For halvandet år siden skiftede OB-talentet Anton Bisgaard til Brøndby. Nu tager den 18-årige turen tilbage over Storebælt. Angriberen har nemlig underskrevet en toårig kontrakt med Middelfart Boldklub, der jagter oprykning til 1. division.
Læs også:Lyngby-spiller er ærgerlig over ferie: Jeg ville gerne have kørt på
Den hjemvendte fynbo har har i de sidste 18 måneder været en del af U19-ligaholdet i Brøndby.
Læs også:Morten Bruun om Mukhtar-farvel: Som en indskiftet ligegyldighed
I en pressemeddelelse beskriver Middelfart Anton Bisgaard som værende en offensivspiller med god fart, som kan byde ind på de fleste offensive positioner.
- Vi er rigtig glade for, at Anton skal spille i Middelfart i de kommende år. Han er en ung spiller, der gerne vil frem i fodboldverdenen, og han er meget seriøs med sin fodbold. Han kommer nu hjem til Fyn efter en periode i Brøndby, så det er en modnet spiller, der kommer tilbage, og vi er glade for, at han har valgt Middelfart. Nu skal han vænnes til livet som seniorspiller, som alt andet lige kræver noget ekstra, og så skal han nok komme til at spille en rolle i Middelfart i de kommende år, udtaler Søren Godskesen.
Anton Bisgaard ser frem til at tage udfordringen op.
- Jeg havde et ønske om at vende tilbage til Fyn efter en periode i Brøndby og er rigtig glad for muligheden for at komme til Middelfart. Jeg har kun hørt godt om klubben, og ser frem til at komme til en klub, hvor der er stor konkurrence om pladserne. Det er kun med til at fortsætte min udvikling som fodboldspiller. Jeg glæder mig til at hilse på mine nye holdkammerater d. 13. januar og til at komme i gang med træningen i Middelfart, lyder det fra Anton Bisgaard.
Kontrakten mellem Middelfart Boldklub og Anton Bisgaard løber til 31.12.2021.
Læs også:23. december: David Nielsen ville klappe i sine små hænder
Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud
Læs også:David Nielsens ønske i transfervinduet: Vil holde på truppen