Video : Tipsbladet
Generelle

Brentford-profil: Vi spiller fantastisk fodbold

Ollie Watkins ser positivt på Brentfords præstationer i denne sæson - særligt hjemme på Griffin Park.

Med en 3-1-sejr over Swansea torsdag eftermiddag udbyggede Brentford en forrygende hjemmebanestatistik til fem sejre i træk.

London-klubben har nu taget 25 ud af 36 point på Griffin Park.

Læs også:Dansk samarbejde gav mål: Brentford bød tophold op til dans

I tabellen avancerer danskerklubben til Championships tredjeplads ovenpå sejren over waliserne, og selvtilliden er stor hos angriber Ollie Watkins.

- Jeg tror, at modstanderne har det på samme måde, når de tager til store hold som Leeds og lignende. Vi spiller fantastisk fodbold på hjemmebane, og når vi kommer foran med 1-0, er det så svært for modstanderen at komme tilbage i kampen.

Læs også:Randers-boss om talent: Han bliver en voldsomt dygtig spiller

- Og selv hvis de skulle komme foran med et eller to mål, kan vi komme tilbage. Så jeg føler, at selvtilliden er stor, og Griffin Park har været fantastisk i år, fortæller han til klubbens hjemmeside.

Ollie Watkins stod bag to af Brentford-scoringerne i sejren. Bryan Mbuemo lavede det tredje mål.

Læs også:Brentford satte Swansea på plads

Læs også:Frank om profiler: Hvorfor skulle de forlade os?