Video : Tipsbladet
Generelle

Brian Priske og co. mister stjerne

Feyenoord mister efter alt at dømme midtbaneprofil til Premier League.

Brian Priske har denne sommer overtaget trænerjobbet i Feyenoord, hvor han afløser den nyslåede Liverpool-træner Arne Slot, og det er en enormt store opgave.

Danskerens opgave bliver heller ikke nemmere af, at Feyenoord ovenpå flere års succes nu står til at miste flere stjerner.

De Telegraaf skriver torsdag, at Feyenoord og Brighton & Hove Albion er enige om en transfer af midtbanestjernen Mats Wieffer til en værdi af 225 millioner kroner.

Arne Slot og Liverpool vil også gerne hente den 24-årige midtbanespiller, men alt peger i retning af, at havner hos ligakonkurrenter Brighton & Hove Albion, lyder det. Feyenoords direktør er endda i England for at færdiggøre handlen.

Og den hollandske landsholdsbobler ser ikke ud til at blive den eneste profil, Brian Priske og co. mister.

Den tjekkiske forsvarsspiller Dávid Hancko, 26 år, som Brian Priske kort overlappede med i Sparta Prag i 2022, er et hedt emne i Atletico Madrid, og klubberne skal snart mødes for at diskutere en transfer. Det melder Relevo i Spanien.

Derudover har klubben også mistet Yankuba Minteh, som var lejet fra Newcastle i sidste sæson og var en stor profil. 

Feyenoord sluttede den forgangne sæson som nummer to i Æresdivisionen.