger, har historierne kørt i ugens løb om blandt andet forskelsbehandling mellem truppens store stjerner og de andre.

Spillere, som stjernerne Eric Djemba-Djemba og Peter Utaka, skulle have fået lov til at gøre, som de vil til træning, og det indbefattede blandt andet at pjatte rundt med Caca og nytilkomne Kalilou Traoré.Carsten Hemmingsen mener ikke, at der er noget at sige til, hvis forskelsbehandlingen har medført en gruppe utilfredse spillere, der i blandt Thomas Helveg.

“Jeg vil ikke sige, at Lars Olsen havde en dårlig mandskabsbehandling. Ud fra hvad jeg har hørt, har han slet ikke nogen mandskabsbehandling. For mig kommer det ikke som en bombe, at trænerne ryger nu. Jeg var meget overrasket over, at OB i det hele taget forlængede med Lars Olsen,” siger Carsten Hemmingsen.”Jeg opfatter Lars Olsens trænerstil som noget med kæft, trit og retning, og noget med de samme træningsøvelser igen og igen. Det duer ikke over for en flok ældre spillere. De vil ikke behandles som 14-årige,” konkluderer Hemmingsen, der ligesom både ledelsen og Thomas Helveg selv ikke ser Helvegs udmeldinger som direkte årsag til fyringerne.”Det ville være sket alligevel. Thomas påpegede bare, hvad alle kunne se. Han har i sin karriere været vant til at spille sammen med spillere, der kostede 200 mio. kr. og leverede varen til træning og i kamp, og så forstår jeg godt, at han ikke gider at se på spillere, der koster 30 mio. kroner danse rundt og spille fandango til træning,” siger Hemmingsen, som til gengæld er mere overrasket over, at Kim Brink må med i faldet.”Jeg er mere overrasket over, at Kim Brink også ryger med. Hvorfor de også fyrer ham, ved jeg ikke, men jeg vil tro, at de har syntes, at han ikke har holdt nok øje med klimaet i truppen. De kan se, at truppen er gledet Lars Olsen af hænde, og det synes de nok er lige så meget Kim Brinks ansvar. De har så været bange for, at Kim Brink ikke kunne rette op på det.”

En tikkende bombe

Tidligere OB-målmand Anders Lindegaard, som nu slår sine folder i norske Aalesund og på landsholdet, havde også set lavinen komme rullende over Ådalen.

“Det var en tikkende bombe, som havde ligget der længe, og som skulle sprænge. Da jeg var der, havde der længe været en dårlig stemning i omklædningsrummet. Folk hang med hovederne. Selvom vi vandt mange kampe, var stemningen aldrig fantastisk. Det har nok noget med både træningen og trupsammensætningen at gøre, men jeg mener at ansvaret må ligge hos Lars Olsen, for det er ham, der har stået for den daglige ledelse til træningen.””Mens jeg var i klubben, kom Kim Brink måske forbi til træning et par gange om ugen, men det er heller ikke hans opgave at stå for mandskabspleje. Kim Brink skulle stå for det overordnede sportslige ansvar, og resultaterne har for det meste været gode, så jeg er meget overrasket over, at han også blev fyret. Selvom jeg selv fik en ublid afsked med OB, synes jeg at Kim Brink har behandlet mig med respekt,” siger Anders Lindegaard.En anden tidligere OB’er, nuværende ekspertkommentator på Canal 9 Morten Bisgaard, sad i omklædningsrummet med mange i den aktuelle trup og beretter også om uro. Han er ikke overrasket over fyringen af Lars Olsen. Bisgaard betegner Lars Olsens træningsmetoder som baseret på dødbolde, nærkampe, fysik og individuelle præstationer fremfor den taktisk baserede træning, som han mødte eksempelvis i Udine samt under Hans Backe i FC København. “Dermed er der ingen fast struktur, men det har også sin charme og findes andre steder. Når jeg ser på FC København endnu den dag i dag, er det bare tydeligt og man kan se, hvad spillerne vil med bolden. De mønstre ser man ikke i OB, og dermed er risikoen for at tingene løber ud i sandet også tilstede. Trods den megen rum til individualisterne bør man kunne arbejde sammen som hold, men det har der været problemer med.””Det er også nødvendigt at definere et sundt hierarki og håndtere egoerne, og dem har der hele tiden været mange af i OBs omklædningsrum. Når så enkelte spillere ikke leverer en pålidelig træningsindsats og det ikke bliver påtalt, så har man virkelig problemer,” siger Bisgaard. Man fornemmer på ham, at der var ro i omklædningsrummet, indtil anfører Ulrik Laursen i vinteren 2008 tog imod et lokkende tilbud fra FC København og endelig nåede at blive dansk mester. Morten Bisgaard var spilleren, der blev matchvinder, da OB i 1994 skabte alle tiders største danske Europa Cup-sensation ved at eliminere Real Madrid. OBs træner var som bekendt Kim Brink.

