Den enes død. den andens brød.
Sådan kan Genk-spilleren Mats Møller Dæhli meget vel have det. Han var nemlig slet ikke udtaget til Norges landshold, men nu er han med - sammen med en helt ny trup - og i aften skal de møde Østrig på udebane i Nations League.
Læs også:Optakt: Belgien - Danmark
Den 25-årige midtbanespiller har godt nok allerede 23 landskampe på cv'et og er dermed den mest erfarne af de nye, der er udtaget, men en stor drøm går alligevel i opfyldelse for nordmanden i kampen mod Østrig.
- Jeg kan godt lide nødlandsholdet. Jeg synes, det er et godt navn. Med tanke på, at jeg skal være kaptajn, havde jeg ønsket, at Stefan (Johansen) sad her (Norges normale anfører, red.). Jeg ved, hvor hårdt spillergruppen har arbejdet over flere år for at bygge noget op på landsholdet. De var meget kede af det, og det er synd, at de ikke er her. Men det er stort. Det er en stor drøm, der går i opfyldelse, og noget som jeg skal prøve at nyde, siger Mats Møller Dæhli til VG.
Læs også:Hjulmand modsiger tidligere Anderlecht-træner: Belgien er bedst i verden
Norge skal vinde kampen over Østrig for at kunne tage førstepladsen i puljen og dermed booke oprykning til det øverste lag i Nations League. Nationen er lige nu tre point efter Østrig, der topper puljen, men Norge tabte hjemme til Østrig og er derfor dårligere indbyrdes. Norge har en kamp i hånden, for Østrig er opgøret mod Norge sidste kamp i gruppespillet.
Både Sigurd Rosted og Iver Fossum var udtaget til Norges oprindelige trup - de to er dog sendt hjem til deres danske klubber, fordi en spiller i den norske trup testede positiv for Covid-19. I stedet har man udtaget et helt nyt landshold til kampen, Tobias Børkeeiet, Daniel Granli og Jørgen Skjelvik fra Superligaen er med på det norske "nødlandshold".
Læs også:Landsholdsasistent jubler over Cajuste-indhop: Nu er han låst til Sverige
Læs også:Morten Olsen tvunget foran tv'et: Det er så trist
Læs også:Imponeret DBU-boss om landsholdet: Det er sindssygt flot