Bookmakere skuffede over ny spillelov

Den ny spillelov træder i kraft den 1. januar 2011, men der indføres stramninger over for de udenlandske bookmakere allerede fra 1. juni i år. De danske gamblere kan dog roligt spille videre hos deres foretrukne bookmaker.



Hører du til de gamblere, der lægger langt størsteparten af dine spil hos internettets bookmakere, så forestil dig en situation, hvor du i syv måneder kan glemme alt om det.

Syv måneder, hvor det kun vil være muligt at spille hos Danske Spil, hvilket blandt andet ville betyde, at alle pokerspillere kunne glemme alt om kortspil i omkring syv måneder, for Danske Spil vil ikke være klar til at udbyde poker d. 1. juni.Det er det scenarie, der er blevet opridset i flere medier indenfor den seneste tid, hvad der har fået en lang række bookmakere til at fare i blækhuset. Forståeligt nok, for hvordan skulle de reagere anderledes, hvis de i syv måneder skal sige farvel til al omsætning fra danske kunder. Som landechef hos Ladbrokes, Richardt Funch, opridser de mulige tabstal.”Med en VM-slutrunde, der givet bliver den største betting-event i historien, og så med dansk deltagelse, hvilket altid øger interessen for spil, er vi nok oppe i et trecifret millionbeløb, som vi går glip af, hvis denne lov træder i kraft”.Eller som Holger Kristiansen, stifter og bestyrelsesmedlem i Bet24, udtrykker det.”Der er ikke mange selskaber, der i forvejen har råd til en afgift på 20 procent, som vi skal betale, hvis vi får licens fra 1. januar, og da slet ikke, hvis man ikke har haft danske kunder i et halvt år”.Sandt er det, at Spillemyndigheden fra omkring første juni vil indføre restriktioner overfor bookmakerne, hvilket gøres med den begrundelse, at man “lige vil teste de blokeringer, der skal sættes i værk fra januar 2011 for at beskytte de nye licenshavere mod konkurrence fra andre europæiske selskaber uden dansk licens”.Her refereres til, at når licens-systemet træder i kraft ved årsskiftet vil Spillemyndigheden forsøge at holde spilleselskaber uden licens ude via blokering af ip-adresser, blokering af kreditkort-betalinger og håndhævelse af reklame-forbud.

Danskere kan stadig spille

Men fanden er måske blevet malet lige lovlig meget på væggen omkring det forestående scenarie, for sandheden er, at Spillemyndigheden ikke har tænkt sig at forhindre de nuværende spiludbydere i at modtage indsatser fra danske kunder.

Det bekræfter Morten Rønde fra Spillemyndigheden, som Tipsbladet kontaktede for at få en forklaring på, hvordan lovteksten skulle læses.Morten Rønde, der hersker en udbredt opfattelse af, at samtlige spiludbydere, bortset fra Danske Spil, fra omkring 1. juni får forbud mod at tilbyde spil til danske kunder. Forholder det sig sådan?”Kun til dels, for det lovteksten lægger op til er, at det bliver ulovligt at rette ens spil mod det danske marked. Eksempelvis har en dansk hjemmeside og markedsfører sig på anden vis i Danmark”.Så det er altså ikke ulovligt at have danske kunder og modtage spil fra dem, så længe man bare ikke har en dansk hjemmeside eller på anden måde overtræder lovgivningen?”Korrekt. Det bliver først ulovligt at modtage spil fra danske kunder fra d. 1. januar, hvis man ikke har en licens”.Er det ikke et forsøg på en protektionisme, som Frankrig fik nej til fra EU?”Det synes jeg ikke, for Frankrig gik skridtet videre og krævede, at alle spiludbydere slettede alle data fra deres franske kunder, der så skulle registrere sig igen hos samme udbyder, hvis de ville spille”.Det er noget af et forspring at give Danske Spil, at de i syv måneder vil være de eneste, som kan markedsføre sig, ikke mindst set i lyset af, at forbuddet træder i kraft lige inden en VM-slutrunde.”Det kan du godt sige, omvendt er det også bare en håndhævelse af den lovgivning, der bare ikke er fulgt til punkt og prikke i lang tid. Men man forsøger at beskytte Danske Spil i den henseende, at man forventede, at der i den overgangsfase, fra lovgivningen bliver vedtaget, frem til 1. januar, ville blive en voldsom eksponering fra de selskaber, der ønsker en licens, og dermed ønsker at manifestere sig på det danske marked. Det ville medføre, at Danske Spil sakkede yderligere bagud”.Giver man ikke derved de firmaer, som er ligeglade med den danske lovgivning, og som markedsfører sig alligevel, en fordel overfor de firmaer, der ønsker en licens, og derfor følger lovgivningen frem til 1. januar?”Det er i så fald en kortsigtet fordel, for de spiludbydere, der stadig markedsfører sig ulovligt, vil vi allerede efter lovens vedtagelse forsøge at få internetblokeret. Fra årsskiftet vil vi også kunne få blokeret betalingerne til dem”.Korrekt, men det vil jo næppe være svært at omgå den blokering, hvis man virkelig ønsker det?”Sikkert ikke, men hvorfor skulle man vælge at spille hos en ulovlig udbyder, hvor man ikke er sikker på at få sine penge, og hvor man ikke har nogen klagemuligheder, frem for en udbyder med licens til spil i Danmark, som kan udbyde det samme produkt. Og for et flertal af spillerne vil det være en ulempe med internetblokering”.