Dræbende for sammenholdet

OB’s træner op til seneste fyring var derimod Lars Olsen, og ifølge en anden tidligere OB-spiller er det op til den enhver tid siddende træner at sørge for orden og god stemning i truppen.

“Jeg har fulgt med i, hvad der er sket i klubben, siden jeg forlod den, og jeg har også hørt fra nogle af spillerne, at der har været dårlig stemning længe. Lars Olsen har åbenbart ikke været god til at håndtere store stjerner som Eric Djemba-Djemba og Peter Utaka. De er virkelig store profiler og vigtige for OB, men de kommer også fra en helt anden træningskultur end os, og det giver problemer, hvis man ikke får det til at spille sammen. Hvis nogle spillere får lov til at gøre, som de vil, går det ikke,” siger nuværende Vejle-spiller Martin Borre.”Da jeg spillede i OB, havde vi en Tobias Grahn i truppen, som godt nok ikke er afrikaner, men alligevel har sin egen måde at gøre tingene på. Det accepterede vi andre til en vis grænse, men nogle gange blev det også for meget, og så var det op til enten træneren eller en af de stærke spillere i truppen at skride ind. Jeg var selv en af de stærke i truppen sammen med blandt andre Ulrik Laursen og Nicolai Stokholm, og vi havde et tydeligt hierarki. OB mangler nok den, eller de, stærke spillere, som påtaler ting over for stjernerne, men hvis ingen gør det, skal det være trænerens opgave at markere, hvem som sætter standarden.”Er det en form for misundelse, som spiller en hos de spillere i en trup, som ikke føler at de har samme privilegier som stjernerne?”Nej, ikke decideret misundelse, men der skal være lige vilkår for alle. Hvis der er nogen, som bliver ved med at springe over, hvor gærdet er lavest og for eksempel kun tager tre sprinter, når alle andre skal tage fem, så forsvinder sammenholdsfølelsen. Så gider man heller ikke tage de ekstra løb for dem i kamp.””OB har længe redet på en en spillemæssig bølge, hvor individuelle præstationer har skaffet dem sejrene, og der har den interne splid ikke vist sig så tydelig, men det er i modgangstider, at sammenholdet i en trup skal stå sin prøve, og der er OB i den grad faldet sammen,” påpeger Martin Borre.Derfor er den nuværende Vejle-spiller heller ikke overrasket over fyringen af Lars Olsen, men til gengæld af Kim Brink.”Sportsdirektøren ser ikke alle de daglige ting. Kim Brink er en perifær figur i den sammenhæng. Vi så ham kun engang imellem til træning, og han var som regel gået, når træningen var forbi. Hans rolle i forhold til mandskabsbehandlingen og stemningen i truppen er, som jeg ser det, ret lille. Det er heller ikke en sportsdirektørs rolle.”

Forskelsbehandling var bevidst

Tilbage med ansvaret for, at OB’s omklædningsrum ikke har fungeret optimalt længe står altså først og fremmest Lars Olsen. Den fyrede træner har læst historierne om sin påstået dårlige mandskabsbehandling siden tirsdag, men han er slet ikke enig i konklusionerne.

