– Når man er indenfor kridtstregerne, så er det et skuespil. Når det er dig, der bestemmer, er du nogle gange nødt til at puste dig op. Det er lidt som at være politibetjent. Man skal være et dumt svin i 90 minutter, men derfor kan man godt respektere hinanden og så snakke fornuftigt sammen bagefter. Gennem sit udseende har Collina en naturlig myndighed, og i forhold til mange andre italienske dommere har han den fordel, at han snakker engelsk. Spillerne kan tale med ham. Andre italienske dommere kan godt virke lidt arrogante for at dække over, at de ikke taler fremmedsprog, forklarer Kim Milton videre.
– Selvom Collina nærmer sig aldersgrænsen (italieneren fylder 45 år fire dage efter kampen i Athen – red.) er han stadig en klassedommer. Det er også derfor, han får de svære kampe. Og Danmarks kamp i Athen er én af de svære. Der er et kæmpepres fra publikum i de fleste sydeuropæiske lande, og derfor kræver den slags kampe en dommer med styrke. Collina er stadig en af verdens bedste, slår Kim Milton fast.
Samme holdning lyder fra nogle af de spillere, der kender Collina fra hverdagen i den italienske serie A.
– Ham kan vi bestemt være trygge ved. Han har et meget højt niveau og er en af de bedste dommere i Europa, lyder det således fra Milans danske stjerne-angriber Jon Dahl Tomasson.
Samme toner lyder fra Fiorentinas Martin Jørgensen.
– Ingen tvivl om at han er en dygtig dommer. Nu er det ikke så tit, jeg har ham, for han får altid topkampene. Men han forsøger altid at få en dialog i gang med spillerne, han kan også smile, og så er han ikke bange for at indrømme det, når han har lavet en fejl. Det gør det nemmere at acceptere, for vi ved jo, at alle laver fejl, forklarer Martin Jørgensen.
I et interview med det britiske fodbold-magasin World Soccer har Pierluigi Collina forklaret, hvordan han netop på grund af tv’s fokus på dommerens fejl opfatter spillet som to forskellige ting.
“Det er vigtigt at skelne mellem to former for fodbold. Den ene er fodbold som et spil på banen med 22 spillere dømt af tre dommere og overværet af publikum på tribunerne. Dette er det rigtige fodbold. Så er der en anden form for fodbold fuldstændigt forskelligt fra dette: TV-transmitteret fodbold. Vi begår en stor fejl, hvis vi forsøger at kombinere de to former, for det vigtigste at erkende i fodbold er, at der bliver begået fejl. Mennesker laver fejl, og det vil man gerne snakke om, hvad enten det så er en spiller, der misbruger en stor chance, træneren der laver en dårlig udskiftning eller køber en forkert spiller – eller når dommeren laver en fejl i løbet af kampen. Selvfølgelig bliver alle fejl gentaget på tv. Nogle gange er det åbenlyse fejl, og i de tilfælde må dommeren arbejde endnu hårdere på at undgå gentagelser. Men hvorom alting er, så er man nødt til at acceptere, at der er to former for fodbold,” siger Collina i interviewet til World Soccer.
Og om selve dommergerningen siger han:
“Farten i spillet er blevet ekstremt hurtig, også hurtigere end for bare fem år siden, så det er vigtigt at være i god form. Også mentalt set, for en dommer skal være optimalt koncentreret i hvert eneste minut af en kamp. Han skal desuden forberede sig grundigt, for i dag skal en dommer vide, hvordan den enkelte spillere agerer, og hvordan holdene spiller. På grund af de forskellige taktiske mønstre, holdene anvender, skal dommeren på forhånd vide, hvor han skal placere sig på banen. Han skal kunne forudse begivenhederne, så derfor må han bruge mange timer før en kamp på at se holdene på video,” fortæller Collina i interviewet.
Derfor argumenterer han også for fuldtids-professionelle dommere. For der er mange kampe, der skal dømmes, og mange timers forberedelse til hver eneste af dem. I Italien er systemet sådan, at de fleste dommere har arbejde ved siden af dommer-jobbet. Men de har pligt til at tilsidesætte jobbet, når dommergerningen kalder.
– For eksempel er de forpligtet til at møde op til en ugentlig trænings-samling – gerne om torsdagen – inden weekendens runde i Serie A, forklarer Kim Milton.
Netop det penge-mæssige aspekt har givet Collini pressemæssige knubs i de italienske medier. For godt nok argumenterer han for fuldtids-professionelle forhold for topdommerne, men det ville resultere i begrænsninger i Collinas indtjenings-muligheder. Gennem dommergerningen er han blevet en meget kendt personlighed i det offentlige, italienske liv. Berømmelsen har han udnyttet i sit private firma, hvor han har tjent millioner på at rådgive folk økonomisk (Collina blev i 1984 færdig som økonom fra universitetet i Bologna). Desuden er hans ansigt så velkendt i Italien, at han har brugt det til at indgå lukrative reklame-aftaler med adskillige firmaer.
– Man kan slet ikke sammenligne det med Danmark. Når du er kendt i Italien, så er du virkelig kendt. Det gælder også Collina, forklarer Jon Dahl Tomasson.
– På et tidspunkt så man ham allevegne, i avisen og i gadebilledet. Men jeg synes ikke helt det er så voldsomt længere, supplerer Martin Jørgensen.
Pierluigi Collina blev dommer allerede som 17-årig. Det var i 1977. Som så mange andre store beslutninger her i livet, beroede det på en tilfældighed. Egentlig spillede han fodbold – han var central-forsvarer på et lokalt hold i Viareggio, hvor han er født og opvokset, men en dag spurgte en god ven, om han ikke havde lyst til at blive dommer.
“Hvorfor ikke, tænkte jeg og tog på kursus. Det var egentlig fuldtegnet, men en af deltagerne havde problemer med sine kontaktlinser og kunne ikke gennemføre, så jeg fik hans plads,” beretter Collina i World Soccer.
Collina udviste en del mere talent udi dommergerningen, end han havde gjort som spiller på banen, og i løbet af tre år kom han til at dømme på højeste, regionale niveau. Sideløbende hermed aftjente han sin værnepligt, hvorefter han begyndte sine økonomi-studier ved universitetet i Bologna.
Han udviste desuden gode kundskaber i sprog og taler i dag engelsk, spansk og fransk foruden italiensk.
I 1988 blev Collina forfremmet til Serie C1 – i en alder af 28 år. Det var usædvanligt tidligt. Det var nogenlunde samtidig, at han udviklede sygdommen Alopecia areata, der forårsager hårtab på hovedet. Efter tre sæsoner i Serie C blev han forfremmet til Serie B og Serie A, mens han i 1995 – efter 43 kampe i Serie A – blev FIFA-dommer.
Siden er det blevet til talrige internationale kampe, både i de europæiske klub-turneringer og under FIFA og UEFA i landsholds-regi. I 1996 fik han fem kampe ved de olympiske lege, blandt andet finalen, i 1999 dømte han Champions League-finalen mellem Bayern München og Manchester United og i 2002 nåede han højdepunktet i sin karriere, da han dømte VM-finalen i Japan mellem Tyskland og Brasilien.
13. februar i år fylder Pierluigi Collina 45 år. Dermed falder han for alders-grænsen, men det er ikke ensbetydende med, at dommerkarrieren er slut. Stærke kræfter indenfor både FIFA og det italienske fodboldforbund ønsker at lave en eller anden form for dispensations-ordning, så han stadig kan være med på top-plan og eventuelt slutte efter VM-slutrunden i Tyskland i 2006.
– Han gør det stadig godt, han består alle de fysiske tests og er veltrænet. Så bare fordi han fylder 45 år vil det da være tåbeligt at udelade ham. Når han nu stadig er en af de allerbedste, som Martin Jørgensen udtrykker det.
Og skulle det glippe, har han mulighed for at fortsætte karrieren i England. Invitationer mangler der ikke, og på de britiske øer er pensions-alderen for fodbolddommere 48 år.
Pierluigi Collina er stadig i spil. 9. februar i Athen, når Danmark møder Grækenland. Og sikkert mange gange derefter.

