Carlo Holse har tur i den for tiden.
I sidste weekend scorede han et afgørende mål mod Jose Mourinhos Fenerbache, og tidligere i dag, lørdag, var han på pletten igen.
Den tidligere FCK'er scorede nemlig to kasser for sin tyrkiske klub Samsunspor, der besejrede Kasimpasa med 4-1.
Og det kunne faktisk have gået meget værre for Kasimpasa.
Carlo Holses holdkammerat Olivier Ntcham brændte nemlig hele to straffespark i første halvleg, og de kan altså prise sig lykkelig over, at det ikke endte i tenniscifre.
Holse er efter dagens fortrinlige kamp oppe på fire scoringer og et oplæg i denne Süperlig-sæson, hvor Samsunspor lægger særdeles godt til.
Efter 10 kampe ligger de således på andenpladsen - tre point bag Galatasaray.
Den tidligere FCK'er kan dog meget vel være på vej mod nye græsgange.
I hvert fald har hans sportschef udtalt offentligt, at klubben vader i tilbud på den danske offensivspiller.
Læs mere om det HER.