Bordinggaard og drømmen om det højeste

– Vi vandt alt, hvad vi kom i nærheden af. Nok mest på grund af Keld, der altid har været et lysende talent. Han har brugt timer på at spille mur op ad naboens garagedør. Så spillede han “højre mod venstre”, hvor han hele tiden skiftede fod, og det gjaldt om at presse sig selv mest muligt, så han har stået i mange skæve vinkler bag en hæk eller lygtepæl, fortæller broren Christian Bordinggaard, der i dag er ansat hos DBU.

Da først karrieren kom på skinner i OB blev det til danske mesterskaber både i debutsæsonen i Odense, og i 1994 i Silkeborg. I firserne gik karrieren over Wichita Wings i den amerikanske indendørsliga og videre til Panionios i det græske, hvor en finansskandale satte en stopper for Zorbaen, og så vendte Keld Bordinggaard hjem til Danmark. Til Vejle Boldklub som spiller, men hvor han senere skulle tage de første trænerskridt som assistent for Ole Fritsen, og som senere cheftræner. Mellem tiden som spiller og træner i Vejle nåede han altså at blive dansk mester med Silkeborg i 1994, og karrieren har også budt på fire landskampe. Som spiller. På sidelinjen som assistent er han allerede langt forbi tallet fire.

Når det danske landshold på lørdag løber ind i Parken til VM-kvalifikationskampen mod Kasakhstan er det med Keld Bordinggaard som fungerende landstræner. Morten Olsen har karantæne efter bortvisningen i Athen for snart to måneder siden, og derfor er det assistenttræneren, der står med det officielle ansvar. På den måde får Keld Bordinggaard opfyldt en af sine store ambitioner om at opnå det højeste inden for trænerverdenen. Omend det kun er for denne ene kamp.



– Han er jo både en drømmer og en realist. Sat på spidsen vil jeg sige, at hvis han skulle vælge mellem at følge sit hjerte og sin hjerne, altså drømmen eller realismen, så er jeg sikker på, at han ville vælge hjertet. Han sigter højt og har formuleret målet som at nå det ultimative som træner: Landstrænerjobbet. Han er ikke bange for at slippe jorden og for eksempel være med til at formulere nye strukturer i fodbolden, men samtidig er han så meget realist, at han godt ved, at han for at blive en rigtig god landstræner skal udvikle sig endnu mere, og det kan han gøre udenfor landsholdsregi. Derfor har han besluttet ikke at forlænge sin kontrakt, når den udløber næste sommer. Så bliver han heller ikke sat i bås som assistent, siger Christian Bordinggaard.

Da han som 15-årig endelig meldte sig ind i Tarup/Paarup blev det kun til ganske få sæsoner, for som førsteårs-senior i 1981 blev han hentet til OB. På den led blev enhver drengedrøm til en realitet.

Daværende træner Richard Møller Nielsen fortæller, at han havde hørt, at der rendte en dygtig spiller rundt ude i Tarup/Paarup.

– Vi fulgte jo med i, hvad der foregik dengang. Han var ekstremt teknisk dygtig, og fysisk set var han jo godt sat sammen. Der er faktisk kun godt at sige om ham. Han var en stille og rolig fyr, der altid var glad, knoklede til træning og egentlig havde nemt ved det hele. Det rigtige gennembrud fik han jo nærmest med det samme. Allerede i 1982. Jeg kan huske, at på sidste spilledag scorede han et helt vidunderligt mål, og der vandt vi jo også mesterskabet, siger Richard Møller Nielsen.

Allerede i 1982 skrev vi i TIPS-bladet, at det unge talent, der blev kåret som årets fund dengang, var i udlandets søgelys. Men der skulle gå yderligere tre sæsoner, før Bordinggaard kom til udlandet. Til USA for at spille indendørs fodbold.

– Han har haft en rigtig fin karriere, men han kunne måske nok have drevet det længere. Der er jo mange ting, der spiller ind på den slags i en karriere, og dengang i firserne var der jo også rigtig mange andre gode danske spillere i omløb. Altså han har vundet to danske mesterskaber og været på landsholdet, men han var så dygtig, at talentet egentlig gav løfter om mere, end det han nåede. Han er jo også et intelligent menneske, og så allerede tidligt, at der er andre værdier i livet end fodbolden, forklarer Richard Møller Nielsen.

Den tidligere landstræner betoner, at han stadig synes, at Bordinggaard har haft en fornem karriere, men at det lysende talent vel et eller andet sted kunne have drevet ham endnu længere.

En anden holdkammerat fra tiden i OB er Lars Høgh. Han lægger sig tæt op af Richard Møller Nielsen i beskrivelsen af hele Danmarks kommende midlertidige landsfader.

– Han var en fantastisk boldkunstner, og så fandt jeg hurtigt ud af, at han også er en humoristisk gut. Der er en practical joke, som han lavede engang, som jeg stadigvæk af og til underholder med i lukkede selskaber, men som jeg ikke synes skal ud i offentligheden, men lad mig bare sige, at han er sjov. Alle kan lide ham, fordi han har et godt sind. Han vil alle det bedste, og han er vel i virkeligheden det, man kunne kalde et meget blødt og åbent menneske, siger Lars Høgh.

