I forbindelse med udgivelsen af sin bog i Storbritannien er Nicklas Bendtner godt i gang med at give interview til den britiske presse.
I et interview med Sky Sport drejer samtalen sig hen på overgangen fra ungdomsspiller til fuldstidsprofessionel, hvor pengene pludselig er meget store.
Men pengene forsvandt lige så hurtigt, som de kom ind, fortæller Bendtner, der samtidig sætter ord på, hvad der kunne have hjulpet ham dengang.
- Jeg tror, det er vigtigt, at have en voksen med dig i det stadie af din karriere, hvor du går fra akademispiller til at være professionel. En der give dig råd om, hvordan du skal håndtere dit liv, din tid og dine penge. En der kan hjælpe dig med at navigere alle de erfaringer, som du går igennem, når du går fra at være en dreng til en mand.
Nicklas Bendtner nævner i interviewet, at den mand, der burde have hjulpet ham igennem skiftet - hans far - forsvandt, da pengene blev store.
Det betød, at der ikke var en til at lede ham den rigtige vej og væk fra alle fristelserne.
- Jeg var en meget nysgerrig ung mand på så mange områder. Min nysgerrighed, omkring alt det fodbolden bragte med sig, var meget stor, og det var jeg ikke særlig forberedt på. Det havde været rart at, hvis der havde været en, der sagde; det okay at være nysgerrig, men husk det store billede.
Nicklas Bendtner indrømmer i dag, at hans talent rakte til mere, men sådan føltes det ikke nødvendigvis, da han var midt i karrieren.