Konkurrenceforvridning i medierne

Det betyder altså, at når lovforslaget først har været til behandling i Folketinget, hvilket forventes at ske inden Grundlovsdag, 5. juni, skal Spillemyndigheden begynde at håndhæve en lovgivning, som har været et stort stridspunkt lige siden den blev vedtaget. Det rammer medierne, og det rammer de spilselskaber, der ikke vil være kreative nok til at finde andre måder er markedsføre sig på, men det rammer altså ikke vi danske spillere. Vi kan fortsat spille løs hos vores foretrukne online-bookmakere, som vi har gjort i mange år. Og lad os lige få slået det helt fast med det samme; det er ikke, og har aldrig været, ulovligt!

Et af de medier, der bliver ramt af en kommende blokade for markedsføring fra spilselskaber er Ekstra Bladet, og det er annoncechef Jan Damgaard ikke tilfreds med.”Den annoncering vi hidtil har taget ind, vil selvfølgelig mangle i et halvt år, og det vil da være uheldigt, når man blandt andet har en VM-slutrunde til sommer, men som sådan er vi ikke afhængige af de annonceindtægter. Det lægger dog op til en voldsom konkurrenceforvridning, for Tv-stationer som MTG og andre der sender fra udlandet, kan fortsat optage reklamer fra udbyderne. Og den problematik står vi også overfor efter nytår, for de samme stationer kan fortsat bringe reklamer fra de selskaber, der ikke har licens, men vi andre skal holde os til de få, der søger licens her til lands”, lyder det fra Jan Damgaard, der i det hele taget ikke giver meget for den kommende lovgivning.”Den lugter langt væk af at være skræddersyet til Danske Spil, og den kommer i hvert fald ikke forbrugeren til gode. Jeg synes faktisk, at den er en hån, fordi den prøver at gøre alle forbrugere til misbrugere, men jeg tror også, at staten forregner sig med, hvor mange penge de får ind til de gode formål, de fortsat gerne vil have støttet, for hvor mange kommer lige til at søge en licens, der er så dyr? Og her på Ekstra Bladet undrer vi os da i høj grad over, at casino bliver givet frit for ansøgere, men et traditionelt avis-spil som bingo gør ikke”.Et af de selskaber der helt sikkert vil forsøge at erhverve en licens, er Bet24, og selvom de i det mindste stadig kan udbyde spil til danske kunder, vækker fremgangsmåden ikke jubel hos Holger Kristiansen.”Først skal vi lige opføre os som den pæne dreng i klassen, for man får vel næppe licens, hvis man i det halve år har valgt at omgå loven”.Jacob Weinreich, der er chef for Betfairs europæiske afdeling, er på linie med Holger Kristiansen i denne betragtning.”Jeg synes, det er misforstået, at de selskaber, der gerne vil søge en licens, åbenbart først skal vise deres gode vilje og positive attituder, for overhovedet at få lov at søge. Det er som at strække en hånd ud, og så trække den til sig igen, når modparten forsøger at give hånd. Og at Danske Spil så får lov at køre solo på markedsføring i et halvt år tenderer det pinlige”, siger Jacob Weinreich og åbner op for en anden betragtning.”Man kunne også forestille sig, at det kommer til at ramme staten selv, for hvad med de udbydere, der ikke lukker ned for danske kunders adgang? Dem giver man vel ikke licens, hvis de skulle få lyst til at søge, men dermed siger man så også farvel til skattekroner, som man vel gerne vil have ind”.Eller som Richardt Funch fra Ladbrokes udtrykker det.”Det er underligt, at man vælger at starte en delvis liberalisering med et noget nær kommunistisk jerntæppe”.

Krav fra oppositionen

Samme Funch har spillet en ikke uvæsentlig part i at få stykket et lovforslag sammen, der skulle være mest mulig spiselig, men den formulering i paragraf 76-78, der lægger op til den kommende håndhævelse af lovgivningen, havde han ikke set komme.

