CR7 og Benzema: Se diktatorens vilde fodbold-sats

Det kan være svært at afgøre, hvilket af Mohammed bin Salmans seneste træk der siger mest om de saudiske ambitioner i fodboldens sfære.

Al Nassr FC’s køb af Cristiano Ronaldo, der blev officielt lige før nytår 2022, springer naturligvis i øjnene. Med sine knap 600 millioner følgere er portugiseren verdens mest mandsopdækkende person på Instagram, og så har Ronaldo inkarneret fodboldens ånd siden årtusindeskiftet som ingen anden. Altid på jagt efter rekorder, hæder og ædelt metal. Så da Saudi Pro League og bin Salman lykkedes med at hente Ronaldo til landet efter et halvt års tilløb, var den meste tvivl om drømmenes rækkevidde gjort til skamme.

Et andet nedslagspunkt er den statsfinansierede investeringsfonds, Public Investment Fund, opkøb i juni af de fire saudiske klubber, der vanligt går under betegnelsen ”de fire store”. Med det direkte engagement fra bin Salman og fondens kapitalbeholdning på omtrent af 650 milliarder dollars i ryggen, blev det tydeligt, at det strategiske sigte ikke kun er indstillet efter en enkelt klub eller en enkelt stjerne. Ligesom det skete i Newcastle, som PIF overtog i 2021, er storklubberne i den saudiske liga nu en indgroet del af Salmans 2030 vision for landet.

Og så fortæller et andet, og en kende mindre omtalt, træk en del om satsningen. I sidste uge blev Wolves-kaptajnen Rúben Neves, skifte til Riyadh-storklubben, Al-Hilal, tegnet på, at Saudi-Arabien ikke udelukkende har det falmende stjernestøv i kikkerten. Med købet af den portugisiske landsholdspiller på 26 år, viste man sig derimod i stand til at udkonkurrere europæiske klubber, der ligeledes var på jagt efter midtbanemand i sin bedste alder. Altså bliver Saudi Pro League næppe blot et cirkustelt for fallerede stjerner, hvilket har afstedkommet en forventning om, at bin Salmans projekt er mere langtidsholdbart og sportsligt interessant end eksempelvis Xi Jinpings kinesiske fodboldplaner i midten af 2010erne.

Uanset hvilken manøvre man mener er mest sigende, er det sikkert, at bin Salman efter den succesfulde, set med saudiske øjne, VM-slutrunde i Qatar har skruet gevaldigt op for sine bestræbelser på at gøre Saudi-Arabien til et fodboldmæssigt centrum. Og så er det vist også tilfældet, at det snarere er summen af monstrøse initiativer end det enkelte påfund, der kommer til at afgøre, om bin Salman lykkes med sit projekt. Så lad os tage en rundtur i kronprinsens fodboldforetagende. 

Stjernestøv
Akkurat som i USA i 1970erne eller i Kina i forrige årti, er spillertilgangene i Saudi-Arabien det mest øjensynlige bevis på, at en ny magt forsøger at etablere sig i fodbolden. For fem årtier siden skabte Pelé og Beckenbauer overskrifter med deres skifte til New York Cosmos, og i slutningen af 2016 skabte Tevez, Oscar og Lavezzi opmærksomhed om Kinas fodbolddrømme ved at skrive under med klubber fra Chinese Super League.

I skrivende stund hører Karim Benzemas og N’Golo Kantes skifte til Al Ittihad og førnævnte Neves og Kalidou Koulibalys transfers til Al Hilal til de mest markante i denne sæson, men følger man transferjournalist, Fabrizio Romano, på sociale medier, er det tydeligt, at de saudiske klubber langt fra er færdige. Ifølge Romano er Chelsea-målmand, Edou Mendy, snart at finde i Al Ahly, ligesom der ikke går længe, før Hakim Ziyech ifører sig samme blågule trøje som Ronaldo. Dertil kommer spekulationer om spillere som Roberto Firmino, Bernardo Silva, Neymar, Marcelo Brozovic, Wilfred Zaha og en række andre.

