Nicklas Bendtner har ikke været i kamp siden 10. november, hvor han fik 17 minutter for FC København i deres nederlag på 1-4 til FC Midtjylland - og siden nytår har den tidligere landsholdsangriber end ikke haft en klub.
Men det ser ud til, at der kan være en ny indtægtsmulighed på vej for Nicklas Bendtner, som tilsyneladende pønser på at lave foredrag.
Læs også:Bendtner angriber tidligere klub: Blev behandlet sindssygt dårligt
Det fortæller han i Dplay-serien 'Bendtner og Philine'.
- Hele denne her foredragsdel er noget, hvor jeg gerne vil dele ud af min erfaring. Jeg vil enormt gerne give noget tilbage til de mennesker, der har været en del af min rejse, siger han og fortsætter:
Læs også:Bendtner tjente kassen tidligere: Håber på at tjene det samme om ti år
- Hvordan det lige bliver, ved jeg ikke helt endnu. Det kommer 100 procent til at ske. Det skal være lidt en overraskelse, lyder det fra Nicklas Bendtner, som også understreger , at det hele skal være på plads, inden man melder noget ud.
Angriberen udgav endvidere en selvbiografi før jul med navnet 'Begge sider', som skabte stor ståhej omkring sig, som man kan se i interviewet øverst i artiklen.
Muligheden for at komme i gang med at spille fodbold igen har dog været der for Nicklas Bendtner, da han havde et tilbud fra en kinesisk klub. Den havde han tilmed sagt ja til, men så udbrød coronavirussen, som satte en stopper for det.
Læs også:Kinesisk aftale var på plads for Bendtner: Så ramte coronaen
Læs også:Bendtner på kedelig liste: Blandt de ti værste lejeaftaler nogensinde
Læs også:Bendtner-bog solgt til England: Det har hele tiden været vores mål