“Jeg er skuffet over de politikere, som daværende Skatteminister Kristian Jensen udformede denne tekst sammen med. Ifølge vores kilder var det et krav fra oppositionen at få den tekst indføjet, for at de ville indgå i forliget, og det handler ganske simpelt om at beskytte Danske Spils overskud”, siger Richardt Funch med tilføjelsen.”Men man har jo i mange år forsøgt at gemme sig bag opfindsomme argumenter for at fastholde det danske spillemonopol”, og det er en formulering direktør for Scandic Bookmakers, Claus Rasmussen, kan støtte op om.”Vi har drevet en virksomhed i EU-regi de sidste 13 år og vi har svært nok ved i forvejen at affinde os med den måde den danske stat har behandlet os på igennem årene. Vi er blevet chikaneret på mange områder til trods for vi har haft en lovlig virksomhed i et andet EU-land”, og udtrykker en bekymring, som han ikke står alene med i branchen.”Det bekymrer os utroligt meget, at de danske politikere har en minimal viden om gaming-industrien, og man kan være nervøs for, at de “lytter” til de forkerte”, siger Claus Rasmussen, der også har en anden indvending til den kommende delvise liberalisering.”Vi fatter ikke, at mindre gaming-virksomheder, som vores egen, skal betale de samme ud/afgifter som store mastodonter som Bwin og Ladbrokes, og vi er nødt til at spørge os selv; vil den danske stat os det bedste per 1. januar 2011? Vi har svært ved at tro det”.Så på trods af at lovteksten ikke lægger op til en total blokade for udbydelse af spil til danske kunder i syv måneder, sporer man stadig ikke noget stort bifald megen klappen i hænderne fra de spiludbydere, der på nuværende tidspunkt spiller en stor rolle på det danske marked, eller som Jacob Weinreich udtrykker det.”Det er en meget uheldig start på noget, der burde være positivt og fremadrettet”, men det værste er måske, som Holger Kristiansen påpeger det.”Det er en møgirriterende sag, fordi den kommer til at tage fokus fra de mange andre ting, der også er at tage fat på i den lovtekst. Og der er rigeligt!”





Superligaens mindste trup: ‘Jeg er ikke bekymret’



LIVE

TransferLIVE: Dansker river kontrakten over


Man Utd planlægger store ændringer til sommer

Endnu flere millioner kan vente Superliga-klub



FC Barcelona scorer 100 millioner 

Ny FCM-stjerne? Her overgår han kæmpesalg

Brøndby besejret af svenskere

Superliga-klub afviser 112 millioner

AGF afviste spansk og hollandsk klub



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din klub i vinterpausen


Transfer? Disse spillere kan forlade Superligaen

Brian Riemer reagerer på danske transfers

Farvel til ny FCK-keeper: ‘Virker meget mærkeligt’

‘Alt blev sort. Jeg var i chok’



TOPNYHED

Færdig i Brøndby – dansk klub håber på aftale


Kenneth Perez om Brøndby-køb: ‘Han så dårlig ud’

Theo Sander glippede skifte: ‘Jeg var frustreret’

Dybt forundret: ‘De er på Championship-niveau’

Stopper karrieren efter SL-exit: ‘Fældet en tåre’

City brugte flest penge i transfervinduet


INTERVIEW

Ellevild med Diant Ramaj: ‘Storslået handel, FCK’


Scoop? Han ligner en klassesigning, Brøndby!

Dansk målmand fritstillet på Cypern

Her er Patrick Dorgus løn i Manchester United

Jores Okore er færdig i dansk klub



Angriber får ophævet kontrakten i Sønderjyske

Superligaens tag-selv-bord: Store navne er gratis

Spillere i overskud? Her er transfervinduerne åbne

Vækker opsigt – Kevin Diks topper særlig liste

Ellevild med dansk transfer!

SL-chef: ‘Som at gå 12-runder med Mike Tyson’

– Derfor solgte vi ham til Brøndby IF

‘Theo Sander var sgu ikke lige min prioritet’


HELT VILDT

Wow – overgår FC København-målmænd med længder


Odgaard og co. med solidt tag på Atalanta

José Mourinho roste ny Brøndby-spiller til skyerne

Bekræftet: Benjamin Tahirovic på plads i Brøndby

Afsløring: West Bromwich forgylder Tammer Bany

Brøndby sender spiller til Belgien

Afviste bud: ‘Han er meget, meget vigtig for os’

Afsløring: FC Midtjylland har købt Dani Silva

Angriber på plads i Superliga-klub

OB-boss: ‘Vi er først og fremmest kede af det’

Brød sammen i gråd efter transfer

FCM forhandler om midtbaneprofil – her er prisen

Afsløring: Hillerød henter William Glindtvad i FCK

FCK-ejet angriber i dramatisk transferaften

Guld-Glen: Fifty/fifty, hvem der bliver mestre!

Brøndby tæt på køb af midtbanespiller i Ajax

Afsløring: Victor Nelsson skifter til Roma

Superliga-boss teaser for transfer

Afsløring: FCK tæt på at leje Theo Sander ud

Ingen option i Brøndby-aftale

Carl Björk skifter til dansk klub

Lasse Vigen ophæver kontrakten – hjem til DK?

Tipsbladets Transfer Show: Sådan gik det