Netop at tiltrække store navne har vist sig at være en grundlæggende del af bin Salmans plan. Da det i starten af juni kom frem, at Public Investment Fund havde overtaget aktiemajoriteten i henholdsvis de to Riyadh-klubber, Al Nassr FC og Al Hilal, og de to store Jeddah-mandskaber, Al Ahli og Al Ittihad, kunne The Athletic berette, at målet denne sommer var at hente 3-4 markante navne til hver af de fire klubber.

Fra købet af Ronaldo har man erfaret, hvor stor en forandring én spiller kan skabe. Al Nassr’s tilskuersnit er steget med 143 procent siden januar, og dét endda selv om billetpriserne er sat markant op.

Samtidig bidrog Ronaldo-handlen til, at den saudiske liga – der ifølge sportsforskningsvirksomheden Twenty First Group er den 58. sportsligt bedste i verden – indgik aftaler med 33 nye lande om tv-rettigheder, hvorfor man i ligaledelsen og i den politiske top forventer, at Benzema og co. kan få eksponeringen af ligaen til at vokse yderligere. Og det er bestemt ikke kun europæiske seere, man vil have til tv-skærmene. Med køb af spillere med nordafrikanske aner eller nationalitet og ofte muslimsk tro, som eksempelvis Ziyech og Benzema, er idéen, at den saudiske liga styrker sin position som den fremmeste i Mellemøsten, ligesom målet er at kunne tiltrække spillere fra både Afrika og Mellemøsten, der normalt ville drage til Europa.

National udvikling
Som oftest når talen falder på golfstaternes engagement i fodbolden, har eksperter berettet om, at stjerneindkøbene er et led i en sportswashing-strategi. Altså at Mohammed bin Salman er i færd med vaske sit omdømme i Vesten, der led skade af mordet på journalisten Jamal Khashoggi, rent med fodboldspillernes glans. Meget tyder dog på, at det ikke er nogen simpel PR-øvelse, man er ude i, og i virkeligheden er strategien nok af en mere strukturel karakter. Eksempelvis har man med købet af Ronaldo ikke blot fået én af sportens største stjerner, man har også fået en professionel og hans slæng, der ifølge rapporter er i gang med at transformere både kultur og faciliteter i Al Nassr totalt, så klubben kan leve op til europæiske topklubbers standarder i forhold til ernæring, træningsmetoder osv.

Samtidig blev det med udmeldingen om PIF’s overtagelse af de fire klubber officielt, at en række statsejede selskaber entrerer fodbolden som ejere af fire øvrige klubber fra den bedste række. Og sidstnævnte klubber har altså ikke base i to største byer i Saudi-Arabien, Jeddah og Riyadh. De har tværtimod hovedsæde rundt omkring i landet. Klubben Al Suqoor FC, der nu får virksomheden bag det store byprojekt NEOM som ejer, hører eksempelvis til i det nordvestlige Saudi-Arabien, nærmere bestemt Tabuk, hvor NEOM er i gang med at blive bygget.

At sprede fodboldinvesteringer rundt omkring i landet harmonerer med den strategi, bin Salman fører på flere niveauer. Èt er nemlig at skabe økonomisk aktivitet i flere dele af Saudi-Arabien og at diversificere økonomien, så den i fremtiden bliver mindre afhængig af olie og gas. Noget andet er, at over halvdelen af den Saudiske befolkning er enten overvægtig eller svært overvægtig, hvorfor man fra officiel hånd har meddelt, at initiativerne handler om at få flere i befolkningen til at spille fodbold. Samtidig har professor i international sport ved Skema Business School, Simon Chadwick, til The Athletic fortalt, at bin Salman vinder opbakning i den sportsfanatiske saudiske befolkning (i forhold til at betragte, ikke udøve) med sine investeringer – dog med den implicitte betingelse, at selvsamme befolkning lader være med at stille spørgsmål til bin Salmans magtposition.