Keld Bordinggaard tildeles altså over hele linjen fine menneskelige kvaliteter, og der er ingen, der kan komme i tanke om en situation, hvor han enten har skabt problemer, eller hvor der har været samarbejdsvanskeligheder.

– Han er voldsomt videbegærlig. Han søger hele tiden ny viden på nettet, bestiller ny litteratur hjem og så er han hele tiden nysgerrig efter at lære mere. En af de store forcer ved ham er, at han er så eminent til at forene teori og praksis. Han ser noget nyt, og tænker: “Hov, hvordan kan jeg lære endnu mere om det?”, forklarer Christian Bordinggaard.

Denne åbenhed over for ny viden går også igen i en åbenhed over for nye mennesker, hvor assistenten altid søger efter det bedste i enhver, men det er ikke alle beskåret at komme tæt på.

– Han kan godt virke lidt sky eller reserveret, og han kan helt klart bedst lide at være på tomandshånd med andre mennesker, så han kan dedikere al sin opmærksomhed til den person. Når han for eksempel går på café, er det med få udvalgte venner, og han er i virkeligheden ikke så meget til at omgås, det man kunne kalde, bekendtskaber privat. Det gør han jo også en del i forbindelse med jobbet, og det er han god til, fordi han altid er så positiv og favner så bredt, men privat er han til mere lukkede selskaber, forklarer Christian Bordinggaard.

De lukkede selskaber kan for eksempel være den vinklub, som brødrene har sammen med barndomsvenner, hvor de mødes og nyder de fine dråber. Eller det kan være, når brødrene skal slappe af, og fruerne hovedrystende ser til, mens de to Bordinggaarder lader sig fornøje af film som “Høj pistolføring” eller Vild med Mary”.

– En anden hobby er kunst. Her er favoritterne fra “de vilde unge”. Michael Kvium og Lars Dan. Og så har Lise Malinovsky faktisk foreviget Keld i en Europa Cup kamp mod Sparta Prag, hvor han hænger højt oppe i luften og tæmmer bolden. Billedet hænger på Herning folkeblad i dag, fortæller broderen.

Et af de virkeligt hårdføre lukkede selskaber, som Keld Bordinggaard deltager i, er ægteskabet med fru Vibeke, med hvem han har både en dreng og en pige. Parret har netop fejret kobberbryllup, og de er endegyldigt på vej hjem til Odense, hvor de er ved at få opført en villa i Kirkendrup i Odense Nord, hvor 2. divisionsklubben, Næsby, holder til.

Fagligt er assistenten udstyret med DBUs elitetræneruddannelse, og på det personlige plan har han både læst idræt som bifag, og taget en tillægsuddannelse i journalistik. Christian Bordinggaard mener, der vist nok har været noget med biologi undervejs også, men et egentligt hovedfag er der ikke blevet tid til.

– Keld er meget åben og villig til at lære, men han har samtidig et så solidt fundament via sin baggrund, at han godt tør stå ved sig selv og have sine egne meninger. For eksempel da han overtog cheftrænerposten i Vejle, hvor holdet netop var rykket ned, og en masse spillere forsvandt fra klubben. Der stolede han på, at holdet, der vel mest var en udvidet ynglingetrup, kunne klare sig alligevel. Han er fantastisk til at formidle en tro på sine egne ideer og på de mennesker, der omgiver ham. Og de rykkede jo op i den bedste række igen med det unge, unge hold, fortæller Christian Bordinggaard.

Når man er så talentfuld som Keld Bordinggaard, så har man både en forpligtelse til at dele ud af sine talenter, men også det privilegium, der siger, at man selv kan planlægge, hvor man lægger sine kræfter. Og fra næste sommer har assistenten altså besluttet at lægge kræfterne et andet sted end i sin nuværende stilling.

– Jeg tror, det har noget at gøre med, at man ikke kan tænke helt så langsigtet, når man arbejder med et landshold. Der bliver man målt mere direkte, end hvis man for eksempel arbejder med en ung trup i Vejle. Det er lettere at være mere procesorienteret på klubplan. Det tror jeg, at han synes, han kan blive en endnu bedre træner ved at lære mere om, siger Christian Bordinggaard.

Uanset hvem man taler med, der kender hele Danmarks lørdagslandsfader, så får man indtrykket af en vellidt, imødekommende og videbegærlig person, der benytter enhver lejlighed til at udvikle sig selv og sine omgivelser.

– Han er jo dybt, dybt professionel. Han vil have det rigtig godt med udfordringen på lørdag, men han vil slet ikke tænke på det som en rolle som landsfader. Det er en opgave, der skal løses, og det er jeg sikker på, at han kan.

Den venlige mand med en opvækst som gadefodboldspiller i det nordvestlige Odense må nu godt bare for en enkelt aften skabe sig et par uvenner via en sejr over de kasakhstanske gæster. Når nu Keld Bordinggaard for en aften lever sin store drøm ud og står i spidsen for det danske landshold.