“Træningskulturen i OB har bestemt ikke været dårlig. Vi har haft gode og dårlige dage på træningsbanen, men det har alle. Jeg erkender, at der har været forskelsbehandling af Eric Djemba-Djemba og Peter Utaka, og det har været helt bevidst fra min side. Jeg er som træner ansat til at skaffe resultater, og det gør jeg netop ved at behandle spillerne forskelligt. Nogen skal stryges med hårene, og andre skal have et spark bagi. Jeg så, hvordan jeg kunne få de bedste præstationer fra Djemba-Djemba og Utaka, som kommer fra en anden fodboldkultur. De har en anden tilgang til det og skal først og fremmest præstere om søndagen,” siger Lars Olsen.”De to var ofte vores stjerner om søndagen i kamp, men i mine øjne var vores virkelige stjerner alle de andre, som accepterede forskelsbehandlingen. Jeg har fortalt de andre spillere, hvorfor jeg behandlede Eric Djemba-Djemba og Peter Utaka, som jeg gjorde, og det forstod de. Det ved en mand som Morten Bisgaard, der nu udtaler sig alle steder, også godt. Han har bare ikke fattet konceptet med stjerner og vandbærere, så måske skulle han kigge lidt indad,” siger Lars Olsen, som er ked af, at der nu opstår en masse usande historier i pressen om træningsforholdene.”Jeg læser, at Eric Djemba skulle være kommet for sent til træning mange gange, uden at jeg har påtalt det. Det er rigtigt, at han er kommet for sent nogle gange, men du kan bande på, at jeg også har påtalt det. Måske er nogle af spillerne ikke klar over det, men det er fordi, at nogen skal have skideballer offentligt, mens det med andre er bedre bare at trække dem til side og fortælle det. Det kommer igen an på, hvilken spiller der er tale om, og det er mandskabsbehandling.”Lars Olsen afviser også, at der skulle have været en generel dårlig stemning i omklædningsrummet.”Jeg har oplevet stemningen som god, men det er klart, at der altid vil være utilfredse spillere. Reelt er der kun otte tilfredse i en trup. Det er de otte, som spiller fra start, og ikke bliver skiftet ud undervejs. Dem, der bliver skiftet ud, og dem som enten starter på bænken, eller slet ikke er med i truppen, er altid utilfredse.”




EKSKLUSIVT

Monstersalg: FCK-boss blæst bagover


Her er Amorims krav til Manchester United

Trods kæmpe blamage: Bliver på posten



FCK-legende til Danmark? ‘Jeg er interesseret’

Advarer Kasper Dolberg: Tag ikke til den liga

Kæmpe Thomas Frank-hyldest: Har set fantastisk ud

FCK skal møde Tysklands ‘Sir Alex’

Storspillende dansker har Messi-drøm



HELT VILDT

Pistol-skandale: Nu ophæver dansk keeper


Fanklubben: Her er Superligaens 5 bedste målmænd

Far lønforhandlede med søn

Ny City-nedtur: Stjerne ude i fire uger

Peter Schmeichel gik amok



Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer


I centrum før Brøndby-kamp – nu er den gal igen

Langtidsskadet dansk stortalent forlænger til 2028

Hård kritik af Rasmus Højlund

Eksperter i chok: FCK køber én til denne position

Drømmer om at leje German Onugkha



Pludselig dukkede Braithwaite op – så jublede de

Her er FCK’s modstander i Conference League

Spotpris: Så billig er Superligaens bedste spiller

Kasper Dolberg melder klart ud om transfer



Patrick Dorgu har sagt ja til denne klub

13 skarpe til lørdagens Tips 13

Vildt sympatiske Schmeichel hyldes: ‘Uhørt klasse’

‘AC’ forventes at få comeback i Saudi-Arabien

Dansker tæt på 10. klubskifte i Italien

Droppet af Randers: ‘Stort mysterie for mig’

Lurer på Brøndby-stjerne: ‘De skal slå til nu’

Farvel til Brøndby-legende: Jeg var så uheldig


TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din klub i vinterpausen


Amorim om United-stjerne: Han er vred på mig

Karakterer: En vanvittig genistreg, Viborg!

Fanklubben: Tidl. OB’er ville passe perfekt i AaB

Björn Wesström fyret

Karakterer: Enmandshær – sikke en åbenbaring

Hylder Bo Henriksen: Vanvittigt hvis det ikke sker

Afsløring: SL-rivaler er vilde med AaB-kaptajn

Milliongave til dansk klub

Nathan Trott overrasket over Neestrup-beslutning

Eksperter uenige: De kommer i pokalfinalen

FCM trækker storklub i Youth League

AaB-chef er rasende over rødt kort!

Afslører planen for Mileta Rajovic

– Vi har samme ambitioner som med Kasper Dolberg og Robert Skov

FC København sælger midtbanespiller

I svime over Thomas Frank: Deres vigtigste våben

Fyret tirsdag: ‘Har allerede fået henvendelser’

Spillede for ærkerivalen, nu er han ansat i FCM

Karakterer: Han ligner et fejlskud, AaB