VM som kulmination
Uanset hvor stor opmærksomhed de nuværende investeringer får, tyder meget på, at planen er, at det hele skal kulminere i en VM-slutrunde i tråd med den, verden bevidnede i Qatar. I løbet af det seneste halve år er spekulationerne ivrigt gået på, om Saudi-Arabien ville byde på VM i 2030 sammen med Grækenland og Egypten. Selv om en slutrunde afholdt samme år som afslutningen på den storstilede Vision 2030-plan ville have været bin Salmans ambitioner værdige, kunne en række medier dog for nyligt fortælle, at Saudi-Arabien og co. trækker sig til fordel for koalitionen Portugal, Spanien og Marokko, der forventes af få tildelt værtsskabet. Endnu er intet officielt, men det ligner, at 2034 er et bedre bud på endnu et VM afholdt i Golf-regionen igen. Og fortsætter udviklingen i Saudi-Arabien, vil man altså med stor sandsynlig være mere end parat til den tid.

Forlydenderne er gået på, at bin Salman har ambitioner om at afholde 25 verdensmesterskaber på tværs af sportsgrene inden 2030. Arrangementer, der naturligvis skal stå stærkt i sig selv, men som i lige så høj grad kan betragtes som øvelse op til et VM.

Der er da også allerede lagt i støbeskeen. Mandag blev det bekræftet, at det er i Jeddah klub-VM 2023 skal afholdes, hvor UAE-ejede Abu Dhabi og Benzemas nye klub, Al Ittihad, altså skal konkurrere om FIFA-trofæet for klubhold. Derudover får Saudi-Arabien endnu engang besøg af den spanske Super Cup-turnering de kommende år, akkurat som den italienske Super Cup vil afholdes i Saudi-Arabien i 2024, 2025, 2028 og 2029.

Om en række kampe i en ny afrikansk Super League (altså en ligaturnering på tværs af landene) også vil blive spillet i Saudi-Arabien er uvist, men i maj kunne The Guardian i hvert fald fortælle, at der foregik forhandlinger mellem ledende politiske figurer i Saudi-Arabien og det afrikanske fodboldforbund, CAF, der kunne gøre Saudi-Arabien til storsponsor af turneringen.

Og udover afholdelsen af et væld af turneringer – som ikke mindst også indbefatter Asian Games i 2027 og nu sammenlægningen af golfsportens PGA-tour og det saudiske udbryder projekt LIV Golf – er netop forholdet til Afrika væsentligt for bin Salmans bestræbelser på at gøre Saudi-Arabien til VM-vært. Er man sikker på FIFA-stemmer fra Afrika, og har man samtidig det asiatiske fodboldforbund i ryggen, er det nemlig nærmest umuligt misse VM i 2034. Netop derfor var det også centralt for Saudi-Arabien, at man i maj lykkedes med at indgå en femårig samarbejdsaftale med CAF.

Kan man følge med?
Ambitionerne er altså store og planerne ligeså. Men spørgsmålet er så, om virkeligheden og den saudiske befolkning kan følge med?

Som Thilde Asmussen – hun er journalist og har tidligere har arbejdet på Al-Jazeera og boet i Saudi-Arabien – fortæller, så er udfordringen netop nu at få infrastrukturen til at følge med ambitionerne:

”Jeg er virkelig spændt på at se, hvordan man udvikler det organisatoriske setup. Befolkningen bakker i bred forstand op, men det er en stor kilde til frustration, at infrastrukturen ikke kan følge med. Da man købte Ronaldo crashede hjemmesiden, og trøjerne var udsolgt på under et minut.”

Det er altså ikke begejstringen i lokalbefolkningen, der er problemet. Ifølge Thilde Asmussen oplever hun tværtimod, at hendes venner og bekendte er stolte over, at Ronaldo og co. har valgt netop Saudi-Arabien. Faciliteterne kan bare ikke følge med interessen:

”Det er noget så simpelt som at skabe et overskueligt billetsystem, det handler om. Nu skal jeg til Saudi-Arabien til september, hvor jeg gerne vil se en kamp. Men der er jeg heldig at have venner i landet, for systemet er helt uigennemsigtigt.”, siger Thilde Asmussen.

Ambitionerne er altså uendelige, stjernerne er på vej og det samme er interessen. Så mangler man bare billetsystemet og alt det andet kedelige. Men i Saudi-Arabien asfalterer man, mens man kører, og vejen fører til VM.