Han er for vild: Pengene vælter snart ind i FCK!

‘Moralpolitiet i FC København er gået på ferie’

Husker du ham? FCM-flop i kæmpe modvind

‘Udinese kæmper med dansker-gåde’

Anker Dani Alves’ voldtægtssag

Højbjerg til middag med Kongeparret

Nu vil stor Manchester City-stjerne væk

Nyt underskud hos Superliga-klub

Huescas kan blive udvist af Danmark

Absurd Højlund-påstand passer ikke

AGF-chefer harcelerer mod stadionbesparelser

Superliga-profil går benhårdt efter VM 2026

40 mio pund: PL-bomber har nedrykningsklausul

Voldsom kritik af FCK og Huescas: ‘Helt grotesk’

Revser Patrick Dorgu i ny United-nedtur

Så du det i Parken? Har fået grønt lys

Sarr skyder Southampton i sænk

Bukayo Saka med drømmecomeback

Ikke sket siden 2001: Pokalsensation i Tyskland

Brøndby-spiller: Kæmpeklub tilbød mig kontrakt

Nu fortæller Martin Vingaard om FCK-exit

Superliga-profiler har udløb: Her er status

Raser over VAR: ‘Det er det sygeste’

Thomas Frank roser dansker: Måske aldrig set bedre

‘Mærkelig’ Højlund-beslutning vækker opsigt

Lang pause: Her er status på Kasper Schmeichel

Fantastisk melding om Matt O’Riley

Legende i stort Højlund-forsvar

Vildt Mohamed Salah-skifte? ‘Jeg ville elske det’

Conrad Harders værdi er eksploderet

Dansk traditionsklub reddet fra konkurs

Roony Bardghjis lillebror stråler i FC København

Stjerne tror på dansker som en af verdens bedste

Rundens Hold i Superligaen – 23. runde

Han afløser Martin Vingaard i FCK

Blodrøde tal: Det er vanvittigt og ekstremt

Amorim afviser salg af Manchester United-stjerne

Eksploderet i Superligaen: ‘Helt unik’

Frygteligt nyt for Pep Guardiola

Brøndby jagtede ham: Nu leder han efter ny klub

AGFs næste stortalenter? Uwe Rösler roser duo

Jubel i FCK: ‘Alle elsker ham’

Højt odds på brandvarm PSG-spiller

Kevin Diks: Dér er jeg ikke enig med Neestrup

FCM-boss: Har afvist bud på over 100 millioner

– Man ser, at FCK mangler en nier

Krise i City: Haaland sendes til specialist

Bekræfter Tipsbladets afsløring

Kæmpe sejr: FC København haler ind på FCM

Værsågod, Liverpool: Han koster 400 millioner

Brøndby-bank: – Det er sindssygt irriterende

Derfor straffer FCK ikke Huescas

Skriger glæden ud!

FCK-keeper: Blandt de unge talenter er jeg nr. 1

Nørgaards plan: Her vil jeg tilbage til Brøndby